Ny chikanesag
Hvem ejer den danske landbrugsjord?
Det er der ingen, der har det fulde overblik over. Der findes nemlig ikke et register over, hvem der er de reelle ejere af landbrugsjord herhjemme.
Enhver kan købe landbrugsjord i Danmark uden at registrere sig som ejer. Derfor er det ikke muligt for samfundet at vide, hvem der opkøber jorden.
Derfor er en række miljø- og landbrugsorganisationer gået sammen om kampagnen Hvem ejer jorden? for at kræve et offentligt register over, hvem der ejer landbrugsjorden i Danmark.
– Det er et stort demokratisk problem, at vi ikke ved, hvem der ejer jorden. Det er afgørende for klima- og miljøproblemer. Vi har brug for demokratisk kontrol med, hvem der ejer jorden, og hvad den bruges til. Første er som minimum at vide, hvem der ejer jorden, fortæller projektkoordinator hos NOAH, Nanna L. Clifforth, til Arbejderen om kampagnen.
Hun fortsætter:
– Det er skandaløst, at ministeriet ikke følger med i udviklingen af udsalget af jord til udenlandske købere efter liberaliseringen af landbrugsloven. Vi håber med dette initiativ, at ministeriet kan se, at en bred vifte af aktører efterspørger, at ministeriet tager denne opgave alvorligt.
Ud over NOAH står yderligere 11 organisationer bag kampagnen: Økologisk Landsforening, Regenerativt Landbrug, Andelsgaarde, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Praktisk Økologi, LandboUngdom, Greenpeace, Frie Bønder Levende Land, Familielandbruget, Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur, Danmarks Jægerforbund og NOAH.
Mere spekulation – mindre natur og miljø
Det er ikke ligegyldigt for naturen, klimaet og lokalområdet, om jorden er på danske eller udenlandske hænder, konstaterer Økologisk Landsforening.
Ejerskabet siger nemlig meget om, hvordan jorden bliver dyrket.
– De udenlandske investorer er ikke en del af lokalsamfundet. Det handler om at tjene penge på intensiv stordrift. De danske landmænd, der er en del af lokalsamfundet, er langt mere tilbøjelige til at engagere sig i lokalsamfundet og passe på jorden, fordi de ved, at de selv og kommende generationer skal leve af jorden i mange år fremover. Her er ingen kortsigtede interesser i at udpine jorden for at tjene penge her og nu, siger Birte Brorson, bestyrelsesmedlem hos Økolologisk Landsforening, til Arbejderen.
Vi har brug for demokratisk kontrol med, hvem der ejer jorden, og hvad den bruges til. Første er som minimum at vide, hvem der ejer jorden.
Nanna L. Clifforth, NOAH
Mere og mere dansk landbrugsjord bliver opkøbt af udlandet.
I alt 2,9 procent af arealet eller i alt 81.940 hektarer dansk landbrugsjord var i 2020 på udenlandske hænder, viser en opgørelse fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO).
Det er en stigning på over 2000 hektarer på bare ét år.
Der findes ingen opgørelse over de udenlandske investorer, der i stor stil opkøber danske landbrugsejendomme.
Arbejderen har via lokalaviser fundet en række eksempler på danske gårde, der er blevet opkøbt af udenlandske investorer.
- I 2017 blev en af Danmarks største svinegårde solgt til den tyske fødevarekoncern Wernsing Food Family for 139 millioner kroner. Bedriften er på 860 hektar og har en årlig produktion af 84.000 smågrise.
- I 2019 opkøbte det tyske selskab Agriworld FramInvest GmbH Ferupgaard på Fyn med i alt 160 hektar jord, stuehus, tre parcelhuse og 4000 kvadratmeter haller.
- Den internationale kapitalfond FarmCompany har siden opkøbt landbrugsejendomme i Vejen (175 hektar jord), Glejbjerg (441 hektar jord), Brørup (186 hektar jord), Ribe (298 hektar jord) og Esbjerg (545 hektar jord).
- Den tyske mangemillionær Jan Richard Rinnert fra Frankfurt har via sit tyske selskab Einhorn Agrar Nord GmbH opkøbt fire gårde med i alt 700 hektar jord omkring Kastbjerg, Udbyover, Skalmstrup og Støvring i Randersområdet.
