En fælles militær udrykningsstyrke på 5000 mand, opbygning af militære kommandostrukturer, mere oprustning og økonomisk støtte til våbenindustrien i Europa… Opbygningen af EU’s fælles militær tager form.
Mandag vedtog EU-landenes forsvarsministre en ny sikkerheds- og forsvarsstrategi – “Det Strategiske Kompas” – der viser vejen til et fælles militær i EU.
Målet er at blive “mere selvhævdende” og “beslutsom” og at tage “et kvantespring” mod et EU, der forsyner verden med sikkerhed.
– Det er et vendepunkt for EU som forsyner af sikkerhed og et meget vigtigt skridt for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik, forklarede EU’s udenrigschef Josep Borrell, da han fremlagde den nye strategi.
– Kompasset vil hjælpe os til at blive bedre til at handle robust og beslutsomt og reagere på kriser for at sikre vores union og europæiske borgere og styrke vores modstandsdygtighed og investere i de nødvendige kapaciteter og i forsvarsinnovation, fortsatte udenrigschefen.
EU som militær magt
Det europæiske fredsnetværk European Network Against Arms Trade, der består af 21 fredsgrupper i Europa, advarer om, at strategien på få år giver EU militære, organisatoriske, økonomiske og politiske muskler til at gribe militært ind i fremtidens konflikter og krige overalt på kloden.
– Flere af forslagene tvinger medlemslande, der traditionelt har været neutrale, til at involvere sig yderligere i EU’s militarisering. Øgede militære investeringer på både EU-plan og nationalt bliver præsenteret som givet og ikke som et politisk valg, siger Laëtitia Sédou fra ENAAT-fredsnetværket til Arbejderen.
Hun har netop læst sig igennem den 64 sider lange militære strategi.
– Det Strategiske Kompas sigter mod at omdanne EU til en militær magt for at bevare EU’s magt og indflydelse. Det kan kun føre til flere konfrontationer og krige i verden. Herudover vil EU også alliere sig militært med ikke-EU lande over hele verden og forsyne dem med militært udstyr og militære eksperter, fortæller Laëtitia Sédou.
Hun fortsætter:
– At gøre EU til en militær magt betyder konkret at give EU politiske og materielle midler til at handle militært – herunder også foretage militære interventioner udenfor EU med intet eller meget lidt parlamentarisk og minimalt demokratisk tilsyn.
Udrykningsstyrke på 5000 mand
For at sætte handling bag den nye militære strategi vil EU oprette en fælles udrykningsstyrke på 5000 soldater, der skal være klar til at gå i krig. Styrken skal være klar til kamp allerede i 2025.
– Vi er nødt til at kunne handle, og en af måderne at handle hurtigt er den hurtige reaktionsstyrke, som vi har oprettet. Jeg er glad for, at dette forslag endelig er blevet vedtaget af medlemslandene. Det gør os i stand til at mobilisere 5000 soldater, der er trænet i og udstyret til at reagere på kriser. Vi vil styrke vores kommandokapaciteter og udføre fælles øvelser. Det er aldrig sket før, at europæiske hære har trænet sammen undtagen i NATO-regi, konstaterer EU’s udenrigschef Josep Borrell.
Folkebevægelsen mod EU har længe advaret om EU’s militære ambitioner – og nu tager EU et stort skridt i retning mod at udvikle sig til en militær supermagt.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
I Danmark advarer Folkebevægelsen mod EU om, at EU med den nye strategi tager “et stort skridt” i retning af en militær supermagt.
– Folkebevægelsen mod EU har længe advaret om EU’s militære ambitioner – og nu tager EU et stort skridt i retning mod at udvikle sig til en militær supermagt, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Med den nye udrykningsstyrke får EU en stående minihær. EU’s nye udrykningsstyrke på 5000 mand er en markant udvidelse af EU’s nuværende kampgrupper på 1500 mand, der aldrig har været indsat. EU har endnu ikke brugt sin militære styrke. Det kræver nemlig enighed, og hidtil har EU-landene ikke kunnet nå til enighed om at indsætte sine tropper.
De mest ivrige lande får foden på speederen
En central del af EU’s nye militære strategi er at sikre en “hurtig og fleksibel beslutningsproces”, når der skal træffes beslutninger om at sætte militært ind rundt om i verden.
EU åbner med sin nye militære strategi op for at bruge en særlig bestemmelse i Lissabonforfatningen – artikel 44 – der giver de mest ivrige EU-lande ret til at gå forrest og at sætte turbo på udviklingen af EU-militæret, selv om ikke alle lande bakker op.
Ideen er, at landene ikke længere skal nedlægge veto og forhindre militære operationer i EU. I stedet for at nedlægge veto skal kritiske lande afholde sig fra at stemme – så enkeltlande kan gå solo.
– Det vil gøre det sværere for især mindre lande at sige fra overfor militære operationer i EU, og mere militaristiske lande kan gå forrest og drive udviklingen fremad, forklarer Susanna Dyre-Greensite.
Også det europæiske fredsnetværk European Network Against Arms Trade forudser, at den nye måde at træffe beslutninger på vil give et boost til EU’s muligheder for at kaste sig ind i konflikter rundt om i verden.
