Det er vigtigt at forstå baggrunden for Enhedslistens nuværende højredrejning. Fornyerne ønskede et tættere samarbejde med VS og SAP. Det skulle vise sig skæbnesvangert.
Anker Schjerning spillede en væsentlig rolle i beslutningen om, at oprette Enhedslisten i 1989. Det bemærkelsesværdige er, at både landsmødet i 1989 og centralkomiteen besluttede, at det ikke måtte føre til en ny partidannelse.
CK´s beslutning i ´89 lød ordret: ”Valgsamarbejdet må ikke udvikle sig til et nyt politisk parti eller en partilignende organisation.” (Tiden 1989, nr. 9-10)
Denne beslutning blev ikke respekteret af DKP´s ledelse efter 1990.
I stedet blev Enhedslisten omdannet til et egentligt parti med enkeltmedlemmer og en løbende afvikling af DKP.
Efter 10 års fravær meldte Anker Schjerning sig på banen igen i DKP, med den begrundelse at han havde været optaget af andre ting. Nu gik han helhjertet ind i arbejdet, for at sikre Enhedslisten maksimal opbakning i DKP.
Ja, han gik så vidt som til at udelukke og isolere medlemmer der ikke ville arbejde for EL, men kun for DKP.
Han fortalte selv, at beslutningen om at gå ind i partiarbejdet igen kom efter en samtale med Frank Aaen. Det viser en enestående kynisme fra de forhenværende ´kommunister´, der i jagten på en plads i Folketinget var parate til at sælge alt; deres overbevisning, deres partis værdier, der uden mandat blev overflyttet til Enhedslisten, og nedlæggelsen af Tiden og Land og Folk.
Her har vi forklaringen på den nuværende misere og hvordan venstrefløjen blev borgerliggjort!
De omkring 450 delegerede ved Enhedslistens årsmøde i weekenden skulle blandt andet tage stilling til partiets holdning til EU.
Det resulterede i, at de delegerede slettede partiets hidtidige formulering fra principprogrammet, der slog fast, at Enhedslisten er “stærke modstandere af EU og støtter en dansk udmeldelse såvel som en nedlæggelse af EU og oprettelsen af et socialt og grønt demokratisk samarbejde i stedet”.
EU-parlamentet er en vigtig politisk spillebane for Enhedslisten, for det er på trods af det nyliberale traktatgrundlag muligt at vinde sejre for klima, natur og almindelige mennesker.
Sarah Abildskov, Enhedslisten i Valby
I stedet står der nu blot, at “Principperne for Enhedslistens arbejde i EU, herunder spørgsmålet om Danmarks relation til EU er beskrevet i Enhedslistens EU-delprogram, vedtaget på årsmødet i 2022″.
Samtidig blev der ryddet op i partiets hidtidige generelle kritik af EU. I det nye principprogram står der ikke længere, at EU truer velfærden og demokratiet. I stedet kommer truslen nu fra “EU’s nyliberale indre marked”.
168 delegerede stemte for de nye formuleringer om EU i principprogrammet. 99 stemte imod.
“Principløst principprogram”
Flere delegerede forsøgte forgæves at fastholde den grundlæggende kritik af EU.
En af dem var Kenneth Haar fra Enhedslisten Christianshavn.
– Et principprogram skal beskrive vores strategi. Hovedbestyrelsen mener åbenbart, at de ændringer, vi har brug for, er at trække tre-fire tænder ud af analysen og fjerner EU-modstanden. Det gør principprogrammet principløst, kritiserede Kenneth Haar.
Men et flertal af de delegerede bakkede op om forandringerne – til fordel for en mere EU-positiv tilgang, der lægger vægt på, at Enhedslisten skal forsøge at påvirke retningen i EU – i stedet for at arbejde for dansk udmeldelse og en opløsning af Unionen.
– EU-parlamentet er en vigtig politisk spillebane for Enhedslisten, for det er på trods af det nyliberale traktatgrundlag muligt at vinde sejre for klima, natur og almindelige mennesker, lød det fra Sarah Abildskov fra Enhedslisten i Valby.
Flertal fastholdt støtte til folkebevægelse
Arbejderen tog en snak med Kenneth Haar oven på årsmødet for at høre hans vurdering af kursskiftet i spørgsmålet om EU.
– Principprogrammet er blevet principløst på EU-spørgsmålet, fordi der alene står en relativt kras beskrivelse af EU-projektet, men ikke noget om, hvad Enhedslisten så drager af konklusioner på dét. Al politik og strategi på EU-området er trukket ud, forklarer Kenneth Haar.
Hvad tænker du om, at man erstatter den generelle kritik af EU med formuleringer om, at problemerne skyldes “EU’s nyliberale marked” og EU’s centralisering og markedsfundamentalisme.
– Jeg frygter, at de indgår i et forsøg på at svække vores kritik af EU-projektet – at vi eksempelvis skal til at se “EU’s centralisering og markedsfundamentalisme” som et uheldigt biprodukt af et i grunden positivt og folkeligt fællesskab og ikke som et centralt kendetegn ved EU. For mig er vi kommet ud af årsmødet med større plads til spøjse fortolkninger af vores EU-politik. Det er noget møg.
På trods af de nye EU-toner i principprogrammet besluttede Enhedslistens årsmøde at trodse hovedbestyrelsen og bevare den økonomiske støtte på 490.000 kroner årligt til Folkebevægelsen mod EU.
Støtten er en del af den beslutning, som partiet traf, da man i 2016 besluttede at stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget. Dengang var det en central del af debatten, at Enhedslisten ville sikre, at Folkebevægelsen mod EU fik del i de EU-midler, som et mandat i EU-parlamentet udløser.
Enhedslistens hovedbestyrelse havde ellers foreslået at fratage Folkebevægelsen mod EU den vedtagne støtte.
Et andet forslag, om at Enhedslisten skulle melde sig ud af Folkebevægelsen mod EU som kollektivt medlem, blev også afvist af årsmødet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.