STARK bryder sympatikonflikt
“Olie og gas er et fremtidssvigt – Husk at I har handlepligt!”
“Stop fossil infrastruktur – Endnu et anlæg der ikke du’r.”
“Vi vil ha’ en grøn, retfærdig fremtid.”
Det ene slagord efter det andet gjalder op mod Christiansborg.
Det er tirsdag den 4. oktober. Folketinget åbner, og der er fuld gang i protesterne lige fra klokken 9 om morgenen.
Den Grønne Ungdomsbevægelse og Fridays For Future har indkaldt til klimademonstration.
Omkring 400 unge klimaaktivister er dukket op for at få politikerne til at vågne op og se klimakrisen i øjnene. Til formålet har de unge medbragt megafoner, trommer, slagord og en masse godt humør.
To af deltagerne er Mille Scheuer Fløjborg og Axel Holm Nissen, der begge læser naturressourcer på Københavns Universitet.
– Vi skal have et klimavalg. Vi er trætte af, at politikerne gang på gang bare kommer med løfter. Vi er trætte af falske løfter og politikere, der lader som om, de tager klimaet seriøst. Vi vil have handling. Vi er kommet for at vise politikerne, at vi er mange unge, der kæmper for klimaet, siger Mille Scheuer Fløjborg til Arbejderen.
– Vi skal vise politikerne, at vi er mange, der er bekymrede over, at de ikke reagerer på klimakrisen. Vi har brug for en hurtigere grøn omstilling, supplerer Axel Holm Nissen.
Udskriver klimavalg
Et af formålene med demonstrationen er at udskrive klimavalg.
– Den kommende valgperiode er helt afgørende for, om vi når 1,5-gradersmålet. Jeg er bange for, at valget kommer til at handle mere om energikrisen end om klimakrisen. Vi har allerede set politikere genoplive kuldriften i et forsøg på at finde en kortsigtet løsning på energikrisen, siger Lea Wiggen Kramhøft fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
– Vi har ikke brug for kortsigtede løsninger, der bare gør tingene værre. Vi har brug for at tænke energikrisen sammen med klimakrisen. Alle kriserne – klimakrisen, energikrisen og biodiversitetskrisen – hænger sammen. Derfor kan de kun løses ved at tænke dem sammen, og ved at vi sparer på energien og sikrer mere grøn og billig energi, tilføjer hun.
De unge har dannet en “skiltemur” med 2,5 meter høje skilte med teksten: KLIMAVALG!
To af de unge, der holder i hver deres side af et skilt, er Andrea Westerholt og Louise Lægaard Pind.
– Jeg er kommet for at støtte op om demonstrationen og om kravet om et klimavalg. Politikerne har ikke nok fokus på klimaet. Det er vigtigt at koble den nuværende energikrise sammen med klimakrisen. Energi er blevet dyrt. Men hvis vi tænker klimaet ind i energikrisen, kan vi sikre, at vi får grøn, vedvarende og billig energi, siger 21-årige Andrea Westerholt, der læser til landskabsarkitekt på Københavns Universitet.
– Det er fedt at være aktiv og stå her sammen med andre. Jeg er kommet for at minde politikerne om, at klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger sammen, supplerer veninden Louise Lægaard Pind.
Klokken 10 sker der noget…
Politikerne kommer ud fra borgen i deres stiveste puds – jakkesæt og fine kjoler.
Men de kommer ikke ud for at tale med de unge. De haster forbi med hurtige skridt og blikket stift rettet lige ud i luften. De skal til den traditionelle gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke sammen med medlemmer af kongehuset.
Så snart de får øje på politikerne, skruer de unge op for volumen. De vil ikke finde sig i at blive ignoreret.
“CO2, klimaneutral – de snakker ind’ på Borgen – men det virker ik”, råber de unge taktfast mod politikerne, der skal være glade for betjente og afspærring, som sørger for, at de ikke skal løbe spidsrod blandt de unge.
Politikerne – der ikke kan undgå at høre og se de unge – må virkelig gøre sig umage for ikke at få øjenkontakt. Men de gør deres bedste for ikke at værdige dem et blik.
De unge er ikke de eneste, der benytter sig af Folketingets åbning til at råbe politikerne op og stille krav.
Demonstration mod EU’s mindsteløn
Et stykke fra Christiansborg har 3F’ere fra hele landet og andre fagligt aktive samlet sig. Et væld af røde faner lyser op i Kampmannsgade foran 3F’s forbundshus.
