STARK bryder sympatikonflikt
Der er brug for 15.000 nye studie- og ungdomsboliger inden år 2025.
Sådan lyder opråbet fra de almene boligers interesseorganisation, Danmarks Almene Boliger (BL), der organiserer 500 almene boligorganisationer i Danmark, der tilsammen huser én million beboere.
I den nye rapport UngdomsboligRapporten 2021 kortlægger BL behovet for ungdoms- og studieboliger, som er til at betale.
Skævvrider uddannelsessystemet
Behovet for flere billige studie- og ungdomsboliger er noget de kender til hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der via sine 20 medlemsorganisationer repræsenterer cirka 165.000 studerende på videregående uddannelser.
– Antallet af billige, almene studie- og ungdomsboliger er ikke fulgt med det stigende antal studerende, siger forperson for DSF, Mike Gudbergsen til Arbejderen.
Næsten 67.500 unge blev i sidste måned optaget på en videregående uddannelse. Det er det næsthøjeste optag nogensinde.
Hvis ikke politikerne handler nu og sikrer flere studie- og ungdomsboliger, så bliver problemet bare værre og værre.
Mike Gudbergsen, Danske Studerendes Fællesråd
DSF advarer om, at manglen på billige boliger skævvrider hele uddannelsessystemet, hvor studerende der ikke har forældre der har råd til at købe en lejlighed eller give et månedligt tilskud så huslejen kan blive betalt, risikerer at blive taberne.
– Når der er ikke er en god og billig bolig til alle studerende, bliver størrelsen på pengepungen hos de studerendes forældre afgørende for, om de unge får et hjem og dermed et godt udgangspunkt for at gennemføre studiet, lyder det fra Mike Gudbergsen.
Han fortsætter:
– Alle andre der ikke har penge med hjemmefra må hoppe fra sofa til sofa. Det kan være utroligt stressende og ødelæggende for evnen til at studere, hvis du ikke har en fast bolig. Manglen på billige, almene studie- og ungdomsboliger betyder, at mange unge bliver presset ud på det private lejemarked. Her er de desperate unge lette ofre for bolighajerne, og må betale skyhøje huslejer for små kosteskabe.
Danske Studerendes Fællesråd kræver politisk handling.
– Hvis ikke politikerne handler nu og sikrer flere studie- og ungdomsboliger, så bliver problemet bare værre og værre. Der er brug for at bygge flere almene studie- og ungdomsboliger, der er til at betale for unge studerende på SU. Og så bør man gribe politisk ind for at sikre, at studerende ikke skal betale 6000-9000 kroner for private “studieboliger” samt øremærke flere studie- og ungdomsboliger ved privat nybyggeri, mener Mike Gudbergsen.
Det går den forkerte vej
Antallet af unge, som studerer på en videregående uddannelse, steget
med 45 procent siden 2005.
Størstedelen af de studerende bor fortsat i de fire største danske byer nær de store uddannelsesinstitutioner.
Men her er udbuddet af boliger til de unge studerende, der er til at betale, slet ikke fulgt med udviklingen.
Behovet for studieboliger, der er til at betale er størst i København. Her er der i dag kun en studiebolig til knap hver fjerde studerende, og blot hver femte er en almen ungdomsbolig.
I København alene er der behov for 8000 boliger, vurderer BL.
Siden 2020 er der i København og på Frederiksberg opført 250 flere almene ungdomsboliger, og i de nærliggende kommuner er opført 200 almene ungdomsboliger.
I samme periode er antallet af studerende steget med 1500 i København.
Manglen på studie- og ungdomsboliger der er til at betale betyder, at de unge bliver tvunget ud på det private lejemarked.
Almene ungdomsboliger har lav husleje
I almene ungdomsboliger skal der ikke skabes profit, og det er med til at holde huslejen nede, konstaterer BL.
Ud af de 38.000 almene ungdomsboliger, der findes huslejeoplysninger for, har 25 procent en
husleje på under 2400 kroner per måned og 75 procent har en husleje på under 3700 kroner.
På landsplan koster en almen ungdomsbolig i gennemsnit 3100 kroner om måneden i husleje (dog lidt højere – 3200-3400 kroner i København, Aalborg og Aarhus).
Uden for de større uddannelsesbyer og koster ungdomsboliger i gennemsnit 2700-2900 kroner om måneden.
Derfor er de almene ungdomsboliger med til at sikre alle unge – uanset baggrund en bolig og dermed en god start på studielivet, understreger BL.
– Almene ungdomsboliger er med til at sikre at unge uden økonomisk ressourcestærke forældre kan bo nær studiet og dermed har en bedre chance for at gennemføre en uddannelse. Hvis de unge bliver presset økonomisk, fordi huslejen er for høj ift. SU’en, så risikerer vi, at de unge ikke kommer ordentligt i gang med deres uddannelse og må droppe ud, forklarer Solveig Råberg Tingey til Arbejderen.
Hun er cheføkonom og leder af BL’s økonomiske funktion og har været med til at udarbejde rapporten om manglen på studie- og ungdomsboliger.
– Almene ungdomsboliger sikrer unge under uddannelse en bolig, der er til at betale. Vores undersøgelse viser, at hvis unge bliver tvunget ud på det private lejebolig-marked, så er de nødt til at de unge må flytte sammen under samme tag for at få råd til huslejen, fortsætter Solveig Råberg Tingey.
Flere studerende må dele bolig
Studerende der er overladt til det private lejeboligmarked må ofte klumpe sig sammen i de private boliger, der er til rådighed.
De seneste ti år er andelen af studerende, der bor minimum tre i samme bolig, steget med 40 procent. I 2010 boede hver næsten hver tiende studerende i en privat lejebolig med mindst tre personer. I dag er det næsten hver sjette af de unge.
– At relativt flere vælger at bo sammen end tidligere kan skyldes, at boligsituationen er blevet
vanskeligere. Der er kommet flere studerende og studieboligudbuddet er samtidig stagneret i
nogle byer, uddyber Solveig Råberg Tingey fra BL.
Må supplere SU med arbejde
Studerende der bor privat må i højere grad tjene penge ved siden af deres SU for at få råd til huslejen.
Cirka hver tredje studerende, der ikke bor alment har et studiejob – mens det blot er cirka hver fjerde studerende, der bor i en almen bolig, der har et studiejob.
– For at få råd til de ofte dyre huslejer på det private lejemarked, er mange unge tvunget til at tage et job ved siden af studierne. Hvis studiejobbet ikke er fagligt relevant ift. den unges studie, så tvinger det den unge til at bruge en masse tid på irrelevant arbejde, der eller kunne være brugt på at udvikle sig fagligt, konstaterer Mike Gudbergsen fra Danske Studerendes Fællesråd.
Derudover er unge i almene ungdomsboliger, som tidligere nævnt, ofte yngre, og
huslejeniveauet er generelt lavere, hvorfor behovet for at supplere SU’en kan være mindre.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
