Baggrund
Der ser ud til, at både FN og NATOs kan blive beskåret.
https://www.rt.com/news/615818-us-eliminate-nato-un-funding/
Log ind for at svareI fredags tog Folketinget et stort skridt på vej mod at give grønt lys til, at USA kan oprette militære baser i Danmark.
Her førstebehandlede politikerne nemlig det beslutningsforslag og det lovforslag, der skal åbne Danmark op for amerikanske militære baser.
Udenfor demonstrerede en række fredsorganisationer, partier og fagforeninger mod at oprette baserne.
Indenfor i Folketinget foregik den principielle debat, om Danmark for første gang skal tillade fremmede styrker permanent på dansk territorium, i en stort set tom folketingssal.
Under debatten forsøgte ordførerne for regeringspartierne at feje kritiske spørgsmål af vejen som “hypotetiske”.
Forsvarsministeriet mangler stadig at svare på op mod 70 spørgsmål om baseaftalen.
Hvad med danskernes retssikkerhed?
En central del af aftalen – og den offentlige debat – er, at hvis en soldat eller civil ansat – eksempelvis en lejesoldat fra et privat sikkerhedsfirma – på en af de amerikanske baser i Danmark begår vold, mord, voldtægt eller anden kriminalitet, vil han ikke blive retsforfulgt i Danmark – på trods af at forbrydelsen er sket på dansk jord.
Baseaftalen slår nemlig fast, at alle udstationerede amerikanske soldater, deres pårørende samt alle civile, der arbejder på de amerikanske baser, ikke skal efterforskes og retsforfølges i Danmark, hvis de overtræder dansk lovgivning.
De skal derimod efterforskes af amerikanske myndigheder og retsforfølges af domstole i USA efter amerikansk lovgivning.
Flere juridiske eksperter advarer om, at det vil udfordre retssikkerheden og retsfølelsen i Danmark.
Læs også
Ifølge en meningsmåling, som Epinion har udført for DR, ønsker 43 procent af danskerne, at baseaftalen med USA skal forkastes. Kun 29 procent af danskerne ønsker aftalen.
– Hvor stiller det danskernes retsfølelse og retssikkerhed, at man afgiver juridisk suverænitet til amerikanerne i konkrete sager, hvor danskernes rettigheder kan være krænket? spurgte Enhedslistens ordfører Leila Stockmarr.
Den socialdemokratiske ordfører Simon Kollerup indrømmer, at det er op til USA at retsforfølge soldater og civile, der arbejder på baserne.
– Det er rigtigt, at med den her aftale afstår Danmark som udgangspunkt fra at kunne retsforfølge amerikanske soldater – også uden for tjeneste. Men Danmark kan vælge at overtage retsforfølgelsen i konkrete tilfælde, forsikrede den socialdemokratiske ordfører.
Hans svar fik Enhedslistens ordfører til at tage ordet igen – og spørge ind til, hvornår regeringen vil kræve, at amerikanske soldater bliver dømt ved danske domstole.
Men det spørgsmål ønskede den socialdemokratiske ordfører ikke at svare på.
– Det er meget svært at udtale sig om, hvilke forbrydelser der specifikt vil være omfattet. Det vil være en konkret og individuel vurdering, lød det fra Simon Kollerup.
Skal en stormagt, der truer Danmark, have baser
Enhedslisten og Alternativet undrer sig over, at et flertal i Folketinget er klar til at invitere amerikansk miltær indenfor i en tid, hvor USA’s præsident flere gange har truet med at annektere Grønland – om nødvendigt med militær magt.
Enhedslisten forsøgte forgæves at få svar på, om Socialdemokratiet stadig vil stille baser til rådighed for USA – i foreløbigt ti år på en uopsigelig kontrakt – hvis USA gør alvor af truslerne om at annektere Grønland.
– USA’s præsident Trump har udtalt, at han ikke udelukker brug af militær magt for at nå sit mål om en annektering af Grønland. Mener Socialdemokratiet, at Danmark fortsat kan stille baseområder for USA, hvis USA annekterer Grønland, spurgte Enhedslistens Trine Pertou Mach.
Det spørgsmål ville den socialdemokratiske ordfører ikke svare på.
– Det er hypotetisk spørgsmål, som man forsøger at lægge til grund for ikke at stemme for den her aftale. Det er slet ikke et realistisk scenarie, lød det fra Simon Kollerup.
Han uddybede:
– Jeg kan sagtens se politiske udfordringer ved de udmeldinger, der kommer fra Det Hvide Hus lige nu – men nedenunder ser jeg en alliance, som jeg stadig stoler på, lød det fra Simon Kollerup.
Forslaget bryder grundlæggende med årtiers konsekvent dansk politik om ikke at tillade udenlandske tropper i Danmark i fredstid. Det er uansvarligt at åbne døren for en brutal stormagt, som ikke er villig til at spille efter de regler, vi søger at efterleve.
Trine Pertou Mach, Enhedslisten
Ordførerne fra de øvrige regeringspartier forsøgte også at glide af på kritiske spørgsmål fra især Enhedslisten:
– Aftalen er uopsigelig i ti år. Det vil den være, uanset om USA tiltager sig kontrol over Grønland, og uanset om USA trækker sig ud af NATO. Er det tilfredsstillende, at vi i ti år ikke har nogen handlemuligheder, uanset hvordan USA agerer? spurgte Enhedslistens ordfører Trine Pertou Mach.
