Boganmeldelse
En række af de foreninger, der har kontakt til udsatte børn og unge, advarer om, at mange har fået det markant dårligere under coronaepidemien.
Det gælder for eksempel BørneTelefonen, TUBA, der hjælper børn fra familier med alkoholproblemer, samt SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.
Det er organisationen Børns Vilkår, der står for BørneTelefonen, som hver dag året rundt er åben for opkald fra børn, der har brug for at tale med en voksen.
Børn med selvmordstanker
“Jeg har været rigtig trist siden 2020, fordi jeg mistede nærmest alle mine venner under coronanedlukningerne. Så i lang tid har jeg haft selvmordstanker”, siger en 11-årig pige til BørneTelefonen.
Hun er blandt de over 2600 børn og unge, der i 2020, 2021 samt januar 2022 har ringet ind til BørneTelefonen for at tale om problemer forårsaget af coronakrisen.
18 procent af samtalerne handler om ensomhed, 12 procent om mistrivsel i skolen, 5,5 procent om angst og 3,3 procent om selvmord.
Børns Vilkår har i denne uge offentliggjort en analyse af indholdet i samtalerne på BørneTelefonen.
I starten af pandemien ringede børn, fordi de var bange for corona og bekymrede for, om for eksempel deres bedsteforældre ville dø. Men i 2021 og i starten af 2022 er samtalerne om corona præget af, at mange børn er ramt af modløshed og opgivenhed.
Børn og unge fortæller om at føle sig ensomme og isolerede fra jævnaldrende, om mistrivsel i hjemmet og tanker om selvmord.
Der sker en polarisering i sådan en krise. Dem, der står svagt i forvejen, kommer til at stå endnu svagere, mens de ressourcestærke i meget høj grad kan kompensere.
Rasmus Kjeldahl, direktør Børns Vilkår
For mange psykisk sårbare børn og unge har corona øget allerede eksisterende udfordringer. De fortæller, hvordan deres angst, spiseforstyrrelse, depression eller lignende er blevet forstærket eller er blusset op igen efter at have været i ro.
“Jeg havde angst for sygdomme, da jeg var mindre. Det gik jeg til psykolog for, og jeg har siden da kunnet leve uden alvorlig angst. Efter jeg er kommet hjem fra efterskole på grund af corona, har jeg fået det rigtig svært”, siger en pige på 16 år.
“Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, jeg kan snart ikke mere, det er så forfærdeligt at sidde fast her. Både fordi jeg gerne vil ud, og jeg ikke føler, jeg kan, men også fordi jeg har det så dårligt, at det er uudholdeligt”, tilføjer hun.
Det er de udsatte børn og unge, der har sociale problemer, psykiske udfordringer eller andre vanskeligheder at slås med, der har lidt mest under coronaepidemien, slår Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, fast.
– Der sker en polarisering i sådan en krise. Dem, der står svagt i forvejen, kommer til at stå endnu svagere, mens de ressourcestærke i meget høj grad kan kompensere, siger Rasmus Kjeldahl.
– For mange udsatte børn og unge er en struktureret hverdag rigtig vigtig for at holde dem på sporet. Det at sidde alene på sit værelse har den stik modsatte effekt, konstaterer han.
Behov for langsigtet indsats og investering
Børns Vilkår advarer om bare at tro, at nu hvor epidemien er ved at være overstået, bliver alt godt igen. Der er brug for langsigtede indsatser og investeringer i forhold til de børn og unge, der er blevet hårdt ramt af coronaepidemien.
– Vi skal have spottet de børn og unge, der har brug for en særlig indsats. For eksempel skal vi være opmærksom på, om der er børn og unge, der ikke kommer tilbage i skolen. Nogle kan klare sig med en hjælpende hånd, mens andre skal i en decideret udredning. Man kan være bekymret for, at den her gruppe bliver usynlig nu, hvor de fleste vender tilbage og fortsætter som normalt, siger Rasmus Kjeldahl.
Han peger på, at det er afgørende, at der bliver tilført tilstrækkelige ressourcer til de arenaer, hvor børn og unge færdes – det vil sige dagtilbud, skoler, fritidsklubber og ikke mindst i det sociale system, som har kontakt til de mest udsatte børn og unge.
Lang venteliste af unge fra hjem med misbrug
TUBA er en organisation, der hjælper børn og unge, som er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
Under corona har TUBA oplevet en markant øget efterspørgsel på hjælp.
Mens der i 2019 var 648 henvendelser til TUBA’s onlinerådgivning, steg det til 797 i 2020 og 927 i 2021.
Generelt for henvendelserne er, at de er mere voldsomme end tidligere. Antallet af onlinehenvendelser, der handlede om vold, steg fra marts 2020 til marts 2021 med 122 procent i forhold til samme periode året før. Samtidig steg antallet af henvendelser om seksuelle overgreb med 246 procent.
– Coronaepidemien har været slem for vores børn og unge. Når du i forvejen er sårbar, forstærkes alle følelser i sådan en situation. Det gælder angst, depression og så videre, siger Henrik Appel, landsleder i TUBA.
– I mange tilfælde er forældrenes alkoholmisbrug også blevet forstærket under coronaepidemien. Vi ved, at der er blevet drukket mere. Det påvirker børnene og de unge, uanset om de stadig bor hjemme eller er flyttet hjemmefra, tilføjer han.
Ud over onlinerådgivningen tog 2190 børn og unge mellem 14 og 35 år kontakt til TUBA i 2021 for at komme i terapi.