– Muligheden for, at en gruppe af enkeltlande kan iværksætte militære EU-operationer, baner vejen for, at alle medlemslande skal være med til at finansiere EU’s militære operationer med argumenter som “finansiel solidaritet”. Men andre ord skal de EU-lande, der ikke ønsker at gå “langt nok”, være med til at betale for, at andre lande går i front på det militære område, siger Laëtitia Sédou.
Danmark vil komme under pres
Folkebevægelsen mod EU’s formand, Susanna Dyre-Greensite, forudser, at de andre lande vil lægge pres på Danmark, for at vi bakker op om EU’s militære operationer og stiller soldater og militært udstyr til rådighed for EU.
Den daværende danske forsvarsminister, Trine Bramsen, fortalte på et samråd tilbage i 2020, hvordan lande bliver presset til at sende soldater til EU’s militære operationer.
– Der vil være en forventning om, at vi stiller til EU’s missioner. Og ellers kan man jo også stille spørgsmålet: Hvorfor søren skulle vi også gå ind i den tættere kerne, hvis det var med et ønske om, at vi overhovedet ikke skulle bidrage til EU’s missioner, lød det fra Trine Bramsen på et samråd om forsvarsforbeholdet i Folketingets Forsvarsudvalg i februar 2020.
– Der vil være et politisk pres eller et politisk krav om, at vi fra dansk side skal deltage i EU-missioner… Nu har jeg jo siddet ved EU-møderne, og jeg har hørt lande blive presset i forhold til at stille med flere soldater, skibe, andet til EU’s missioner, fortsatte den daværende forsvarsminister.
Det kommer ikke bag på Folkebevægelsen mod EU, at der foregår et stort pres på lande, der ikke bakker fuldt og helt op, når en militær intervention er på dagsordenen i EU.
– De nye muligheder, som den nye strategi åbner op for for at lægge endnu mere pres på lande, der ikke vil bakke op om militære aktioner i EU, bekræfter mig i, at det er rigtigt godt, at vi har vores forbehold og dermed står udenfor EU’s kommende operationer, siger Susanna Dyre-Greensite med henvisning til Danmarks forsvarsforbehold, som danskerne skal stemme om afskaffelsen af 1. juni i år.
Konkrete initiativer med deadlines
Kompasset indeholder en meget konkret køreplan for opbygningen af EU’s militære slagkraft – med præcise deadlines for, hvornår initiativerne skal være ført ud i livet.
EU vil inden 2025 oprette en Militær Planlægningsenhed, der gør EU i stand til at planlægge og udføre militære operationer og øvelser.
Det kræver blandt andet, at EU-landene koordinerer deres militære indkøb, så deres militære udstyr og kommunikationssystemer bliver harmoniseret.
Fra 2023 vil EU gennemføre militærøvelser til lands, til vands og i luften.
EU vil også øve sig i at reagere militært, i tilfælde af at et EU-medlemsland bliver angrebet. Den nye strategi gør det nemlig klart, at EU har en “musketér-ed”, der forpligter alle EU-lande til at give militær støtte til andre medlemslande, hvis de bliver angrebet.
“Hvis en medlemsstat bliver offer for et væbnet angreb på dets territorium, er de øvrige medlemsstater forpligtede til at bistå med hjælp og assistance med alle midler, der står til deres rådighed”, hedder det blandt andet i strategien.
Våbenindustri jubler over mål om oprustning
Den nye strategi pålægger EU-landene til – allerede i år – at udveksle deres nationale mål om at øge deres forsvarsudgifter.
Herudover skal EU-kommissionen i samarbejde med EU’s Forsvarsagentur komme med en analyse af “hullet” i EU-landenes militære udgifter og komme med forslag til, hvordan EU’s våbenindustri og udviklingen af militærteknologi kan styrkes.
Den europæiske våbenindustris lobbyorganisation – ASD – glæder sig over den omfattende militære oprustning, som EU-lederne lægger op til i den nye strategi.
– Vi sætter pris på det klare mål om at styrke den europæiske forsvarsteknologiske og industrielle base og medlemsstaternes forpligtelse til markant at øge forsvarsinvesteringerne, siger ASD’s direktør Leonardo Alessandro Profumo.
Han fortsætter:
– Den europæiske forsvarsindustri er klar til at støtte de nationale regeringer og EU’s institutioner i at føre tiltagene i Det Strategiske Kompas ud i livet.
Det europæiske fredsnetværk ENAAT frygter, at det nye boost af våbenindustrien vil føre til yderligere udvikling og produktion af kontroversielle våbentyper med kunstig intelligens.
– Det Strategiske Kompas giver et boost til den europæiske våbenindustri, der får til opgave at forsyne både EU-medlemslandenes militær og sikre oprustning i EU’s partnerlande til at udkæmpe fremtidens krige. EU lægger både op til at give direkte offentlig økonomisk støtte og politisk støtte til at øge våbenfirmaernes konkurrenceevne og eksport, forklarer Laëtitia Sédou.
Hun fortsætter:
– Det Strategiske Kompas fokuserer på udvikling af avancerede våben til fremtidens krige – herunder også våbensystemer, der bygger på kunstig intelligens. Men den nye EU-strategi nævner stort set ikke de etiske og juridiske udfordringer, der er med disse våben.
Ifølge EU’s egne tal bruger EU-landene tilsammen 1500 milliarder kroner på militæret. Det er fire gange så meget, som Rusland bruger på militæret.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
