STARK bryder sympatikonflikt
Den 9. september blev alle partierne i Københavns Borgerrepræsentation efter seks dages forhandlinger enige om et budgetforlig for 2022.
Budgetaftalen bærer præg af, at der om godt to måneder er kommunalvalg. Her er flere penge til socialområdet, skolerne og plejehjemmene. Der er initiativer i forhold til at imødegå problemerne med at rekruttere ansatte på centrale velfærdsområder og nye tiltag, der skal sænke CO2-udledningen fra biltrafikken.
Alle budgetpartierne er ude med en stor og uforbeholden ros til den aftale, der er lavet.
Torsdag den 9. september blev der indgået forlig om Københavns Kommunes budget for 2022. Bag aftalen står Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale, SF, Venstre, Alternativet, Dansk Folkeparti og Frie Grønne. Konservative står som eneste parti udenfor aftalen. Aftalen betyder at:
- Der gennemføres effektiviseringer for 274,3 millioner kroner i 2022. 76,6 millioner er nye effektiviseringer. Der er enighed om at fortsætte effektiviseringsstrategien i 2023.
- De kommunale skatter ændres ikke, men fastholdes på følgende niveau: Kommunal indkomstskat: 23,8 procent. Grundskyld: 34,0 promille. Dækningsafgift: 9,8 promille.
- Forligspartierne har kunnet fordele ekstra 752,6 millioner kroner på serviceområdet i 2022. En del af de penge stammer fra effektiviseringerne.
De ekstra penge til service går blandt andet til:
- 11,7 millioner kroner ekstra fra 2022 og frem til at dække et stigende behov for alkoholbehandling.
- 23,8 millioner kroner går til at dække stigende udgifter til herbergspladser for hjemløse.
- Der afsættes 25 millioner kroner årligt fra 2022-2025 til køb af pladser på botilbud til udsatte borgere samt borgere med sindslidelse eller handicap, der har stået på venteliste i mere end et halvt år.
- Støtte- og plejebehovet blandt borgere med handicap i eget botilbud er stigende. 4,6 millioner kroner ekstra årligt fra 2022 skal fastholde serviceniveauet.
- 50 millioner kroner årligt i 2022-2025 skal sikre flere ansatte i botilbud for socialt udsatte voksne samt borgere med sindslidelse og handicap.
- En udsatteenhed skal styrke indsatsen for socialt udsatte. Der er 4,5 millioner kroner årligt i 2022-2025 til blandt andet opsøgende indsats.
- Efterværnsindsatsen til tidligere anbragte unge styrkes med to millioner kroner i 2022 stigende til 6,4 millioner kroner i 2025.
- 12 millioner kroner ekstra årligt fra 2022-2025 skal gå til bedre bemanding på plejehjem og sikring af faste teams.
- De planlagte nedskæringer på indkøbsordningen og den praktiske hjælp til ældre og andre med behov for støtte bliver droppet.
- Nedskæringer på skolemad og STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) fastholdes.
- Der er 47,3 millioner kroner i perioden 2022-2025 til at uddanne flere meritpædagoger i dagtilbud.
- 65,4 millioner kroner ekstra årligt fra 2022-2025 skal give folkeskolen et fagligt løft og sikre, at flere elever er klar til at tage en ungdomsuddannelse.
- Der er en pulje på 75 millioner kroner årligt i perioden 2022-2025 til at imødegå problemer med at rekruttere og fastholde pædagoger, socialpædagoger, SOSU’er og sygeplejersker.
- Den ekstra indsats i forhold til at sikre bedre og hurtigere afklaring af kontanthjælpsmodtagere skal fortsætte. Det betyder blandt andet færre sager per sagsbehandler. Der er afsat 10,1 millioner kroner i 2022, 37,4 millioner i 2023, 19,9 millioner i 2024 og 5,9 millioner i 2025.
- Hastigheden nedsættes med 10 km i timen for trafikken i fordelingsgader, bydelsgader og lokalgader.
- 5000 parkeringspladser omdannes til 4100 ladepladser til elbiler og 900 pladser til delebiler.
- Der afsættes 1,5 millioner kroner i 2022 og 2023 til en biodiversitetpulje.
- 33 millioner kroner ekstra skal gå til afvikling af byggesagspuklen og nedbringning af ventetiden på at få en byggesag behandlet.
- Der er enighed om at gennemføre en undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd blandt alle kommunens ansatte.
- Regeringen har givet København og Frederiksberg kommuner mulighed for frem mod 2030 at bruge en milliard ekstra af deres egne penge til bedre idrætsfaciliteter. I 2022 betyder det blandt andet en dansesal i Sjælør Kirke og omdannelse af flere fodboldgræsbaner til kunstgræsbaner.
Her er ingen synlige knaster, der kan skabe nye vrede borgerprotester lige op til valget. Det er ikke i år, at overborgmesteren vrider armene om på de andre partier og forlanger, at de siger ja til byggeri på naturområder for at være med i budgetaftalen.
