Ikke dømt for chikane
I dag er forhandlingerne om Københavns Kommunes budget for 2022 gået i gang.
Der bliver tale om et velfærdsbudget, erklærede den socialdemokratiske overborgmester Lars Weiss, da budgetforslaget blev førstebehandlet i Borgerrepræsentationen torsdag aften.
Her kom alle partier frem med deres forslag og ønsker til budgettet. Klima og velfærd fyldte meget i debatten og var emner, som de fleste partier forholdt sig til.
– På den socialdemokratiske dagsorden står børnene højt, sagde Lars Weiss og pegege på en hård coronanedlukning, der har ramt ikke mindst de mest sårbare børn og unge hårdt. Konkret lagde overborgmesteren op til en bevilling, der sikrer, at flere børn fra fattige og ressourcesvage familier kan deltage i fritidsaktiviteter.
Ellers fremhævede Lars Weiss behovet for et give socialområdet endnu et løft ovenpå sidste års ekstra bevilling, sikre flere plejeboliger og ekstra idrætsfaciliteter.
Overborgmesterens konkrete bud i hans tale i forhold til klimaområdet var flere ladestandere til elbiler.
Ø har klima som topprioritet
Karina Vestergård Madsen slog fast, at for Enhedslisten har klimaet den højeste prioritet i budgetforhandlingerne, men at partiet også har mange andre forslag.
– Hvis København skal nå at blive “CO2-neutral” i 2025, så skal reduktion i biltrafikken prioriteres højt – også i budget 22. “Når vi skal gennem byen, skal vi gøre cyklen og den kollektive transport til vores foretrukne valg.” Sådan står der i den 2025-plan, vi har vedtaget herinde. Men bilen bliver fortsat valgt til. Siden 2012 er antallet af biler er steget betydeligt hurtigere end antallet af borgere. Det er simpelthen ikke godt nok, sagde Enhedslistens ordfører.
– Budgettet skal i år levere CO2-reduktioner nu og her ved at reducere bilismen i byen. Det kan gøres på mange måder. Lad os blive enige om et ambitiøst måltal – og derefter se på, hvordan det bedst, billigst og hurtigst opnås. Er det trafikøer? Hastighedsgrænser? Eller noget helt andet, tilføjede hun
Derudover har Enhedslisten stor fokus på den nødvendige sociale genopretning i forhold til børn, unge, ældre og arbejdsløse efter coronanedlukningen. Også bekæmpelse af den øgede ulighed lagde Karina Vestergård Madsen vægt på i sin tale.
– Vi kommer ikke uden om, at den utilstrækkelige demografi på handicapområdet og på udsatte unge spiller en afgørende rolle. Vi er den, af større byer i landet, der behandler vores handicappede og udsatte unge absolut dårligst, sagde hun.
SF foreslår særligt løntillæg
SF havde også fokus på udsatte børn og klima. Partiet vil have færre biler i byen og foreslår fartgrænsen sat ned fra 50 til 40 km.
Ellers pegede partiet på det store problem med mangel på faglært arbejdskraft på en række velfærdsområder.
– Sidste år blev tre ud af ti ledige stillinger i Social og Omsorgsforvaltningen ikke besat, oplyste SF-borgmester Sisse Marie Welling i sin tale.
Siden 2012 er antallet af biler er steget betydeligt hurtigere end antallet af borgere. Det er simpelthen ikke godt nok,
Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten
Hun foreslog, at der i budgetforhandlingerne bliver sat penge af til et særligt københavner løntillæg til pædagoger, sygeplejersker og SOSU’er på 1000 kroner om måneden, så de har bedre råd til at blive boende i byen og arbejde her.
Radikale vægtede klima, børneområdet og socialområdet i deres ordførertale.
Socialborgmester Mia Nyegaard konstaterede, at der på trods af et ekstra løft af socialområdet sidste år stadig er brug for ekstra penge til området.
Konkret foreslår Radikale, at der kommer 100 ekstra ansatte i botilbuddene, at efterværnet for anbragte unge styrkes og at der etableres en særlig udsatteenhed, der skal hjælpe de 500 mest udsatte københavnere.
Amager Fælled og Stejlepladsen med i debatten
Kim Hjerrild fra Alternativet valgte at holde en anderledes slags ordførertale, hvor han i stedet for en lang række konkrete krav på forskellige områder trak de store linjer op i forhold til behovet for en anden byudvikling, hvor vækst ikke længere er den afgørende målestok i beslutningsprocesserne, og hvor boligbyggeriet ikke længere er investordrevet.
Konkret forslog Alternativet, at der i budgettet for 2022 findes penge til at betale By & Havn, så byggerierne på Amager Fælled og Stejlepladsen kan droppes.
– Det store flertal af københavnerne ønsker ikke byggerierne, men dem tager Borgerrepræsentationen ikke alvorligt, konstaterede Kim Hjerrild.
