Sociale organisationer har længe advaret om, at fattige og udsatte familier er blevet ramt langt hårdere end andre af nedlukningen under coronaepidemien.
Nu dokumenterer en analyse fra Epinion, at der er grund til bekymring.
Blandt danske forældre som helhed oplever 16 procent, at deres fysiske velvære i høj grad er blevet påvirket af coronanedlukningen. Blandt fattige familier gør det sig gældende for præcis dobbelt så mange forældre – hele 32 procent. Det vil sige en tredjedel af alle forældre.
Ekskluderet fra socialt liv
Børnene i de fattige familier er også blevet ekstra hårdt ramt af coronakrisen. For eksempel oplever 24 procent af de fattige familier, at børnene er blevet ekskluderet fra det sociale liv med venner og klassekammerater. Det samme gælder for kun 11 procent af børnene i det samlede antal familier.
Epinion har lavet undersøgelsen for Dansk Folkehjælp. I analysen er de fattige familier repræsenteret af rekordhøje 7700 personer, der i år har ansøgt om Feriehjælp hos Dansk Folkehjælp på vegne af deres familier.
Deres besvarelser sammenholdes med 1003 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af danske børnefamilier.
Epinion-analysen bekræfter med al tydelighed den omstændighed, at når man først har det svært i livet, så er man også langt mere sårbar over for kriser.
Klaus Nørlem, generalsekretær Dansk Folkehjælp
Analysen viser også, at en tredjedel af de fattige familier mindst én gang om ugen oplever, at deres børn ikke har lyst til at tage i skole om morgenen – det er omtrent dobbelt så mange som de 17 procent i danske børnefamilier generelt.
Hertil kommer, at 62 procent af de fattige familier oplyser, at børnene ikke går til fritidsaktiviteter, hvilket er væsentligt flere end de 34 procent blandt børnefamilier generelt.
– Epinion-analysen bekræfter med al tydelighed den omstændighed, at når man først har det svært i livet, så er man også langt mere sårbar over for kriser. Jeg hæfter mig især ved, hvordan børnene i de fattige familier i ekstra høj grad mærker konsekvenserne af krisen – både fysisk og socialt, siger Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
– Det udstiller endnu engang uligheden i Danmark, som har været stigende over en årrække, og som vi som samfund bør tage dybt alvorligt og gøre alt, hvad vi kan, for at minimere de langvarige konsekvenser af, tilføjer han.
Behov for ekstra indsats
I lighed med en række andre hjælpeorganisationer understreger Dansk Folkehjælp, at der er brug for en indsats på både den korte og lange bane for at komme fattigdommen og den stigende ulighed til livs.
Organisationen ser regeringens netop vedtagne sommer- og erhvervspakke som er et lille skridt i den rigtige retning. Her er blandt andet afsat 165 millioner kroner til sårbare børn og voksne, der er ramt af coronanedlukningen.
Men der skal langt mere til, understreger Klaus Nørlem.
– Der er brug for, at vi i fællesskab får analyseret på de langvarige konsekvenser af de mange udfordringer, som landets mest udsatte giver udtryk for i det datagrundlag, som Dansk Folkehjælp nu sidder med. Og at vi hurtigt får fastlagt konkrete handlingsplaner, så uligheden i Danmark ikke igen tager et langt skridt frem i den forkerte retning. Før coronakrisen var den allerede på et historisk højt niveau, fastslår han.
Rekord i ansøgninger om feriehjælp
Siden coronaepidemiens start i foråret 2020 er antallet af ansøgninger om Feriehjælp fra Dansk Folkehjælp steget med samlet set 83 procent. En så markant stigning har organisationen aldrig tidligere oplevet.
I år har 7697 børnefamilier søgt om hjælp til at kunne komme på ferie.
80 procent af ansøgerne fortæller, at de har fået det psykisk dårligere på grund af coronakrisen, og 61 procent oplyser, at krisen også har forværret deres børns psykiske velvære. 11 procent har fået stillet en decideret psykisk diagnose som depression, angst eller stress under krisen.
Dansk Folkehjælp regner kun med at kunne imødekomme omkring en sjettedel af ansøgningerne om Feriehjælp.
En række andre hjælpeorganisationer som Mødrehjælpen og Red Barnet arrangerer også ferietilbud til fattige børnefamilier.
Også de oplever øget pres på ordningerne. Mens Red Barnet i 2018 arrangerede 25 sommerlejre med deltagelse af 600 børn og forældre var antallet i 2020 steget til 54 lejre med deltagelse af 1200 børn og forældre.
Udspil fra Ydelseskommission på vej
Den nye undersøgelse fra Epinion kommer lige op til, at regeringens Ydelseskommission om kort tid fremlægger sit udspil til indretning af et nyt kontanthjælpssystem.
De sociale organisationer lægger vægt på, at et nyt system gør op med fattigdomsydelserne, der betyder, at mange mennesker skal klare sig for beløb, der ligger langt under kontanthjælpsniveau. Det drejer sig blandt andet om kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen samt den såkaldte selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.