Det er ellers sket to gange i den valgperiode, vi snart er ude af. I forbindelse med budgetaftalen for 2019 forlangte daværende overborgmester Frank Jensen, at kun partier, der sagde ja til byggeri på Lærkesletten på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen, kunne være med i budgetforliget.
Sidste år blev samme metode brugt, da Frank Jensen kædede budgetaftalen for 2021 sammen med støtte til det gigantiske projekt med anlæg af den kunstige ø Lynetteholm med tilhørende havnetunnel og metro.
Løft af socialområdet
I år er der intet af den slags, som kan forstyrre billedet af harmoni og fremgang.
– Jeg er glad for, at vi har indgået en meget bred aftale, der tager ansvar for byens udvikling. Vi prioriterer folkeskolen, flere varme hænder, hjælp til byens mest sårbare borgere og flere sikre skoleveje, så forældre trygt kan sende deres børn af sted i morgentrafikken. Samtidig får vi sat mere skub i den grønne omstilling af biltrafikken med flere tusinde ladepladser til elbiler. Aftalen er en investering i vores fælles fremtid, siger overborgmester Lars Weiss (S).
Socialområdet har været underfinansieret i mange år, men sammen har vi de seneste år vendt udviklingen, så vi nu investerer i mennesker og deres fremtid. Vi er ikke i mål, men det går den rigtige vej.
Mia Nyegaard, socialborgmester
Budgetaftalen giver et meget tiltrængt løft af socialområdet. Der er nye penge til at sikre flere ansatte i botilbud for socialt udsatte samt mennesker med psykisk sygdom eller handicap. Der kommer også en ny udsatteenhed, der skal sikre en mere opsøgende indsats blandt byens mest udsatte.
– Jeg er rigtig glad for, at vi løfter vores service på socialområdet med 240 millioner kroner i 2022 og 950 millioner kroner til og 2025. Nu kommer der ekstra hænder til vores botilbud, og serviceniveauet får et tiltrængt løft. Det ved jeg, er noget som både beboere, medarbejdere og pårørende har sukket efter i lang tid, siger den radikale socialborgmester Mia Nyegaard.
– Socialområdet har været underfinansieret i mange år, men sammen har vi de seneste år vendt udviklingen, så vi nu investerer i mennesker og deres fremtid. Det er jeg stolt af. Vi er ikke i mål på socialområdet, men det går den rigtige vej, tilføjer hun.
Enhedslisten glæder sig også over de ekstra penge til socialområdet, der var blandt partiets topprioriteter i budgetforhandlingerne sammen med en indsats på trafikområdet med henblik på at nedsætte CO2-udslippet.
CO2-reduktion
Budgetaftalen har en række tiltag på trafikområdet. Blandt andet bliver hastighedsgrænsen sænket med 10 kilometer i timen i dele af byen, og 5000 parkeringspladser bliver omdannet til at være ladepladser til elbiler eller pladser til delebiler.
– Det er fantastisk, vi er lykkedes at levere konkrete CO2-reduktioner. Vi nedsætter hastighedsgrænsen og omdanner parkeringspladser. Vi sætter bilerne bagerst og viser, at den grønne omstilling også kan gøre byen grønnere, smukkere og sundere. Samtidig styrker vi velfærden for vores unge, ældre og udsatte – for der er ingen modsætning mellem klimahandling og velfærd. Selvom det kun er begyndelsen, tegner vi nu konturerne af en socialt retfærdig grøn omstilling i København, siger Enhedslistens gruppeformand Karina Vestergård Madsen.
Enhedslistens sidste hovedprioritet med at sikre social genopretning efter coronakrisen er til gengæld ikke kommet med i budgetaftalen.
Pulje til rekruttering på velfærdsområder
SF har i forhandlingerne haft fokus på at sikre initiativer, der skal taget fat på at vende den nuværende negative udvikling, hvor der er problemer med at rekruttere og fastholde ansatte på en række centrale velfærdsområder.
I 2020 var det 40 procent af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens stillingsopslag for sygeplejersker, som ikke førte til ansættelse. For SOSU-assistenter var antallet 32 procent.
Budgetaftalen indeholder en pulje på 75 millioner kroner årligt i perioden 2022-2025 til at imødegå problemerne med at rekruttere og fastholde pædagoger, socialpædagoger, SOSU’er og sygeplejersker.
– Pengene kan for eksempel gå til tillæg til SOSU-assistenter på plejehjem med høj personaleomsætning, tillæg til sygeplejersker i aften- og nattevagt eller seniortillæg til sygeplejersker over 60 år. Det er det, vi skal se på nu, siger sundhedsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Budgetaftalen indeholder også en ekstra bevilling på 12 millioner kroner årligt i de næste fire år til at sikre en bedre bemanding på plejehjemmene.
Der er ikke ekstra penge til hjemmeplejen, men en planlagt nedskæring på den praktiske hjælp, og indkøbsordningen er taget af bordet.