På kun fem dage har en række aktive 3F-afdelinger fået stablet en demonstration mod EU’s mindsteløn på benene. Direktivet om mindsteløn er nu vedtaget i EU-systemet.
3F kræver sammen med de øvrige 63 medlemsorganisationer i Fagbevægelsens Hovedorganisation, at regeringen anlægger en sag ved EU-domstolen for at få direktivet erklæret ugyldigt.
Men det gør regeringen kun, hvis den bliver presset til det. Derfor demonstrerer vi i dag, lyder signalet fra arrangørerne af den faglige demonstration.
Demonstranter er kommet fra hele landet i busser. Der er kørt busser fra en lang række jyske byer og fra 3F’s kursuscentre. Mange er kørt hjemmefra i nat eller meget tidligt i morges. Derudover er mange kørt i bil eller med kollektiv transport.
Lasse Eriksen er medlem af 3F Aalborg, men er lige nu på kursus på Smålandshavets Kursuscenter ved Karrebæksminde.
– Alle på skolen er med i dag. Det er vigtigt at forsvare den danske model. Vi kan se i Tyskland, hvor de har en lovbestemt mindsteløn, at dér er mange nødt til at have to job for at kunne klare sig. Mindstelønnen bliver til den almindelige løn, siger Lasse Eriksen.
Der bliver givet tegn til opstilling.
– Skal vi til demo eller hvad, råber en af arrangørerne, som også råber for til kampråbene “nej til EU’s mindsteløn”, “ja til søgsmål”.
De omkring 80 fagforeningsfaner samler sig i spidsen af demonstrationen. Derudover er der masser af mindre fagforeningsflag og bannere. “Mindsteløn = sulteløn”, står der på et banner.
Den overvældende del af demonstranterne er 3F-medlemmer, men her er også medlemmer af Blik og Rør, Dansk Metal og en række andre fagforeninger.
Demonstrantionen bevæger sig afsted mod Christiansborg. Over 500 er med i optoget, der fylder godt i gadebilledet. En skraldebil kører forbi og dytter i sympati. Det samme gør mange andre i løbet af turen.
Ud af højtalerne gjalder “Når jeg ser et rødt flad smælde” og forskellige sange fra arbejdskampe gennem tiden.
Karen Sunds, der er bestyrelsesmedlem i 3F Djursland og arbejdsmiljørepræsentant, bærer på afdelingens fane og går sammen med en gruppe folk fra fagforeningen. Hun understreger behovet for aktiv handling nu, hvis EU’s mindsteløn skal stoppes.
– Klokken er fem minutter i 12. Vi har kun to til tre måneder til at presse regeringen til at få anlagt det søgsmål ved EU-domstolen. Det haster. Hvis ikke vi får anlagt det søgsmål, er løbet kørt. Og vi kan høre på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at regeringen ikke er parat til at gøre det. Han kommer bare med noget snak om, at Danmark bliver ugleset, konstaterer Karen Sunds.
– Vi er en gruppe tillidsfolk fra Aarhus og omegn, der arrangerer et fælles møde på torsdag. Det er åbent for alle tillidsrepræsentanter, som kommer fra forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation. Her skal vi diskutere, hvad vi skal sætte i gang af forskellige aktiviteter. Vi skal være synlige og får flere med, tilføjer hun.
Demonstrationen nærmer sig Christiansborg til lyden af den smukke og stærke gamle Enhedsfrontsang af Bertolt Brecht.
Deltagerne myldrer ind på Bertel Thorvaldsens Plads bag Christiansborg. Arrangørerne kunne ikke få tilladelse til at være på Slotspladsen. Her er der stadig fuld gang i klimademonstrationen.
Digt om klimakrisen
Den 15-årige klimaaktivist Saga Brandberg får mikrofonen. Hun har sat rim på sine tanker, og skrevet et digt om klimakrisen. Efterhånden som hun læser op, bliver der mere og mere stille på den store Slotsplads.
– Vi står i en krise, vi har stået i længe. Det eneste I gør, er at tænke på penge. Det er nemt at sige, vi gør det næste uge. Men for os er der ingen fremtid at skue. Ingen fremtid i sigte. Jeg får vreden ud gennem rim og digte. Jeg synes, det er mærkeligt, at der ikke reageres, at klimakrisen bliver skubbet til side, for det er der jo ikke tid til. Det er som om, fremtiden er for abstrakt til at skubbe den nødvendige handling i gang, og når man så nævner det globale syd, hvor mennesker må flygte på grund af klimaforandringerne, vender Nordens magthavere ryggen til, siger: “Men det ik’ det, økonomien vil”, læser den unge digter.
