Dette KRAV om “at få” Grønland sættes i perspektiv, når man her til morgen læser, at Google har i sinde at følge hans ide om, at The Mexican Gulf skal hedde The American Gulf. Det er nemt nok at grine ad denne personage, men hans bestræbelser er desværre mere end en joke.
Søndag gik 200-300 mennesker i samlet flok fra USA’s ambassade til Folketinget for at protestere mod den danske regerings lovforslag, der åbner op for – for første gang i fredstid – at tillade permanent tilstedeværelse af amerikanske soldater på dansk territorium.
Parolerne for demonstrationen var ikke til at tage fejl af:
Ingen amerikanske militærbaser på dansk territorium… Nej til at afgive suverænitet til fremmede magter… Danske lufthavne og infrastruktur skal ikke bruges til USA’s militær… Vi skal ikke være en del af USA’s globale dominans…
Undervejs blev der holdt taler og spillet fredssange blandt andet tilbage fra Vietnamkrigen. Foran Christiansborg blev der sluttet af med Kringsatt av fiender.
Blandt talerne var Klaudia Petersen, der er inuit-aktivist, sygeplejerske og læser arktiske studier på Københavns Universitet.
Hun sammenlignede behandlingen af Grønlands oprindelige folk, inuitterne, med behandlingen af den oprindelige befolkning i USA og behandlingen af palæstinenserne.
– USA er en kolonistat styret af euroamerikanere, der bygger oven på gravene af millioner af myrdede fra det oprindelige folk. Nu står vi med Donald Trump, der vil gøre USA “great again”. De ser på vores fælles jord som en salgsvare. Det danske kongerige fungerer som en vasalstat for amerikansk magt. Da militærbasen i Thule skulle bygges, tvangsflyttede man den oprindelige befolkning, påpegede Klaudia Petersen.
Dårlige erfaringer med USA’s baser
Danmark – og i særdeleshed Grønland – har allerede gjort sig erfaringer med USA’s militære baser.
Aktivist for de oprindelige folk, Gaz Zaa Lung, sang og spillede på tromme før og efter sin tale.
– Jeg står her som repræsentant for befolkningen i Thuleområdet, der blev tvangsflyttet i 1953. Jeg var den sidste polareskimo, der blev født der. Vi blev tvangsflyttet, fordi amerikanerne havde anlagt en base lige ved vores jagtområde uden at spørge os, fortalte Gaz Zaa Lung.
I 1953 besluttede Danmark og USA at tvangsflytte 27 familier med i alt 116 voksne og børn fra Thuleområdet.
Den oprindelige grønlandske befolkning fik nogle få dage til at pakke i og blev fordrevet for at gøre plads til en udvidelse af Thulebasen, som USA i hemmelighed var begyndt at anlægge i 1948. Men nu ville USA udbygge basen til en luftbase med plads til op mod 10.000 soldater og civile og bombefly, der kunne nå Moskva.
Derfor blev den lokale grønlandske befolkning tvangsflyttet til Ingelfield-fjorden 160 kilometer nord for Thule. Her måtte de grønlandske familier bo i telte med deres børn i det grønlandske efterår, indtil deres erstatningshuse blev færdige.
Med tvangsflytningen blev den oprindelige befolkning forvist fra det næsten 3000 kvadratkilometer store område, som de havde brugt til jagt og fiskeri. Deres huse i Thule blev brændt for at hindre dem i at vende tilbage.
– Ingen af thuleboerne blev spurgt om, hvad de mente om at skulle flytte. Derfor har jeg spurgt dem om deres holdning. En af dem er Thomas, der bor i den nordligste bygd i Grønland. Han er nervøs for, at dem, der har magt, vil slås om Grønland og er ligeglade med, om de ofrer nogle mennesker. Vi har altid været i fare nordpå på grund af basen, fortæller Gaz Zaa Lung.
De ser på vores fælles jord som en salgsvare. Det danske kongerige fungerer som en vasalstat for amerikansk magt. Da militærbasen i Thule skulle bygges, tvangsflyttede man den oprindelige befolkning.
Klaudia Petersen, inuit-aktivist
Skiftende danske regeringer har i årtier forsikret den danske og den grønlandske befolkning om, at USA ikke havde atomvåben på grønlandsk territorium. Men USA har – stik imod løfterne til den danske og grønlandske befolkning – haft atomvåben på grønlandsk jord og overfløjet Grønland med bombefly med atomvåben.
I 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly ned tæt på den amerikanske Thulebase i Grønland. Ombord var fire atombomber – på trods af at både Danmark og Grønland officielt var atomvåbenfrit område.
– Ved at indgå aftalen om USA-baser i Danmark afgiver vi suverænitet, selv om mange politikere siger, at det gør vi ikke. Der står i aftalen, at der ikke må være atomvåben på baserne. Men vi ved, at USA aldrig oplyser, om de har atomvåben med. Historien har mange eksempler på, at det har de. Vi har været vasalstat til USA rigtig længe, ikke formelt, men uformelt. Vi står her for at protestere både mod baseaftalen og Trumps udtalelser om, at han vil købe Grønland, fastslog forperson i Demos Tove Jensen, der også var blandt talerne.
Håber på mange flere demonstrationer
Også i Folketinget er der modstand mod at tillade amerikanske baser i Danmark.
Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach har stillet en stribe kritiske spørgsmål om baseaftalen.
– Jeg håber på mange af den her slags demonstrationer gennem de kommende uger, hvor Folketinget skal behandle den lov, der skal implementere regeringens baseaftale med USA. Vi skal arbejde for, at det ender med et nej i folketingssalen, sagde Enhedslistens ordfører fra ladvognen.
Baseaftalen har også konsekvenser for Danmarks muligheder for at eksportere våben til eksempelvis Israel.
– Den lov, der skal implementere baseaftalen, omfatter en lovændring, der betyder, at vi kan fortsætte våbentransporten til Israel, fortæller Trine Pertou Mach.
Lovforslaget blev sendt i høring den 23. december og ventes fremsat til marts.
Bag demonstrationen stod Demos. Demonstrationen blev bakket op af Fredsinitiativet, Global Aktion, Kommunistisk Parti København, 3F København med flere.
Demos lover, at demonstrationen er startskuddet til flere aktiviteter mod baseaftalen.
Næste skridt er en konference på Christiansborg den 21. februar om konsekvenserne af baseaftalen med USA.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.