Det kunne være interesseret med beløb på, hvor meget det koster Danmark i bidrag her, og ved at fjerne forsvarsforbeholdet i det hele taget.
Log ind for at svareDanmark skal betale yderligere én milliard kroner til EU’s såkaldte Fredsfacilitet (EPF). Sådan lyder kravet fra EU, efter at det er svundet mærkbart i Unionens kasse til eksport af våben og andet militært udstyr.
Da Danmark stadig havde sit forbehold, kunne vi ikke finansiere EU’s militære missioner. Det kan vi desværre nu.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Ud af de 43 milliarder kroner der var til rådighed i den såkaldte Fredsfacilitet, har EU allerede brugt mere end halvdelen af pengene – over 23 milliarder kroner – på at sende våben og andet militært udstyr til Ukraine.
Derfor vil EU nu mere end fordoble det beløb, så der fremover vil være 87 milliarder kroner til rådighed i oprustningsfonden.
De mange nye milliarder skal sikre, at der fortsat er penge i EPF-fonden til indkøb af “dødbringende våben og ikke-dødbringende udstyr til Ukraine”, skriver regeringen blandt andet i et notat til Folketingets Europaudvalg, der fredag gav grønt lys til, at regeringen i næste måned kan stemme for at booste EU’s oprustning.
I et notat til Folketingets Europaudvalg skriver regeringen at:
“For at sikre, at EPF’en fortsat kan levere den nødvendige støtte til Ukraines væbnede styrker og samtidig finansiere globale indsatser, har EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) foreslået yderligere tilførsler af midler til EPF’en ved at hæve instrumentets samlede budget”.
Kun Enhedslisten og Nye Borgerlige var i Europaudvalget imod at sende flere penge til EU’s militære oprustningsfond.
EU’s beslutning om at bruge den såkaldte Fredsfacilitet til at opruste i Ukraine blev truffet den 28. februar – blot tre dage efter at Rusland indledte krigen i Ukraine.
Stor beslutning taget på løst grundlag
Folkebevægelsen mod EU advarer om at fordoble EU’s våbeneksportfond.
– Ud over at sende våben til Ukraine, kan fredsfaciliteten også bruges til at sende våben til andre konfliktområder. Talrige menneskerettighedsorganisationer advarer om, at man ikke kan sikre, at våben ikke ender i de forkerte hænder, og at våbnene ikke bruges til ulovlig krigsførelse. Begge dele er der set eksempler på med lignende bevillinger, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Endelig bruges fredsfaciliten også til at finansiere EU’s egne missioner, hvor hovedparten har et blakket ry i forhold til overholdelse af menneskerettigheder. Da Danmark stadig havde sit forbehold, kunne vi ikke finansiere EU’s militære missioner. Det kan vi desværre nu, og det er en katastrofe, at vi sender pengene afsted uden retningslinjer for, hvordan de må bruges.
Susanna Dyre-Greensite undrer sig over, at en så stor milliard-beslutning ikke får en mere grundig behandling end blot et punkt på Europaudvalgets dagsorden.
– Det er dybt bekymrende, at merbevillingen til fredsfaciliteten ikke behandles med den grundighed, som så stort et beløb og så vidtgående et mandat fortjener, mener Susanna Dyre-Greensite.
Hun advarer om, at de mange milliarder kroner ikke kun vil blive brugt til at opruste i Ukraine – men også i konfliktområder i resten af verden.
– Kigger man nærmere på tallene – hvilket politikerne skylder skatteborgerne at gøre – kan krigen i Ukraine på ingen måde forklare hele merbevillingen. Lidt over halvdelen af det nuværende budget er gået til at hjælpe Ukraine. Men EU lægger op til en forøgelse af budgettet med næsten 44 milliarder kroner, hvilket er mere end en fordobling af det nuværende budget. Der er altså tale om en generel forøgelse – også til facilitetens øvrige funktioner. Sidstnævnte er vi meget skeptiske overfor, fortæller Susanna Dyre-Greensite.
Læs også
Indland
Værd at vide før folkeafstemningen
EU's fredsfond finansierer våbeneksport og militære interventioner
Et effektivt redskab
EU vil give oprustningsfonden et boost for at sikre, at man også i fremtiden kan levere våben og militært udstyr til konfliktområder.
EU’s såkaldte Fredsfacilitet-fond har nemlig vist sig at være et “effektivt og fleksibelt instrument til at understøtte og sikre EU’s udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser globalt, særligt i Europa og i Afrika”, skriver regeringen i sit notat om den øgede bevilling til Folketingets Europaudvalg.
Beslutningen om at hælde endnu flere penge i EU’s militære oprustningsfond bliver taget, når EU’s udenrigsministre mødes den 12. december, og ventes endeligt blåstemplet af EU’s regeringschefer på topmødet den 15. og 16. december.
Den Europæiske Fredsfacilitet blev oprettet i marts 2021 og har et budget på næsten 43 milliarder kroner i perioden 2021-2027.
De mange milliarder i fonden bliver brugt til at finansiere fællesudgifter til EU’s militære operationer og til at købe våben og andet militært udstyr til eksport til konfliktområder som eksempelvis Ukraine.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets EU-ordfører og fra SF’s EU-ordfører.
Læs også
Indland
Op til folkeafstemningen
Regeringen vil ikke svare: Hvor meget vil det koste at afskaffe forsvarsforbeholdet?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
