Onsdag præsenterede EU-kommissionen sin stort anlagte klimapakke, Fit for 55, der skal sikre, at alle lande og sektorer lever op til målet om 55 procents CO2-reduktion i 2030.
Klimapakken gennemgår på mere end 3.800 sider alle de områder, hvor der skal ske ændringer.
“Klimaændringer er den største udfordring i vores tid. Og det giver mulighed for at opbygge en ny økonomisk model”, skriver Kommissionen i indledningen til udspillet, som lanceres med store ord:
“Alle 27 EU-lande har forpligtet sig til at gøre EU til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Og for at nå dertil har de forpligtet sig til at reducere emissionerne med mindst 55 procent senest i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Dette skaber nye muligheder for innovation, investeringer og job, og desuden vil det føre til mindre CO2-udledning, skabe beskæftigelse og vækst, reducere energifattigdommen, mindske afhængigheden af energi udefra og forbedre vores helbred og trivsel.”
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterede udspillet sammen med næstformand Frans Timmermans og Kommissionens øvrige medlemmer.
Det skaber enestående muligheder for danske virksomheder.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI
Pakkens udspil beskæftiger sig både med transport, energi, industri, renovering af bygninger, natur og grønnere livsstil og indeholder i alt 12 områder, hvor der skal sættes ind.
Det foreslås blandt andet, at energisystemet skal være renere, salg af nye benzin- og dieselbiler skal være forbudt fra 2035, CO2-udledningerne fra biler skal reduceres med 55 procent inden 2030, 35 millioner bygninger skal renoveres, et nyt system for handel med CO2-kvoter og en fond målrettet dem, som bliver ramt af omstillingen.
Jubel hos erhvervsliv
Planen bliver godt modtaget hos dansk erhvervsliv. “EU-Kommissionens klimaudspil kan blive en kæmpe gevinst for Danmark”, hedder det i en pressemeddelelse fra Dansk Industri, DI, hvor det også slås fast, at planen “åbner et meget stort marked for danske virksomheder, som er stærke inden for vedvarende energi og energieffektiviseringer.”
– Der vil i de kommende ti år blive investeret et trecifret antal milliarder euro i vedvarende energi, energieffektiviseringer og udvikling af grønne brændstoffer. Det er de store muskler, som bliver brugt til at trække udviklingen i en mere klimavenlig retning, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
– Vi er verdensmestre inden for vedvarende energi, og i de kommende år kommer der altså virkelig fart på udbygningen med sol- og vindenergi i Europa. Det skaber enestående muligheder for danske virksomheder, siger Lars Sandahl Sørensen.
Også brancheorganisationen Dansk Erhverv er godt tilfreds med, at “klimapakken i det store hele gavner vigtige styrkepositioner i dansk erhvervsliv”:
– Det er især godt nyt for dansk eksport af grøn teknologi af alt fra vindmøller til enzymer og andet biotek – og for de tusindvis af medarbejdere, som hver dag går på arbejde i disse virksomheder, siger klima- og energichef Ulrich Bang.
Grønne organisationer er forbeholdne
Omvendt er de grønne miljø- og klimaorganisationer mere forbeholdne overfor udspillet.
Miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling kritiserer lovpakken for ikke at levere det, den skal for at nedbringe klimabelastningen i transportsektoren, som er den sektor i EU, der udleder mest CO2:
– Transportsektoren er en af de sektorer, hvor vi er mest bagefter med den grønne omstilling. Det er altså en af de sektorer, der er vigtigst at få rettet op på nu og her, så vi kan få transportsektorens klimabelastning under kontrol og få den ned på nul. Derfor er det ærgerligt, at Kommissionens forslag ikke leverer det, der er nødvendigt for at holde den globale opvarmning under 1,5 grad, siger Daria Rivin, rådgiver inden for klima og transport.
Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, skriver i et indlæg i Altinget, at “55 procents reduktion i 2030 er mindst ti procentpoint for lidt, hvis vi skal nå 1,5 gradsmålet fra Parisaftalen. Målet kan oversættes til en reel reduktion på kun 52,8 procent fra de forurenende sektorer som energi, transport og landbrug, fordi “negative” emissioner, der potentielt kan optages i eksempelvis skove, kan tælles med.”
Og hun afslutter med dette opråb:
“Vi skal ikke falde for hypen og politikernes store flotte ord om Fit for 55-pakken. Formålet med den er at levere på et klimamål, der ikke er begrundet i videnskaben, men blot et udtryk for det politisk mulige.
Kommissionens Fit for 55 bliver nok desværre mest “fit” for en verden, hvor dødelige varmebølger, hungersnød, galopperende skovbrande, ødelæggende storme og kæmpemæssige flygtningestrømme er normalen.”
Glad minister – Enhedslisten kritiserer
Klimaminister Dan Jørgensen roser udspillet:
– Der er rigtigt mange gode ting i denne pakke: Mere vedvarende energi, bedre energieffektivitet, stopdato for nye benzin- og dieselbiler for blot at nævne de vigtigste. Danmark kommer til at støtte disse fremskridt.
– Danmark er et foregangsland, og det betyder, at mange andre lande vil kunne bruge vores løsninger og teknologi til at nå i mål med det, de nu skal levere på grund af krav fra EU. Det er virkelig godt nyt for danske virksomheder og arbejdspladser, lyder det fra Dan Jørgensen.
Slet så imponeret er Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, dog ikke.
– Det grundlæggende problem med “Klar til 55”-pakken er, at den i sit udgangspunkt sigter for lavt. EU skal reducere med mindst 65 procent for at leve op til Parisaftalen. Derfor ville et mere passende navn for pakken havde været “Klar til klimakatastrofen”.
– Det er positivt, at EU-kommissionen nu endelig åbner for stop for salg af nye benzin- og dieselbiler, men 2035 er alt for sent. Vi har som minimum brug for et stop for fossilbiler i 2030, understreger Nikolaj Villumsen.
EU-kommissionens forslag skal nu behandles af EU-parlamentet og EU’s Ministerråd, før det bliver til endelig EU-lovgivning. Hvordan de forhandlinger ender – og om det tager måneder eller år – er helt uvist.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
