Boganmeldelse
En CO2-afgift kan ikke alene sikre den omfattende grønne omstilling af dansk landbrug, som klima, natur, dyr og mennesker har behov for.
Sådan lyder advarslen fra økologiske landmænd i Danmark.
– Det er vigtigt, at politikerne ud over en CO2-afgift også vedtager minimumskrav til, hvor meget dansk landbrug skal give plads til naturen, og den måde, markerne bliver drevet på. Det handler eksempelvis om brugen af gødning og sprøjtegifte og omfanget af udyrkede områder, der sikrer levesteder for fugle, insekter og vilde planter, forklarer landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed.
De økologiske landmænds opfordring kommer, efter at regeringens såkaldte Svarer-udvalg i sidste måned offentliggjorde en længe ventet rapport, der foreslår, at landbruget fremover skal betale en CO2-afgift på enten 750, 350 eller 125 kroner pr. ton udledt CO2.
Indtægterne fra CO2-afgiften skal føres tilbage til landbruget via støtteordninger til eksempelvis biogas og mere effektiv sprøjtning.
Økologisk Landsforening frygter, at CO2-afgiften ikke vil føre til en grøn omstilling hele vejen rundt i landbruget – men tværtimod vil fastholde det nuværende konventionelle landbrug.
Natur, vandmiljø og biodiversitet
Økologisk Landsforening mener ikke, at en kommende afgift i landbruget kun bør have fokus på CO2-udledning, men at afgiften bør indrettes, så den er med til at sikre en generel grøn omstilling af dansk landbrug.
Foreningen har udarbejdet et forslag til en afgift, der sætter ind mod de kriser, som landbruget er involveret i, og samtidig tager højde for både klima, natur, drikkevand, vandmiljø og dyrevelfærd.
– Vi frygter, at kompensationen vil blive brugt på tilskud til teknologi, der vil fastholde en landbrugsstruktur, der giver meget lidt plads til natur, og som ikke levner plads til, at landbrugsdyrene kan leve gode og naturlige liv, advarer Sybille Kyed.
Svarer-udvalget bag de tre forslag til CO2-afgifter mener, at især én teknologi kan nedbringe landbrugets CO2-udledninger – nemlig pyrolyse.
Pyrolyse fungerer på den måde, at man lagrer CO2 i såkaldt “biokul”, der bliver lavet ved at brænde halm og andet organisk materiale fra landbruget ved høj varme.
Det er vigtigt, at politikerne ud over en CO2-afgift også vedtager minimumskrav til, hvor meget dansk landbrug skal give plads til naturen, og den måde, markerne bliver drevet på.
Sybille Kyed, Økologisk Landsforening
Klimarådet – et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om grøn omstilling – kalder biokul for en “umoden” og “uprøvet” teknologi. Det er altså højst uklart, om den teknologi, som Svarer-udvalget vil satse stort på, rent faktisk er i stand til at nedsætte landbrugets CO2-udslip.
– Vi håber, at den grønne trepart når frem til en løsning, hvor landbrugsstøtten bliver brugt på en anden måde, så man tilgodeser de landmænd, der leverer på både klima, natur i agerlandet og dyrevelfærd, mener Sybille Kyed.
Landbruget står for over 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger. Derfor er CO2-afgift i landbruget en vigtig del af målet om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
Den såkaldte “grønne trepart” – der består af repræsentanter fra landbruget, industrien, fagforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening og flere ministerier – skal senest i juni komme med et forslag til, hvordan en endelig afgift på landbruget skal se ud.
Den mest ambitiøse model
Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) er der ingen tvivl: Politikerne skal vælge den mest ambitiøse model og indføre en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton udledt CO2.
Det er nemlig den model, der – ifølge Svarer-udvalget – sikrer det største indhug i landbrugets CO2-udslip og samtidig er suverænt billigst for samfundet.
– Vi skal gå efter den mest ambitiøse omstilling af landbruget til fordel vores klima, vandmiljø og natur. Vi skal have den model, som sikrer mest mulig omstilling henimod en landbrugsproduktion, der ikke tager livet af vores fjorde og kystvande, men nedbringer landbrugets forurening af klima og drikkevand, siger præsident i DN Maria Reumert Gjerding.