– Men det bliver værre endnu. Når fossilelskere slår manges liv itu. Der skal handles nu, kom så vi, os, dem og du. Vores destruktive systemer. Det skaber så fucking mange problemer. Skubber ansvar fra os med ligegyldige ord. Bli’r kaldt eksemplarisk, når vi bare er heppekor. Det kan ikke være rigtigt, at vi stadig diskuterer, om hvor vidt klimakrisen er akut eller ej, når Pakistan ligger under vand, og alle europæere var badet i sved denne sommer, fortsætter hun.
Sara Brandberg høster måske dagens største bifald.
Kort efter er det forfatteren Carsten Jensens tur til at tale.
Det gør han under overskriften: “Er der noget at håbe på? Ja!”
– Et nyt folketingsår begynder i dag. Spørg klimaet, hvordan det har det. Lad os ikke tale om den socialdemokratiske regerings tre år ved magten. Lad os ikke tale om nøleriet. Lad os ikke tale om udenomssnakken. Lad os ikke tale om de lunkne kompromiser, olien, der fortsat strømmer fra Nordsøen, motorvejene, der bestandig skal strække deres beskidte, sorte striber længere og længere gennem en kvalt natur, de fredede cementfabrikkers rygende skorstene, starter den kendte forfatter.
– Lad os i stedet tale om, hvad vi ønsker. Lad os tale om fremtiden, i stedet for fortiden. Lad os være konstruktive. Glem ikke, at det i dag er de mest konstruktive mennesker, der vover at drømme. Så hvad skal vi ønske os i det nye folketingsår? Vi skal ønske os, at vi får en grøn grundlov, hvor ikke den private ejendomsret, men naturen er det altdominerende hensyn, fortsætter han.
Krav om investeringer i uddannelser
I Slotsgården foran den store trappe op til Folketinget, der i dagens anledning er klædt i rød løber, er der også gang i protesterne.
Lærlingeoprøret, der kæmper for investeringer i erhvervsuddannelserne, er mødt op for at konfrontere politikerne med nødvendigheden af handling.
“Vil du have en håndværker, må du investere i vores uddannelser”, lyder budskabet til politikerne. Man kommer hen for at bakke op om de unge. De får et klistermærker og en spiselig håndværker fra Hotel- og Restaurantskolen med.
Elever fra den forberedende grunduddannelse, FGU, samt andre fra ungdomsfagbevægelsen samt elev- og studenterbevægelsen er mødt op for at støtte Lærlingeoprøret.
“Om lidt er der folketingsvalg, og Lærlingeoprøret kommer til at kæmpe videre, for at Danmarks faglærte, lærlinge og erhvervsskoleelever bliver husket i valgkampen”, lyder meldingen fra arrangørerne.
Inde fra Christiansborg kommer budskabet om, at det ikke er i dag, Mette Frederiksen udskriver det folketingsvalg, som alle venter på.
Protest mod gensidig forsørgerpligt
En anden gruppe har også taget opstilling i Slotsgården. Det er bevægelsen TAAGF – Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt.
I årevis har bevægelsen kæmpet for, at mennesker på overførselsindkomst ikke skal blive modregnet, fordi de har en ægtefælle eller samlever, der er i arbejde. I år opnåede bevægelsen en stor sejr. Der blev opnået politisk enighed om at afskaffe modregning i førtidspension, seniorpension og folkepension for mennesker, hvis partner har en arbejdsindtægt.
– Det resultat er vi stolte af. Vores indsats har virket. Men vi fortsætter kampen med at sikre ændringer for de sidste, der er ramt af gensidig forsørgerpligt. Det vil sige de gifte kontanthjælpsmodtagere, siger Jacob Nielsen, talsmand for TAAGF.
– Dem er der cirka 3900 af. Mange af dem har andre problemer end ledighed som for eksempel sygdom. de skal ikke straffes af modregning. Ikke mindst i den nuværende situation med inflation og prisstigninger er der brug for at komme af med den gensidige forsørgerpligt eller i hvert fald få den suspenderet, tilføjer han.
Sidste udkald i kamp mod EU-mindsteløn
Tilbage på Bertel Thorvaldsens Plads er talerne ved at gå i gang. Den første er Ole Nors Nielsen, næstformand i 3F Aalborg Faglig Transport.
