Afrikas sidste koloni
SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag bebudet skattelettelser for fem milliarder kroner, og på et tidspunkt kommer den med forslag til en skattereform, der også indeholder skattelettelser.
Den prioritering er et stort flertal af danske lønmodtagere lodret uenige i. Et klart flertal er endda villige til at betale mere i skat, hvis pengene går til at forbedre den offentlige velfærd. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, som Cevea, der beskriver sig selv som en uafhængig, progressiv tænketank, har lavet.
Velfærden er danskernes kæreste eje. Derfor er der stor opbakning til at betale for den – også blandt regeringens vælgere.
Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Cevea.
Undersøgelsen rammer lige ned midt i en aktuel debat. Er det i orden at bruge penge på skattelettelser, når politikerne i kommuner og regioner skærer ned på børnepasning, undervisning, ældrepleje og andre helt grundlæggende velfærdsområder for at få budgetterne til at hænge sammen?
I maj-juni 2023 spurgte Cevea 1.204 lønmodtagere, om de er enige eller uenige i udsagnet. “Jeg er villig til at betale 1 procent mere af min indkomst i skat, hvis pengene går til at forbedre den offentlige velfærd.”
Hertil svarede 68 procent på tværs af aldersgrupper, køn, landsdele og indkomstgrupper, at de er enten helt eller overvejende enige i udsagnet, mens knap en tredjedel er uenige.
Ja fra regeringens vælgere
Også blandt regeringens egne vælgere er der stor villighed til at betale mere i skat. Blandt de lønmodtagere, der ville stemme på Socialdemokratiet og Moderaterne, er det knap ni ud af 10, der svarer, at de gerne tager en skattestigning for at forbedre velfærden. De to regeringspartier er altså langt fra på linje med deres egne vælgere, når de planlægger at give skattelettelser frem for at bruge pengene på velfærdsforbedringer.
Noget anderledes forholder det sig hos lønmodtagere, der ville stemme på Venstre. Her svarer 42 procent, at de er enige i udsagnet, mens 58 procent er uenige.
– Velfærden er danskernes kæreste eje. Derfor er der stor opbakning til at betale for den – også blandt regeringens vælgere, udtaler Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Cevea.
Bekræfter tidligere undersøgelser
Cevea har tidligere gennemført tilsvarende undersøgelser, hvoraf størstedelen viser, at et flertal af danskerne er villige til at betale mere i skat. Kun i én af de tidligere undersøgelser fik deltagerne oplyst, at der var tale om en skattestigning på 100 kroner om måneden.
En skattestigning på 1 procent af indkomsten, som den nyeste undersøgelse går på, svarer gennemsnitligt til cirka 385 kroner om måneden.
“Her er der altså tale om en betydeligt større skattestigning og dermed en hårdere test for villigheden til at øge skatten. I det lys er det endnu mere slående, at så klart et flertal svarer ja til den øgede skat,” konkluderer Cevea.
Cevea oplyser, at en skattestigning på 1 procent i for eksempel bundskatten eller arbejdsmarkedsbidraget ville indbringe cirka 10 milliarder kroner ekstra i statskassen.
Reelt burde det ikke være nødvendigt at hæve skatteprocenten. Regeringen kunne således vælge at bruge nogle af de mange milliarder kroner, som er i overskud i den offentlige sektor.
Alene sidste år var overskuddet på de offentlige finanser på 97 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2021 var overskuddet endnu større, nemlig på hele 103 milliarder kroner.
Læs også
At der mangler penge til den offentlige velfærd, fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den viser, at velfærden fra 2015 til 2023 er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner sammenlignet med et scenarie, hvor udgifterne havde fulgt både det stigende antal børn og ældre samt den generelle velstandsudvikling.
De offentlige velfærdsområde oplevede nedskæringer også inden 2015. Lars Løkke-Rasmussens regering gennemførte således i 2009 meget stramme budgetregler med indbyggede økonomiske sanktioner, som blev yderligere strammet med vedtagelse af budgetloven i 2012. Budgetloven er en konsekvens af Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt, der stiller skrappe krav til at spare på den offentlige sektor.
Som konsekvens af budgetloven skal Folketinget fire år frem fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt falder hammeren og kommuner og regioner bliver udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Frygten for sanktioner har i årevis fået kommunerne til at bruge færre penge, end de har mulighed for i henhold til økonomiaftalerne. Fagbevægelsens Hovedorganisation har beregnet, at kommunernes underforbrug i perioden 2011 til og med 2020 var på 27,7 milliarder kroner. Penge som den kommunale velfærd er gået glip af.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
