Igennem lang tid har der lydt nødråb fra ældreplejen, som er presset til det yderste. Ledere, ansatte, brugere og pårørende har råbt højt om alt for stort arbejdspres, store problemer med at besætte ledige job med uddannet arbejdskraft og lige så store problemer med at fastholde allerede ansatte.
Sidste år bød på eksempler på ansatte i ældreplejen, der spontant nedlagde arbejdet i dyb frustration over arbejdsvilkårene.
Det var på den baggrund, at statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale lovede en helt ny ældrelov, der skal tænke hele området forfra, gøre op med den omfattende kontrol og registrering i ældreplejen samt sikre tid til omsorg.
I marts nedsatte social- og ældreminister Astrid Krag et rådgivende panel og tre ekspertgrupper, der skal rådgive regeringen og skal se på konkrete forslag til en ny ældrelov.
Panelet består af ansatte i ældreplejen, plejehjemsledere, ældre og pårørende og repræsentanter fra centrale organisationer som for eksempel fagforbund, arbejdsgiverorganisationer, kommunerne, Ældre Sagen og Danske Ældreråd.
De tre ekspertgrupper består blandt andre af forskere, forskellige interesseorganisationer og kommunale ældrechefer.
Som et led i arbejdet med den nye ældrelov bliver der afholdt borgermøder om fremtidens ældrepleje i alle fem regioner for at inddrage ansatte, brugere, pårørende og andre i processen. Den 12. maj var turen kommet til Region Hovedstaden, hvor der blev afholdt borgermøde i Herlev Medborgerhus med over 200 deltagere.
Ældreplejen vælter, hvis der ikke sker noget
– Ældreplejen er rigtig klemt i dag. Vi skal gøre noget helt grundlæggende ved den måde, vi styrer ældreplejen på, sagde social- og ældreminister Astrid Krag i sin indledning til borgermødet.
Hun understregede, at den her proces ikke handler om at fjerne en enkelt regel eller to. I stedet vil regeringen starte helt forfra.
– Vi starter med et blankt papir, som vi derefter skal fylde i stedet for at ændre lidt ved det nuværende system, forklarede ministeren.
Der er kommet for meget fokus på opgaver, på det der kan ses. Fokus er fjernet fra det mærkbare til det målbare.
Mona Jepsen, social- og sundhedsassistent
Den nye ældrelov bliver til på en dyster baggrund, konstaterede Per Okkels, tidligere departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet og formand for både det rådgivende panel og de tre ekspertgrupper, der arbejder med den nye ældrelov.
– Vi ser frem mod, at der kommer dobbelt så mange kunder i butikken, hvis man kan sige det sådan. Samtidig kommer vi til at mangle mellem 20.000 og 30.000 SOSU-assistenter indenfor et par år. Vi kan ikke bare køre videre, som vi gør i dag. Det mærker vi allerede derude. Der er mellem 7000 og 8000 ufaglærte på ældreområdet. Der mangler folk næsten alle steder i den offentlige sektor, men ældresektoren er den, der vælter først, hvis vi ikke gør noget, sagde Per Okkels på borgermødet.
Omsorg kan ikke måles
En af de ansatte i ældreplejen, der er med i det rådgivende panel, er Mona Jepsen, som er social- og sundhedsassistent og arbejder indenfor demensområdet. På borgermødet fortalte hun om sin hverdag.
– Jeg er med i et godt fagligt team. Vi er gode til at drage omsorg for borgerne. Men vi er pressede, økonomien er stram, og kommunen har været gennem flere effektiviseringsrunder gennem årene. Vi er også ramt af det tog, der rumler derudad, nemlig fastholdelses- og rekrutteringsudfordringerne, sagde Mona Jepsen.
– Det gør det slidsomt at gå på arbejde, når der ikke er faglige hænder nok. For tit mærker jeg, at det her ville jeg faktisk kunne løse, det her menneske ville jeg godt kunne hjælpe, men rammerne tillader det ikke. Vi ser desværre også en tendens til, at fagligt kompetente kollegaer forlader faget. Det gør mig virkelig dybt bekymret. Vi står på en brændende platform, tilføjede hun.
De demente beboere på Mona Jepsens arbejdsplads har brug for en høj grad af støtte, struktur og forudsigelighed.
– Jeg elsker mit job, men gennem årene er det blevet svært at navigere i, det slider, understregede hun i sit indlæg og henviste til krydspresset mellem omverdenens forventninger til, hvad hun kan gøre, egne forventninger til hvad hun burde gøre, og hvad der rent faktisk er muligt, som forholdene er.
– Der er kommet for meget fokus på opgaver, på det der kan ses. Fokus er fjernet fra det mærkbare til det målbare, tilføjede hun.