Penge til største klassetrin
Skolerne får 65,4 millioner kroner ekstra årligt over fire år til at sikre et fagligt løft, og at flere elever er klar til at tage en ungdomsuddannelse.
– Vi skal skabe en mere varieret udskoling, der er tættere på samfundet. Ved at skabe attraktive ungdomsmiljøer i udskolingen i stil med en efterskole, hvor eleverne kan vælge mellem profillinjer og fede valgfag af høj kvalitet, bliver de sidste skoleår både sjovere, mere inspirerende og lærerige. Målet er, at alle elever får de bedste forudsætninger for deres videre færd efter folkeskolen, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).
Han peger på, at det går den rigtige vej. I 2018 var 89 procent af alle unge københavnere i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. I 2020 var andelen steget til 92 procent.
En række bevillinger udløber ved årsskiftet. Det gælder for eksempel bevillingen til beskæftigelsesområdet for at sikre færre sager per sagsbehandler. Den kom for fire år siden efter omfattende protester fra Jobcentrets Ofre over forholdene på de københavnske jobcentre.
Budgetaftalen sikrer, at den indsats kan fortsætte i de næste fire år.
Det fremgår ikke af budgetaftalen eller partiernes kommentarer, om der er andre afgørende bevillinger, som ikke bliver forlænget. Det vil vise sig i den kommende tid.
Effektiviseringer for 274 millioner
En del af de penge, der er fordelt til forskellige velfærdsområder med budgetaftalen, stammer fra de årlige effektiviseringer. 274,3 millioner kroner bliver der effektiviseret for i 2022. Heraf er 76,6 milllioner kroner nye effektiviseringer.
Forslaget om at spare på rengøringshjælpen i hjemmeplejen og den kommunale indkøbsordning til ældre, der ikke selv kan købe ind, var en del af effektiviseringskataloget, det er altså droppet nu.
Forslagene om beskæring af antallet af elever, der kan købe skolemad, og en besparelse på den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, der er målrettet unge, som ikke kan klare en almindelig uddannelse, er til gengæld stadig en del af budgetaftalen.
Det samme er en række andre effektiviseringsforslag om blandt andet besparelser på varmeforbrug, mindre vandspild, energieffektiviseringer, genbrug af møbler og lignende.
Budgetforslaget fastholder det nuværende skatteniveau. Dermed er Venstre, Konservative og Radikale ikke kommet igennem med deres ønske om en lavere skat på forretningsejendomme, den såkaldte dækningsafgift. Konservative har også talt for at nedsætte ejendomsskatten, den såkaldte grundskyld.
Det var nu ikke hovedårsagen til, at Konservative gik fra budgetforhandlingerne. Det skyldes først og fremmest beslutningen om at skære i antallet af parkeringspladser til benzinbiler og for få penge til nye idrætsfaciliteter.
Ikke et ord om Lærkesletten og Stejlepladsen
Under førstebehandlingen af budgetforslaget talte Alternativet for at afsætte penge i budgettet til at tilbagekøbe Lærkesletten og Stejlepladsen og dermed forhindre de planlagte byggerier på de to naturområder. Det er ikke med i budgetaftalen.
– Det havde ellers været et meget fornuftigt skridt fra Borgerrepræsentationens side set i lyset af den store folkelige modstand mod byggeplanerne. Ellers er det da positivt, at budgetaftalen den her gang ikke indeholder byggeri på naturområder, som vi har set flere gange de seneste år, konstaterer Jan Mathisen, spidskandidat for Kommunistisk Parti til kommunalvalget.
Partiet er ikke medlem af Borgerrepræsentationen i dag, men stiller op til valget den 16. november. Jan Mathisen anerkender, at der er en række gode initiativer i budgetaftalen.
– Man kan se, at vi er i et valgår. Det er godt, at socialområdet får flere penge efter mange års udsultning. Men det er langtfra nok til at sikre den nødvendige sociale genopretning. Og så savner jeg initiativer, der mærkbart reducerer antallet af biler i byen. Jeg havde håbet på tiltag i retning af en form for roadpricing og sikring af mere attraktiv og billigere kollektiv transport, siger han.
Budgetaftalen overholder den serviceramme, København har fået som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Men lige nu er der udsigt til en stor overskridelse af den samlede serviceramme på landsplan, fordi mange kommuner bruger flere penge, end hvad regeringens ramme åbner for.
Budgetpartierne i Københavns Kommune har taget højde for, at det kan ende med, at kommunens serviceramme bliver sat ned for at overholde den samlede ramme på landsplan.
Sker det, vil kommunen hente pengene i puljen til uforudsete udgifter på 28.526 millioner kroner og om nødvendigt også i den såkaldte servicebufferpulje.
Læs også
Indland
Budgetforhandlinger i et valgår
Budgetslaget er i gang i København: Klima og velfærd fylder meget
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