Han starter med at lægge vægt på, at der ikke er lovhjemmel i EU-traktaten til at presse en EU-mindsteløn ned over landene.
– Der står, at regler omkring løn, organisering, strejker og lockout er noget, der hører nationalstaterne til. Hvad bliver det næste? Er det strejkeretten, de vil pille ved? Et stort flertal i EU-parlamentet har vedtaget, at vi skal have mindstelønnen, og i øjeblikket stemmer EU’s Ministerråd. Her vil kun Danmark og Sverige stemme nej. Regeringen siger, at de værste tidsler er taget ud af direktivet. Men der er stadig tidsler tilbage. Hvis der ikke er over 80 procent overenskomstdækkede virksomheder, skal Danmark sende en handleplan til EU. Vi ligger lige på kanten. En enkeltperson kan også rejse en sag om mindsteløn i EU-systemet. Tro mig, Krifa og det Faglige Hus har allerede fundet den person, siger Ole Nors Nielsen.
Han opfordrer til intensivt pres på regeringen de kommende måneder for at få rejst søgsmål ved EU-domstolen.
– Vi kæmper, indtil vi får det søgsmål. Politikerne skal have kamp til stregen.
En stor gruppe havnearbejdere er kommet med bus fra Esbjerg for at deltage i demonstrationen. De er omkring 50, nogle er blevet tilbage for at passe arbejdet på havnen.
– Mindstelønnen vil ende med at blive den almindelige løn, tror jeg. Det er et problem, ikke mindst med store prisstigninger på alt. Jeg håber virkelig, at de tager sig sammen derinde på Christiansborg, siger Johnny Bruun, en af havnearbejderne fra Esbjerg.
Brian Majland, der er landsformand for havnearbejderne, er også med.
– Vi skal blive ved med at presse politikerne. Hvis ikke vi gør noget, har vi tabt. Vi skal råbe politikerne op. Det her er ikke det sidste, der skal ske, slår han fast.
Den garvede havnearbejder peger på det problem, at politikerne får solgt EU til befolkningen ved at love, at der er ting, EU aldrig ved røre ved, som for eksempel lønnen. Men så sker det alligevel lidt efter lidt.
– De siger en ting, men gør noget andet, konstaterer Brian Majland.
Netop den problemstilling tager Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke samt Rør og Blik København, fat på i sin tale.
– Da vi i dag for 50 år og to dage siden stemte om, hvorvidt vi skulle være medlem af EF eller ej, var et af de centrale løfter fra ja-siden, at der ikke ville blive tale om indblanding i forhandlingerne om løn. Men sådan er det ikke endt med at blive. Desværre. I takt med at EF er blevet til EU og bliver mere og mere unionsagtig med overnational magt fra Bruxelles på flere og flere områder, er løftet blevet udhulet. Men beslutningen om en EU-mindsteløn er der taget endnu et skridt i retning af undergravning af vores såkaldte danske model, siger han og slutter med en klar opfordring til regeringen.
– Svigt nu ikke jeres løfter og vælgere ved ikke at gå til EU-domstolen. Vi er blevet svigtet en gang – nemlig da løftet fra 1972 viste sig at være varm luft.
På gaden kører biler forbi og dytter i sympati.
Den sidste taler er Jacob Lykke, formand for Esbjerg Transport. Han kommer med en kraftig opfordring til at fortsætte kampen for at få regeringen til at gå til EU-domstolen.
– Vi har aldrig fået noget foræret uden kamp. Vi kan se i andre lande som Tyskland og England, at lovbestemt mindsteløn smadrer velfærdssamfundet og vores faglige model. Vi har haft besøg af faglige kammerater fra England, som fortæller, at de kun kan overleve gennem kriminalitet. Et sådant samfund kan vi ikke overlevere til vores børn og børnebørn, råber han ud over pladsen.
Med løftet om at intensivere kampen i de kommende måneder slutter den programlagte del af demonstrationen. Til tonerne af sangen “I kan ikke slå os ihjel” begiver mange af de faglige demonstranter sig over på selve Slotspladsen for at markerer deres modstand der.
Fokus på en udsultet ældrepleje
På vej væk fra Thorvaldsens Plads møder vi Ældre Sagen, der er kommet til Folketingets åbning for at sætte fokus på problemerne i ældreplejen.