Det er jo ulykkeligt, at det at have frit valg og forskellige leverandører betyder, at ressourcer går fra de ældre til papirarbejde.
Astrid Krag, social- og ældreminister
Mona Jepsen brugte et par konkrete eksempler til at beskrive, hvordan en ikke-målbar omsorg er helt afgørende for at skabe livskvalitet for beboerne på hendes arbejdsplads.
– Her sidder en demensramt kvinde, der skal have mad. Hun er langt i sin demenssygdom og åbner ikke øjnene så tit. Jeg skal vække hende og få kontakt, før hun kan få mad. Jeg giver mig til at synge “Du er min øjesten” for hende. Efter lidt tid åbner hun øjnene og ser på mig, og jeg kan mærke, at vi har kontakt. Nu er hun der, hvor jeg kan hjælpe hende med at få mad. Det gør mig glad og stolt. Men det kan ikke måles – det er omsorg, sagde Mona Jepsen, der er klar med endnu et eksempel fra sin hverdag.
– Det er en solskinsdag i efteråret. Jeg er udenfor sammen med en mandlig beboer, der ikke har noget sprog, men godt kan feje. Jeg skal vise ham, hvordan man gør. Når jeg fejer, fejer han også. Efter noget tid begynder han at feje sine egne veje. Lidt senere sætter vi os på bænken. Jeg har taget en kold øl med, det er jo det, man får efter veludført arbejde. Vi sidder der i solen, og selvom han ikke har noget sprog, vender han sig efter noget tid om og siger “dejligt vejr”. Det gør mig rigtig glad. Der er skabt en relation mellem os, fortalte Mona Jepsen.
– Han er ikke vild med at få hjælp til det, han ikke kan klare selv, men jeg får lov, fordi vi har en relation. Uden relationer ingen pleje, relationer kan ikke gøres smartere, ikke effektiviseres eller erstattes af velfærdsteknologi. Det handler om det, der sker mellem mennesker, tilføjede hun.
Mona Jepsen advarede om, at den voldsomme kontrol, styring, dokumentation og registrering på ældreområdet gør det meget svært for de ansatte at bruge deres faglighed. Hun sluttede sit indlæg med at beskrive sine drømme og ønsker for fremtidens ældrepleje.
– Det skal være en ældrepleje, hvor jeg ikke skal prioritere min omsorg og nærvær. Der skal være gode arbejdsfællesskaber, fagligt kompetente kollegaer samt plads til læring og relation. Vi har lært som samfund, at tid til omsorg er en investering på den lange bane, og omverdenen og systemet har en grundlæggende tillid til ældreplejen.
Tre spørgsmål til ministeren
Noget af det, de ansatte i ældreplejen betegner som et af de helt store problemer, er den såkaldte BUM-model. BUM står for Bestiller, Udfører og Modtager.
Modellen blev indført over hele landet, da den daværende Venstre-regering tilbage i 2002 indførte frit valg af leverandører i ældreplejen. Kommunerne blev forpligtigede til at lade ældre vælge mellem både offentlig og privat hjemmehjælp.
Det betød et kæmpe stort administrativt arbejde. Der skal laves tidsmålinger på, hvor lang tid hver enkelt arbejdsopgave tager. For eksempel hvor lang tid tager det at sætte en støttestrømpe på, lave morgenmad, hjælpe i bad og så videre. Prisen for hver enkelt opgave skal beregnes, og der skal laves kontrakter med de forskellige firmaer. Der blev sat en stopper for, at den enkelte ansatte kan aftale med borgeren, hvad der skal laves i hjemmet. Det bliver nu besluttet af en visitator fra kommunen. Alt er målt nøje ud på tid, og hvis den ældres tilstand forværres, skal der igen en visitator ind over for at se på, om hjælpen skal øges.
I forbindelse med borgermødet i Herlev fik Arbejderen mulighed for at kort interview med Astrid Krag og spurgte blandt andet ministeren, om hun er parat til at afskaffe den forhadte BUM-model.
– En af de ekspertgrupper, jeg har nedsat, skal se på rammerne for frit valg. Den måde, det er indrettet på i dag, er en del af forklaringen på, hvorfor vi har så meget bureaukrati, så mange registreringer og så meget papirarbejde i vores ældrepleje. En af ekspertgrupperne kigger på rammerne for offentligt-privat samarbejde, afregningsmodellerne og så videre. Det er jo ulykkeligt, at det at have frit valg og forskellige leverandører betyder, at ressourcer går fra de ældre til papirarbejde. Det ville være rigtig spændende, hvis vi kunne finde andre modeller, som betød mindre tid bag en computerskærm, sagde ministeren.