Hun uddyber:
– Selvom landbruget udgør en forsvindende lille del af beskæftigelsen og samfundsøkonomien, er landbruget langt det mest klimaforurenende erhverv i Danmark og tegner sig for 90 procent af den menneskeskabte kvælstofforurening af vores vandmiljø.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Udenlandske spekulanter køber op i Danmark
Miljø- og landbrugsorganisationer kræver overblik over, hvem der ejer dansk landbrugsjord
Ifølge DN har landbruget ikke reduceret sine udledninger af drivhusgasser og kvælstofforurening de seneste ti år.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Læs også
Indland
Greenpeace i ny rapport
Landbruget sviner mere end hidtil troet: Står for næsten halvdelen af Danmarks udslip af drivhusgasser
Derfor opfordrer naturfredningsforeningen til grundlæggende at omstille hele landbruget. Det er afgørende, at en grøn afgift ikke ender som ny statsstøtte, men går til omstilling af hele fødevareerhvervet, mener DN.
Det kan eksempelvis ske ved at oprette en jordfond, der kan opkøbe areal til klimatilpasning, skovrejsning eller ved at støtte forskning og efteruddannelse i fremtidens grønne fødevarer.
Ifølge tænketanken KRAKA og Finansministeriet modtager dansk landbrug i dag over 12 milliarder kroner i direkte og indirekte statsstøtte. Det er – ifølge DN – langt mere end, hvad andre erhverv modtager i statsstøtte tilsammen.
Vidt forskellige CO2-afgifter
Svarer-udvalget har foreslået tre forskellige CO2-afgifter.
Den første model er med den højeste CO2-afgift på 750 kroner pr. udledt ton CO2. Det svarer til den CO2-afgift, som resten af industrien er blevet pålagt. Modellen vil føre til “en væsentlig nedgang i landbrugsproduktionen”, skriver udvalget.
Hvis man vælger den mest ambitiøse CO2-afgift på 750 kroner, vil landbrugets CO2-udledning blive reduceret med 3,2 millioner ton i 2030.
De to andre forslag til CO2-afgift (på 250 kroner og 575 kroner pr. udledt ton CO2) vil kun reducere landbrugets udledning med mellem 2,4 og 2,8 millioner ton.
Den dyreste model vil altså være klart bedst for klimaet.
Samtidig vil de to billigste CO2-afgifter (på 250 kroner og 575 kroner pr. udledt ton CO2) være de dyreste for samfundet, fordi de satser på mere støtte til ny teknologi i stedet for en nedgang i produktionen for at nå klimamålene og samtidig betyder færre penge i statskassen.
Ifølge Svarer-udvalgets rapport vil den mest ambitiøse CO2-afgift på 750 kroner kun koste samfundet cirka 150 kroner for hvert ton CO2, som landbruget undgår at udlede. Ved at indføre den mest ambitiøse CO2-afgift på 750 kroner vil staten få indtægter for 1,2 milliarder kroner, der kan bruges til at gøre dansk landbrug grønnere.
De to CO2-afgifter (på 250 eller 575 kroner pr. udledt ton CO2) vil ifølge eksperterne give et minus på mellem 0,5 og 2,1 milliarder kroner i statskassen. Det vil altså blive fire gange så dyrt for staten og skatteborgerne at vælge en mindre ambitiøs CO2-afgift.
Minister blander sig
Oprindeligt var det regeringens mål, at landbruget skal reducere med fem millioner ton CO2 i 2030.
Men kort før Svarer-udvalget kom med deres forslag til en CO2-afgift, offentliggjorde Aarhus Universitet nye beregninger, der – ifølge klimaminister Lars Aagaard – viser, at landbrugets lavbundsjorde udleder mindre CO2 end troet.
Klimaministeren kaldte på et pressemøde i januar de nye tal for en “god nyhed for klimaet” og åbnede op for, at det ikke længere var nødvendigt at skære fem millioner ton af landbrugets CO2-udslip, som ellers var regeringens plan.
Forskerne bag undersøgelsen advarede om, at deres opgørelse er usikker. Men alligevel valgte Svarer-udvalget bag de tre forslag til CO2-afgifter at næsten halvere CO2-målsætningen.
Efter ministerens udmelding slækkede Svarer-udvalget bag de tre forslag til CO2-afgifter deres krav til landbruget. Nu var målsætningen ikke længere at reducere landbrugets CO2-udledning med fem millioner ton CO2, men blot tre millioner ton.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