De har opstillet et såkaldt escape room, hvor man på egen krop kan opleve, hvordan ældreplejen fungerer.
– Vi ønsker at sætte fokus på de rammer og vilkår, der er i ældreplejen i dag. Her har været politikere fra stort set alle partier forbi og prøve en tur. Vi har også fået mange positive reaktioner fra forbipasserende, som mener, at der er behov for at gøre noget nu for at sikre en bedre ældrepleje. Det har været en stor succes, opsummerer Sara Aabolt Christensen, souschef i Ældre Sagens kommunikationsafdeling.
Folket har ordet
På Slotspladsen har fredsbevægelsen i samarbejde med Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre og andre organisationer parkeret en ladvogn med åben talerstol. Aktive EU-modstandere, fredsfolk, Almen Modstand og andre får ordet.
– Vi kæmper for at bevare vores hjem. Det er vanvittigt, at almene boliger bliver revet ned eller solgt til spekulanter. Vi støtter lige nu mange af de beboere, der nægter at flytte, og bakker op om de retssager, der kommer, når boligselskaberne hiver beboerne i retten for at tvinge dem til at flytte, fortæller Jean Thierry fra Almen Modstand.
Han er en blandt mange talere.
Også fredsbevægelsen tager ordet.
– På en dag som i dag hvor folketinget åbner vil vi gøre folketinget opmærksom på, at vi ikke kan bestemme over hvad andre lande gør, men at vi kan vise en vej ved selv at vælge nedrustning i vores land. Hvis vi skal gøre en forskel for vores børn og for vores fremtid, skal vi selv tage ansvar for at gå en fredelig vej, lyder opfordringen fra Lizette Lassen fra Tid Til Fred – aktiv mod krig.
Hun fortsætter:
– Regeringen sender våben i et væk til Ukraine, og afviser enhver tanke om fredsforhandlinger. De satser alt på oprustning og sanktioner, og tvinger folket til at betale for konsekvenserne af deres beslutninger. Med åbne øjne omfordeles samfundets penge lige nu til våbenindustrien
For en human udlændingepolitik
Efter et stykke tid med meget få folk på Slotspladsen begynder der igen at komme liv, da klokken nærmer sig 16. En række organisationer har indkaldt til demonstration for en human flygtninge- og udlændingepolitik. Bag demonstrationen står Flygninge i fare, SOS Racisme, Stop Diskrimination og flere andre.
Her er antifascistiske flag og bannere med Frie Grønne, Almen Modstand, #ForsvarTørklædet, Alternativet og andre budskaber. En meget mangfoldig demo med fokus på den stramme udlændingepolitik, tørklædeforbud, den iranske kvindekamp, situationen i Palæstina og andre problemer.
Et af de første indslag er rapperen Sanganee, der får gang i deltagerne, ikke mindst med sit populære nummer om ghettoloven.
Blandt talerne er Leyla Bouazzi, studerende og aktiv i Mellemfolkeligt Samvirke og Tingbjerg Ungefællesskab.
– Vi ser gang på gang lovgivning og symbolpolitik, som udelukkende har til formål at begrænse muslimers religionsfrihed. Vi så det med niqabforbuddet, som politikerne pænt pakkede ind som maskeringsforbud. Vi så det med tvungent håndtryk ved statsborgerskabsceremonier. Vi ser det i asylpolitikken. Vi ser det med ghettoloven, og jeg kunne blive ved. Senest har kommissionen for den såkaldte glemte kvindekamp med socialdemokrater i spidsen foreslået at forbyde tørklæder i grundskolen, siger hun.
Savage Rose får forsamlingen til at svinge til blandt andet den smukke antikrigssang Kringsat af fjender.
Blandt talerne er også Elise Bjerkrheim, folketingskandidat for Frie Grønne i Københavns Storkreds. Hun sætter fokus på, hvordan Venstre, Konservative og også Socialdemokratiet har overtaget Dansk Folkepartis hårde udlændingepolitik.
– Når det gælder fratagelse af rettigheder, så har vi været vidne til adskillige stramninger af reglerne for statsborgerskab, turistvisum og familiesammenføring. Vi har været vidne til smykkeloven, håndtryksloven, særloven, ghettoloven, forslag om tørklædeforbud i grundskolen og sidst Rwanda-aftalen. Og venner, der findes kun ét ord for det, og det er statsracisme, erklærer hun.
Efter flere talere og mere musik sænker mørket sig over pladsen. En dag med mange protester og politiske markeringer er slut.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