Mange ansatte i ældreplejen peger også på problemer med gentagne nedskæringer og fremhæver betydningen af, at der er penge nok til området. På trods af at den nuværende regering de seneste år har sikret ekstra penge i økonomiaftalerne med kommunerne til at dække det stigende antal ældre og børn, er der stadig mange kommuner, som sparer på ældreområdet.
Fagforbundet FOA har lavet en undersøgelse, der viser, at hver tredje kommune har skåret ned på udgifterne per ældre i perioden 2018-2021.
Astrid Krag fremhævede overfor Arbejderen, at regeringen ud over at sikre flere penge til det stigende antal ældre også har bevilget 1,8 milliarder kroner ekstra over en årrække til ældreområdet i forbindelse med finansloven for 2021. Pengene skal gå til flere ansatte og til at sende 1000 ufaglærte i ældreplejen i uddannelse.
– Vi kan heldigvis se, at når vi afsætter penge til demografien, bliver der også brugt flere penge på ældreområdet. Men det er da helt klart svært at drive kommune og nogle steder sværere end andre, konstaterede ministeren.
Arbejderen nåede lige at spørge ind til endnu en af de helt store udfordringer i ældreplejen, at et faldende antal søger ind på SOSU-skolerne og gennemfører uddannelsen.
Astrid Krag påpegede allerførst, at regeringen har løftet SOSU-skolernes økonomi. Derudover havde hun forskellige bud på løsningsmuligheder.
– Mange kommuner ansætter unge fritidsjobbere i ældreplejen, FOA har lavet overenskomst for det. Det giver de unge en mulighed for at lære noget om arbejdet i ældreplejen og forhåbentlig få lyst til at uddanne sig indenfor området, sagde Astrid Krag.
I forhold til de lidt ældre, der har brug for bedre økonomiske vilkår for at kunne gennemføre en uddannelse, har regeringen sikret flertal for at fortsætte ordningen, der giver mulighed for at uddanne sig på forhøjede dagpenge.
– Derudover er der også muligheden for at få voksenelevløn. Vi ser også kommuner, der ansætter elever, inden de starter på uddannelsen, så de ved, at de har et job, når de er færdige, forklarede ministeren.
Rundbordssamtaler
De godt 200 deltagere på borgermødet var med i to rundbordssamtaler i løbet af dagen. Her var fokus på, hvordan der kan blive mere tid til omsorg, og hvordan der kan sikres mere selvbestemmelse og faglighed.
Deltagerne kastede sig ind i debatterne, snakken gik livligt. En række synspunkter var gennemgående ved mange af bordene: Der er alt for meget overflødig dokumentation og kontrol. Der er brug for at komme væk fra minuttyranni og stramme kørelister. Der er alt for mange regler og for lidt tid til omsorg. Der skal skabes mulighed for at give det enkelte menneske den individuelle hjælp, der sikrer vedkommende et godt og værdigt liv. Det er afgørende, at der er tid og faglighed til at skabe en god relation til den enkelte ældre.
En af deltagerne i borgermødet var Pia Johnsen Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i Alzheimerforeningen for København, Frederiksberg og omegn. Hun er sygehjælper og har 30 års erfaring i at arbejde med mennesker der er ramt af demens. I dag arbejder hun på Center for Demens – Lindehusene i København. Det er et ret nyt plejecenter for yngre med demens, der åbnede i 2018.
For Pia Johnsen Nielsen er det mest brændende problem i ældreplejen manglen på uddannede kollegaer.
– Det er rigtig vigtigt med uddannet personale. Lige nu er omkring en tredjedel af mine kollegaer uden uddannelse. De har ikke den samme viden om arbejdet med demente som vi andre. Det gør det svært, forklarede Pia Johnsen Nielsen i en pause under borgermødet.
Hun er bekymret over regeringens planer om at starte helt forfra med, hvordan ældreområdet skal indrettes.
– Den proces frygter jeg. Jeg tror ikke, at man bare skal give slip på det hele. Der er jo nogle ting, der virker. Det hele kan ikke bare være op til den enkelte, der skal være noget, som alle skal følge, sagde hun.
Borgermødet i Herlev var det næstsidste. Den 30. maj er det sidste borgermøde i Region Sjælland. Derefter fortsætter arbejdet i det rådgivende panel og de tre arbejdsgrupper frem til efteråret, hvor der er lagt op til forhandlinger mellem de politiske partier om en ny ældrelov.
– Det er vigtigt, at I holder os op på, at problemerne ikke løses med flere centraliserede Christiansborggreb. Vi er nødt til at være modige og gøre det mere grundlæggende den her gang, sagde Astrid Krag i sin slutreplik på borgermødet i Herlev.
Forslag og ideer til, hvad en ny ældrelov skal indeholde, kan sendes ind til ministeren på tidtilomsorg@sm.dk
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