- I 2019 blev den jyske herregård Frausinggård solgt til en tysk rigmand.
En af de udenlandske investorer er det tyske spekulationsselskab Munich Re, der – via sit danske datterselskab Dansk Demetra – i 2021 ejede dansk landbrugsjord for 578 millioner kroner.
Det er en stigning på over 100 millioner kroner i forhold til 2020, hvor selskabet ejede dansk landbrugsjord for 460 millioner kroner.
Læs også
Efterspørgslen fra de udenlandske pengestærke spekulanter er med til at drive prisen på landbrugsjord op.
Ifølge EDC steg prisen på landbrugsjord i Danmark 13 procent alene sidste år.
De dyre priser gør det svært for nye, unge landmænd at starte deres egne brug op.
Landbrugsjorden udgør 61 procent af Danmarks areal. Udviklingen betyder, at mere og mere landbrugsjord koncentreres på færre og færre hænder. Det betyder, at mange landbrugsbedrifter nu er så store, at unge danske landmænd ikke har råd til at købe dem.
Ifølge organisationerne bag kampagnen koster et gennemsnitligt fuldtidslandbrug nemt 50 millioner kroner.
Liberalisering åbnede døren for spekulanter
I 2014 liberaliserede et flertal i Folketinget landbrugsloven.
Man åbnede nu op for, at danske og udenlandske kapitalfonde, aktie- og anpartsselskaber samt udenlandske rigmænd frit kan opkøbe landbrugsjord i Danmark.
Med et pennestrøg fjernede man kravet om, at produktionen skal styres af en jordbruger, der er tilknyttet stedet. Man fjernede også lokale jordbrugere med mindre gårdes fortrinsret til at købe jord op.
– Den danske lovgivning på området er blandt EU’s mest liberale og mindst restriktive. Andre EU-lande har indført strenge krav til, hvem der kan købe jord, under hvilke vilkår i deres lande. Men herhjemme er det muligt for spekulanter at købe jord, uden at nogen ved, hvem de reelle ejere er. Det vil vi som minimum have et register over, forklarer Birte Brorson.
Hun fortsætter:
– Folketinget har liberaliseret lovgivningen og åbnet op for investeringer fra fonde og udenlandske investorer for at holde hånden under prisen på jord. I dag er prisen på jord skyhøj, og konsekvensen er, at unge landmænd ikke har jordisk chance for at få banken til at sige ja til at købe drømmegården.
– Landbrugsjord er en knap og helt særlig ressource. Derfor må vi forebygge spekulation i jord, så vi kan bevare de små lokalsamfund og opretholde og opbygge et bæredygtigt landbrug. Lad os starte med at få et register, så vi på demokratisk vis, som minimum, kan følge med i, hvem der ejer jorden, opfordrer Birte Brorson.
Et af de firmaer, der har udnyttet liberaliseringen og opkøbt danske landbrug, er den globale investeringsvirksomhed FarmCompany. FarmCompany ejer i øjeblikket fem store landbrug i Jylland med i alt 1645 hektar jord.
Investeringsselskabets mål er at investere i og drive 10-15 landbrug med i alt 5000 hektar jord i Danmark.
På Farm Companys hjemmeside får udenlandske pengemænd ti gode grunde til, hvorfor det er smart at opkøbe dansk land.
Det er den engelske rigmand David John Hughes, som ejer aktiemajoriteten i Farm Company, men konsortiet tæller også investorer fra Hongkong og Holland.
Storbritannien strammer op
Krigen i Ukraine har fået englænderne til at rette deres opmærksom på de spekulanter, der de senere år har opkøbt tusindvis af hektarer landbrugsjord i deres land: Hvem er de? Hvor meget ejer de? Er det i nationens interesse, at enhver hemmeligt kan købe den jord, som nu, hvor der er krig, regnes for en vigtig strategisk ressource?
Derfor har det engelske parlament hastebehandlet et lovforslag, der skal stoppe hemmelighedskræmmeriet. Lovforslaget pålægger ejeren/investoren til selv at melde den reelle ejer til et offentligt register.
Hvis man ikke oplyser, hvem der står bag, er strafferammen helt op til fem års fængsel
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
