Revolutionære Stemmer 2025
For nylig præsenterede et flertal i Aarhus Byråd et budgetforlig for 2026. Det betegnes af borgmester Anders Winnerskjold (S) som “et historisk stærkt velfærdsforlig i Aarhus, som borgerne i Aarhus vil kunne mærke i deres hverdag.”
Der er dog ingen jubel at spore hos byens handicaporganisationer. De konstaterer, at der er lagt op til en nedskæring på socialområdet på over 150 millioner kroner til næste år.
– Jeg er dybt chokeret over det her. Det kommer virkelig til at gøre ondt. Jeg frygter især de konsekvenser, det vil få for vores allersvageste borgere med handicap. De vil få umenneskelige vilkår ude på bostederne, de mennesker der ikke selv har en stemme, og som ikke har pårørende, der har kræfter til at råbe op, siger Mogens Toustrup, formand for Danske Handicaporganisationer Aarhus.
I budgetforliget er der afsat 61,5 millioner kroner ekstra til socialområdet. Men det er langtfra nok til at dække det forventede underskud på over 200 millioner kroner i 2026. Med de ekstra penge i budgetforliget er underskuddet bragt ned på omkring 139 millioner kroner. Dertil kommer, at socialområdet skal effektivisere for 16 millioner kroner i 2026, det såkaldte fællesbidrag.
Tilbage står altså, at socialområdet står over for en nedskæring til næste år på over 150 millioner kroner.
– På trods af et økonomisk løft ser vi fortsat ind i et stort gab de næste år. Derfor hæfter jeg mig særligt ved, at forligskredsen tager medansvar for at finde løsninger, der kan skabe balance på området, siger Anette Poulsen (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.
– Vi kommer til at se på, hvilke kan-opgaver vi ikke længere skal løse. Men også bredt på serviceniveauet. I sidste ende er det op til forligskredsen at beslutte, hvilken service borgerne fremadrettet kan forvente på socialområdet, tilføjer hun.
Underskuddet på socialområdet skyldes, at et stigende antal voksne og børn har behov for hjælp, og at mange har mere komplekse problemer end tidligere. Der er for eksempel stærkt stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til det voksende antal forældre, der har børn med skolevægring. Der er også en stor stigning i udgifterne til botilbud.
Udsigt til dårligere service
Det er aftalt, at rådmanden i starten af det kommende år skal komme med en plan for, hvordan underskuddet på socialområdet kan bringes ned. Anette Poulsen lægger tydeligvis op til en dårligere service over for mennesker med handicap og andre udsatte grupper. Kan-opgaver er opgaver, der ikke er direkte lovbefalede. Der er altså planer om, at kommunen kun skal give den helt nødvendige hjælp og støtte, som loven kræver.
Den 30. september afholdt Danske Handicaporganisationer valgmøde i Aarhus, hvor der var kandidater fra ti partier heraf mange spidskandidater.
– De blev spurgt to gange, om det virkelig kan passe, at de med åbne øjne vedtager et budget med mindst 140 millioner kroner i underskud på socialområdet. Men ingen svarede på spørgsmålet ud over nogle vage bemærkninger om, at det jo er svært at prioritere, fortæller Mogens Toustrup.
Kommunerne får flere penge, når der kommer flere børn og ældre, men ikke når der kommer flere børn med udfordringer eller mennesker med handicap. Kommunernes Landsforening burde sige fra.
Mogens Toustrup, formand for Danske Handicaporganisationer Aarhus
Han er med i kommunens Handicapråd, der retter en skarp kritik af budgettet. Sidste år kom en enig udmelding fra Handicaprådet om, at det kommer til at gå helt galt, hvis der ikke kommer flere penge til socialområdet.
Allerede nu er der meget voldsomme eksempler på konsekvenserne af de mange nedskæringer på handicapområdet.
For eksempel har kommunen taget hjælp fra en række borgere på den såkaldte BPA-ordning, hvor borgeren med handicap selv ansætter handicaphjælpere.
En af de ramte er Birgit Barfod, der er blind og ramt af leddegigt. Sidste år besluttede kommunen, at hun skulle gå fra at have 89 timers handicaphjælp hver uge til godt 15 timers hjemmehjælp.
– Også i forhold til bostederne kører vi sager hele tiden. Senest har vi oplevet, at en beboer i et botilbud har siddet på sin stue fra fredag eftermiddag til søndag formiddag uden at få mad, skiftet ble eller anden hjælp. Personalet troede, at beboeren var på weekend. Der er mange af den slags eksempler, men kommunen prøver at negligere det, forklarer Mogens Toustrup.
Politikerne skal sige fra
Også Joke Habben, formand for Lev Aarhus, der organiserer mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende, er chokeret over budgetaftalen.