Han foreslog, at kommunen nedsætter et udvalg, der skal arbejde med at finde løsninger på, hvordan der kan sikres flere almene og billige boliger.
Derudover havde Alternativet i deres ordførertale også fokus på kulturområdet, hvor de har borgmesterposten.
Venstre og Konservative havde meget lidt fokus på velfærd, mens begge partier talte om flere idrætsfaciliteter og grønne initiativer som blomster langs vejene, flere træer og nye grønne områder.
Konservative skilte sig ud ved som det eneste parti at tale for flere og billigere parkeringspladser. Men samtidig nævnte partiets ordfører også, at det kunne være interessant med et forsøg med gratis kollektiv trafik i zone 1. og 2.
I budgetforslaget er der lagt op til uændrede skatter. Men både Venstre, Konservative og radikale talte under første behandlingen for en lavere skat på forretningsejendomme, den såkaldte dækningsafgift. Konservative ønsker også at nedsætte ejendomsskatten, den såkaldte grundskyld.
DF med fokus på indvandrere og flygtninge
Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti brugte det meste af sin ordførertale på at tale om indvandrere og flygtninge. Han fik slået fast, at København ikke skal tage mod flygtninge fra Afghanistan, fordi der er store problemer med integrationen. Dommen over Loyal to Familia blev også lige nævnt.
Et par konkrete forslag blev det også til. Dansk Folkeparti ønsker en ekstra bevilling til at afskaffe ventelisterne for de børn og unge, der har behov for behandling på grund af psykiske problemer og sorg. Derudover vil partiet have flere penge til fritidsaktiviteter for udviklingshæmmede.
Udmelding fra Kommunistisk Parti
Kommunistisk Parti er ikke medlem af Borgerrepræsentationen i dag, men stiller op til kommunalvalget den 16. november. Partiet har en række forslag til budgetforhandlingerne.
– Der skal sikres et massivt uddannelsesløft af ufaglærte og ekstra penge til det nødlidende socialområde. Ikke mindst bostederne trænger til et gevaldigt løft og flere uddannede ansatte, siger Jan Mathisen, spidskandidat for Kommunistisk Parti.
– For os er det også helt afgørende, at budgetforhandlingerne ikke endnu engang bruges til at skabe flertal for byggeri på naturområder, som det er sket tidligere år med byggerierne på Stejlepladsen og Amager Fælled samt anlæg af Lynetteholm. Lyt til befolkningen og brug i stedet 1,6 milliard kroner fra kommunens kassebeholdning på at købe Stejlepladsen og Amager Fælled fri, tilføjer han.
I det budgetforslag, der nu ligger på bordet, er der lagt op til lidt færre penge til handicapområdet, borgere med sindlidelser og udsatte børnefamilier end sidste år på trods af, at der er en konstant vækst i antallet af københavnere i disse grupper.
Om der skal ændres på det, er en del af de igangværende forhandlinger.
Samtidig er der en række tidligere bevillinger, der løber ud i år, og kun bliver forlænget, hvis politikerne bliver enige om det. Det gælder for eksempel bevillingen til beskæftigelsesområdet for at sikre færre sager per sagsbehandler. Den kom for fire år siden efter omfattende protester fra Jobcentrets Ofre over forholdene på de københavnske jobcentre.
Effektiviseringer for 274 millioner kroner
En del af de penge, som politikerne nu forhandler om at fordele på forskellige områder, stammer fra den årlige effektiviseringspulje. I 2022 er planen at spare godt 274 millioner kroner gennem effektiviseringer. En del af det beløb er effekten fra tidligere års effektiviseringer. Der er lagt op til nye effektiviseringer for knap 77 millioner kroner.
Der er blandt andet planer om at spare på rengøringshjælpen i hjemmeplejen. Fremover skal ældre og yngre med behov for hjælp kun kunne få rengøring 23 gange om året mod 26 gange i år. Der skal også skæres i antallet af ældre, der kan bruge den kommunale indkøbsordning ved køb af dagligvarer.
Andre forslag er for eksempel en beskæring af antallet af elever, der kan købe skolemad, og en besparelse på den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, der er målrettet unge, som ikke kan klare en almindelig uddannelse.
En række effektiviseringsforslag handler om besparelser på varmeforbrug, mindre vandspild, energieffektiviseringer, genbrug af møbler og lignende.
Der er anden behandling af budgettet torsdag den 7. oktober.
Kommunernes Landsforening (KL) kom torsdag med en melding, der kan få konsekvenser for forhandlingerne. KL har set på budgetforslagene for alle landets kommuner og konstaterer, at der samlet set er lagt op til at bruge næsten fem milliarder kroner mere end rammen i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. KL lægger nu pres på kommunerne for at skære ned i deres budgetter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