Vi skal huske på, at det er over 1300 sårbare unge, der venter på at få hjælp. Der er mennesker af kød og blod bag det her tal.
Henrik Appel, landsleder i TUBA
Konsekvensen af de mange henvendelser i kølvandet på coronavirussen er, at TUBA’s venteliste på at komme i terapi er steget fra 587 i juli 2020 til 1351 ved årsskiftet 2021/22.
Ventelisten var ellers lige blevet mindsket noget i 2020, hvor Folketinget bevilligede 7,5 millioner kroner til TUBA, der har afdelinger over hele landet. Men nu er der igen meget lang ventetid. Det er i de store byer, problemet er koncentreret. Alene i København vil det tage omkring to år at komme i bund med ventelisten, vurderer Henrik Appel.
– Vi skal huske på, at det er over 1300 sårbare unge, der venter på at få hjælp. Der er mennesker af kød og blod bag det her tal. Forældre med et misbrug er sikret behandling indenfor 14 dage, og sådan skal det være. Men en tilsvarende ret har deres børn ikke i praksis. Skal vi virkelig vente med at give dem den hjælp, de har brug for, til de selv har dulmet senfølgerne i et misbrug, spørger han.
– Lige nu taler politikerne om at bevilge ekstra penge til sygehusene for at nedbringe ventelisten til operationer. Men ingen taler om de her unge. Der er ingen ligestilling mellem fysisk og psykisk sundhed. Politikerne burde have fokus på hurtigst muligt at få nedbragt den her venteliste, tilføjer Henrik Appel.
3600 børn og unge har været i et terapiforløb i TUBA i 2021. Det kendetegner gruppen, at de har en tung bagage med fra deres opvækst. 45 procent har oplevet fysisk vold i hjemmet, mens 64 procent har oplevet psykisk vold. 27 procent har været udsat for seksuelle krænkelser, mens 14 procent har forsøgt selvmord.
TUBA er en nonprofitorganisation, der er ejet af Blå Kors Danmark, og som finansieres af tilskud fra stat og kommuner samt private donationer fra fonde og enkeltpersoner.
Corona har blæst børnepsykiatrien bagover
Også i børne- og ungdomspsykiatrien har man oplevet et stigende antal henvendelser under coronaepidemien.
Når alle former for kontakt både fysiske og virtuelle medtages, har samlet set 12 procent flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med første halvår 2018, viser et nyt analysenotat fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.
Der er forskel på, hvor stor stigningen er i de forskellige regioner. Region Hovedstaden er blandt dem, der er hårdt presset.
Fra sommeren 2020 til sommeren 2021 steg antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden med 27 procent, skrev Sundhedspolitisk Tidsskrift i september sidste år. Konsekvensen er lange ventetider.
– Vi er blevet blæst helt bagover af henvisningernes omfang. Bortset fra et lille forventeligt fald i sommerferien er tallene konstant steget i mange måneder. Og jeg forventer desværre, at udviklingen fortsætter en rum tid endnu, siger Nina Staal, klinikchef i Region Hovedstadens børne og ungdomspsykiatri, til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Nogle af dem, der havde psykiske problemer i forvejen, har fået det værre, mens andre har udviklet psykiske problemer på grund af corona.
Mia Kristina Hansen, formand SIND
Hun påpeger, at dem, der bliver henvist, har det markant dårligere, end man plejer at se i psykiatrien.
Mia Kristina Hansen, der er formand for både SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed samt Foreningen for børn med angst, har fået klare meldinger under coronaepidemien om en stigning i antallet af børn og unge med psykiske problemer.
– Nogle af dem, der havde psykiske problemer i forvejen, har fået det værre, mens andre har udviklet psykiske problemer på grund af corona, siger Mia Kristina Hansen.
Hun peger på flere årsager. Blandt andet at kommunerne under den første nedlukning i starten af coronaepidemien lukkede mange af de tilbud ned, der skulle sikre hjælp og støtte til den her gruppe sårbare børn og unge.
– Det betød, at den lille smule hjælp, de plejede at få, forsvandt. Dertil kom nedlukningen af skolerne, hvor mange blev isoleret i hjemmet uden kontakt til venner og måske med forældre, der også havde det skidt på grund af corona. De metoder, de her børn og unge normalt overlever på, er forsvundet under corona, forklarer Mia Kristina Hansen.
Problemet var der også før corona
Hun konstaterer samtidig, at stigningen i antallet af børn og unge, der har brug for psykiatrisk hjælp, startede længe før corona, men er spidset yderligere til under pandemien.
I perioden fra 2009 til 2018 steg antallet af børn og unge med kontakt til psykiatrien med 50 procent, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Stigningen er størst frem til 2016, hvorefter den flader ud.
– Det er bekymrende. Der er tale om for eksempel angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade. Vi må finde ud af årsagen til, at vores børn og unge mistrives og bliver psykisk syge, siger Mia Kristina Hansen.
Hun peger selv på, at tendensen til stadig større institutioner og skoler med færre voksne i forhold til antallet af børn sammen med et stadigt højere fokus på test og uddannelsesparathed kan spille en rolle i forhold til udviklingen.
– Der er mange krav om, at børn og unge skal være på en bestemt måde, de skal hele tiden udvikle sig mod noget og kan ikke få lov til bare at være, konstaterer SIND-formanden.
Hun håber, at den længe ventede 10-årsplan for psykiatrien vil gribe fat omkring det store problem med en voldsom stigning i antallet af børn og unge, der bliver psykisk syge.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