Det spørgsmål ville Venstres ordfører Jan E. Jørgensen ikke svare på.
– Det er et meget hypotetisk spørgsmål, der er meget svært at forholde sig til, lød det fra Venstres ordfører.
Han uddybede:
– Der skal ikke herske tvivl om, at jeg åbner min mobil hver morgen i frygt for, hvad der nu måtte være sket på den anden side af Atlanterhavet i løbet af natten. Venstre ser med bekymring på mange af de ting, der sker. Der sker mange ting i USA lige nu, som vi kigger på med undren. Men netop derfor er det vigtigt, at det ikke er os, der skubber USA væk. Ellers kan det samarbejde, vi har haft med USA i 80 år, også bare være lige meget, lød det fra Venstres ordfører Jan E. Jørgensen.
Alternativet spurgte ind til, om Venstre-ordføreren kan afvise, at Trump vil træffe beslutninger, der ikke er i dansk sikkerhedsinteresse?
– Jeg vil slet ikke gå ind i en hypotetisk diskussion om, hvad der måtte blive sagt og gjort. Men det er vigtigt, at vi bevarer roen, sagde Jan E. Jørgensen.
SF: Russerne skal ikke indtage Bornholm
Også SF er klar til at stemme for amerikanske baser herhjemme.
– Der kan oplistes en lang række gode argumenter for at stemme nej til den her aftale… Men vi kommer til at stemme ja…. lød argumentet fra SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen.
Hun uddybede:
– Vi vil ikke en gang til byde bornholmerne at opleve, hvad det betyder, når det ikke er amerikanerne, men russerne, der kommer først.
– Har vi grund til at betvivle regeringens evne til at navigere Danmark sikkert igennem den sikkerheds- og udenrigspolitiske situation, vi oplever i dag. Svaret er nej. Det har vi ikke i SF. Hvis Danmark fravælger forsvarsaftalen med amerikanerne, forringer vi så relationen til USA på et kritisk tidspunkt? Det er jeg alvorligt bange for, lød det fra Anne Valentina Berthelsen.
Hun uddybede:
– Det her handler ikke om, at amerikanerne kan føre krig fra dansk territorium. Det står tydeligt i aftalen, at det handler om at varetage dansk sikkerhed… De amerikanske styrkers tilstedeværelse bidrager til at styrke sikkerheden og stabiliteten i Danmark og Danmarks nærområde, forklarede Anne Valentina Berthelsen.
Flere ordførere spurgte kritisk ind til SF’s beslutning om at bakke op om de amerikanske baser.
– Hvordan kan SF stemme for en aftale med USA, der er uopsigelig de næste ti år? Det er jo netop den amerikanske præsident, der har truet rigsfællesskabet. Mener SF, at USA er en stabil og ansvarlig partner at lægge dansk sikkerhed i hænderne på? spurgte Karin Liltorp fra Alternativet.
Men SF ser aftalen som en mulighed for at styrke samarbejdet og dialogen.
– Vi er meget bekymrede for de udmeldinger, der kommer om Grønland. Men det her er en anledning til at vise, at vi gerne styrke samarbejdet, og at vi mener, at der er grundlag for en ordentlig dialog. Og det skal ikke være Danmark, der skubber USA fra sig, erklærede Anne Valentina Berthelsen.
Ø: Brud med årtiers nej til fremmede tropper
Enhedslisten og Alternativet er – som de eneste partier – imod at lade USA oprette militære baser i Danmark.
– Beslutningsforslaget og lovforslaget giver USA – den supermagt som aktuelt truer kongerigets territoriale integritet og er gået til angreb på kernen i dansk sikkerhed: Folkeret, suverænitet og samarbejde – vidtgående rettigheder på foreløbig tre flyvestationer i Danmark, påpegede Enhedslistens forsvarsordfører Trine Pertou Mach i sin ordførertale.
Hun uddybede:
– Forslaget bryder grundlæggende med årtiers konsekvent dansk politik om ikke at tillade udenlandske tropper i Danmark i fredstid. Det er uansvarligt at åbne døren for en brutal stormagt, som ikke er villig til at spille efter de regler, vi søger at efterleve.
Hun advarede om, at Danmark ikke har mulighed for reelt at kontrollere, om USA overholder folkeretten og de internationale konventioner på de områder, som amerikansk militær får stillet til rådighed i Danmark.
– Det er dybt bekymrende, at danske myndigheder ikke har adgang til de territorier, som amerikanerne får eksklusiv råderet over. Derfor kan vi ikke kontrollere, om USA overholder den danske politik om ikke at have atomvåben på dansk jord. Vi kan ikke vide, om der bliver opbevaret klyngebomber. Vi kan ikke vide, om baserne bliver brugt til afhøringer. Vi kan ikke vide, hvad der foregår, fastslogTrine Pertou Mach.
Men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har fuld tiltro til den amerikanske militære tilstedeværelse i Danmark.
– Den her aftale er jo ikke indgået med en fjende. Det er en bilateral aftale, som vi har lavet med et land, der er vores tætteste allierede. Det overordnede formål er at fremme fred og sikkerhed. Men det er klart, at hvis man betragter USA som en fjende frem for en ven og den her aftale som et onde frem for et gode – så skal man sikre juridisk anderledes end det, der er lagt op til her, lød det fra udenrigsministeren.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