– 61 millioner kroner nytter jo ingenting. Det kan vi bestemt ikke klappe af. Der har været nedskæringer på handicapområdet i årevis. Kvaliteten har været dalende i mange år. For 10 år siden var der mange forskellige aktiviteter til mennesker med udviklingshandicap. I dag sidder mange i deres botilbud og må nøjes med at se på en iPad eller kigge ud i luften. Skal de opleve noget, må de pårørende træde til, det samme gælder nødvendige ting som for eksempel lægebesøg, hvor bostedet ofte ikke har ressourcer til at sikre ledsagelse. Med de nye nedskæringer frygter jeg, at situationen bliver endnu værre, siger Joke Habben.
Partierne bag budgetforliget erklærer i en pressemeddelelse, at “det sociale område får et økonomisk løft, så borgere med behov, fortsat kan få rettidig, kvalificeret og værdig støtte.”
– Jeg er så træt af smukke ord. Det ville klæde politikerne at sige, at det her er for dårligt. Hvorfor tager de det ikke videre til Kommunernes Landsforening og siger, at der er brug for hjælp, erklærer Joke Habben.
Samme overvejelse har Mogens Toustrup.
– Problemet er, at der ikke er en reguleringsmekanisme i forhold til socialområdet, når regeringen laver økonomiaftaler med kommunerne. Der burde komme flere penge til kommunerne, hvis behovet stiger på socialområdet. Kommunerne får flere penge, når der kommer flere børn og ældre, men ikke når der kommer flere børn med udfordringer eller mennesker med handicap. Kommunernes Landsforening burde sige fra, de burde sige nej til regeringens udspil, hvis der ikke kommer flere penge til det specialiserede socialområde, siger han.
Regeringen har år efter år afvist krav fra kommunerne om flere penge til socialområdet. I stedet arbejder regeringen med tiltag, der skal begrænse udgiftsstigningen på handicapområdet. Altså den linje som Aarhus Kommune nu også lægger op til ved at sænke serviceniveauet.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Velfærdslisten er ikke med
To partier står uden for budgetaftalen i Aarhus: Velfærdslisten – De Rød-Grønne samt Radikale.
For Velfærdslisten har de planlagte nedskæringer på socialområdet været afgørende for beslutningen om at stå uden for budgetforliget.
Viggo Jonasen, der er medlem af byrådet for Velfærdslisten, betegner aftalen som et valgkampsbudget, hvor de store nedskæringer først vil blive tydelige, når kommunalvalget er overstået.
– Det her budget efterlader ubetalte regninger, der enten skal dækkes gennem nedskæringer eller merforbrug, på omkring 500 millioner kroner, siger Viggo Jonasen.
Han peger på, at det ikke alene er socialområdet, der kigger ind i et underskud til næste år, på trods af de ekstra penge der er tilført med budgetaftalen. For eksempel har børneområdet i 2026 udsigt til en merudgift på cirka 230 millioner kroner til blandt andet det stigende behov for specialundervisning. I budgetforliget får skoleområdet godt 33 millioner kroner ekstra i 2026 plus 13,4 millioner kroner. Det betydet et budgethul på over 190 millioner kroner. Også andre områder melder om kommende underskud.
– I forhandlingerne har borgmesteren afvist at forholde sig til budgethullet på omkring 500 millioner kroner. Hen afviste også forslag fra Solveig Munk fra Velfærdslisten om skattefinansiering af merudgifterne – han ville hellere udskyde problemerne, konstaterer Viggo Jonasen.
Han forudser, at det ansættelses- og udgiftsstop, som rådmanden indførte på flere dele af socialområdet i sommers, vil fortsætte i 2026.
Ansættelsesstoppet betyder, at der ikke kommer vikarer ved sygdom og barsel, mens udgiftsstoppet for eksempel betyder, at unge med autisme ikke kan få bevilliget beskæftigelsesindsatser fra private aktører, der er specialiserede i forhold til deres handicap. De ansatte i “Unge, Job og Uddannelse” har fået klar besked om, at man ønsker at “opnå størst mulig besparelse resten af året”.
Velfærdslisten genopstiller ikke til næste kommunalvalg. Det gør til gengæld Kommunistisk Parti, der også har stor fokus på de katastrofale forhold på socialområdet.
– Det er helt uacceptabelt, at mennesker med handicap og andre udsatte igen og igen får skåret i den hjælp, der er helt afgørende for at kunne leve et værdigt liv. Det er ødelæggende, at pårørende skal kæmpe i årevis for at sikre den mest nødvendige hjælp og støtte, siger Birthe Sørensen Ahrendt, kandidat for Kommunistisk Parti til kommunalvalget i Aarhus.
– Der er brug for en massiv genopretning af socialområdet. Aarhus Byråd må rejse kravet til Kommunernes Landsforening og regeringen om at få sikret en løbende regulering af pengene til socialområdet, i takt med at behovet stiger. Der er rigeligt med penge i den offentlige sektor, der år efter år har et kæmpestort overskud. På landsplan var overskuddet sidste år på 133 milliarder kroner. Nogle af de penge må kanaliseres ud i kommunerne, påpeger hun.
Aarhus Byråd skal formelt vedtage budgettet onsdag den 8. oktober.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
