Ny retning i Vestafrika
Kort før jul købte investeringsselskabet NREP 260 af Mjølnerparkens 476 almene lejligheder af boligselskabet Bo-Vita.
Men det er langtfra sikkert, at Bo-Vita kan leve op til aftalen om, at beboerne skal være ude af lejlighederne, når NREP skal have nøglerne i 2023.
En række af beboerne har nemlig ikke tænkt sig at flytte frivilligt ud af deres lejlighed. Ifølge advokat Eddie Khawaja har foreløbig 50 lejere meddelt, at de er klar til at afvise en eventuel opsigelse fra boligselskabet.
Læs også
Indland
Halvdelen af Mjølnerparken er solgt
Ejendomsspekulant vil hæve huslejen med 56 procent for en lejlighed i Mjølnerparken
Salget er en konsekvens af ghettolovgivningen, der pålægger alle boligområder på regeringens såkaldte omdannelsesliste (den tidligere “hårde ghettoliste”) at nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent inden 2030.
Beboere klar til modstand
– Det kan godt være, at vores boligselskab Bo-Vita har underskrevet en salgsaftale med investeringsselskabet NREP. Men det sidste ord er slet ikke sagt i den sag, siger Majken Felle til Arbejderen.
Hun arbejder til daglig som skolelærer og har boet i Mjølnerparken i syv år. Hun er medlem af afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken og bor selv i en af de lejligheder, som står til at blive opkøbt af NREP.
– Salget er langtfra gennemført endnu. Det er endnu ikke godkendt i Københavns Kommune og i Boligministeriet. Og herudover vil en række beboere protestere over at blive opsagt. Det betyder, at boligselskabet og NREP kan se frem til mange, lange retssager i Boligretten, der skal tage stilling til, om beboerne overhovedet kan sættes ud af deres lejligheder.
– Vi forventer, at Bo-Vita i løbet af foråret vil begynde at opsige beboerne i de 260 lejligheder, man vil sælge til NREP. Jeg – og flere andre beboere – har ikke tænkt os at flytte frivilligt. Vi har allerede kontakt til en advokat, der er klar til at gøre indsigelse mod boligselskabets opsigelse, fortæller Majken Felle.
Beboerne har allerede fået en pose penge af fonden Open Society Justice Initiative til at føre retssager for.
Opsigelsen skal i Boligretten
Advokat Eddie Khawaja har kontakt til beboere i foreløbig 50 solgte lejligheder, der er klar til at afvise en eventuel opsigelse fra boligselskabet.
– Jeg har en liste over beboere i 50 lejemål ud af de 260 solgte lejemål i Mjølnerparken, der ønsker, at vi repræsenterer dem, hvis de bliver opsagt, fortæller Eddie Khawaja til Arbejderen.
Flere af de beboere, han har kontakt til, har boet i deres lejlighed i Mjølnerparken i 15-20 år.
– Så jeg kan godt forstå, at mange af beboerne er klar til at protestere, hvis de bliver opsagt. Det giver bestemt god mening at protestere og udfordre en eventuel opsigelse. For vi mener, at hele salgsaftalen og boligselskabets “udviklingsplan” for området bygger på en ghettolovgivning, der er diskriminerende og forskelsbehandler mennesker.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
– Hvis beboerne protesterer over boligselskabets opsigelse, så skal boligselskabet tage opsigelsen i Boligretten for at forsøge at få rettens ord for, at lejerne kan smides ud. Afgørelsen kan kæres til landsretten, så det kan godt trække ud at få beboerne smidt ud, forklarer advokaten.
Det er afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken, der igennem en længere periode har opfordret beboerne til at tage kontakt til afdelingsbestyrelsen eller til advokat Eddie Khawaja, når boligselskabet Bo-Vita begynder at sende opsigelser ud.
Ignorerer opfordring fra FN om at stoppe salg
NREP og Bo-Vita har underskrevet salgsaftalen, på trods af at FN’s eksperter i menneskerettigheder i 2020 opfordrede til at stoppe salget af de almene lejligheder i Mjølnerparken, så længe retten endnu ikke har afgjort, om ghettolovgivningen – som salget er en konsekvens af – er i strid med FN’s forbud mod diskrimination.
Læs også
Indland
OPRÅB FRA MENNESKERETSEKSPERTER
Opfordring fra FN: Drop salg af Mjølnerparken, og lad retten tale
FN advarer den danske stat om, at hele grundlaget for ghettolovgivningen – stemplingen af “ghettoområder” på baggrund af andelen af ikke-vestlige indvandrere – risikerer at stride mod forbuddet mod diskrimination.
Den 15. december – en uge før NREP og Bo-Vita underskrev aftalen om at sælge de 260 lejligheder i Mjølnerparken – slog tre dommere i Østre Landsret fast, at beboerne i Mjølnerparken har ret til at føre retssag mod staten for at få afgjort, om ghettolovgivningen – og dermed også den udviklingsplan, som salget er en konsekvens af – er i strid med dansk og international ret.
– Retten skal tage stilling til, om ghettolovgivningen, der pålægger vores boligselskab at udarbejde den udviklingsplan, der skærer vores almene lejligheder ned med 60 procent, er diskriminerende. Hvis retten erklærer udviklingsplanen ugyldig, så er salget ugyldigt, siger formanden for Mjølnerparken afdelingsbestyrelse, Muhammad Aslam, til Arbejderen.
Læs også
Indland
Sejr til beboere på ghettoliste
Beboere i Mjølnerparken får lov til at sætte ghettoloven på anklagebænken
Industriens Pension er medinvestor
Ud over NREP er også Industriens Pension medinvestor i opkøbet af de 260 lejligheder i Mjølnerparken.
På sin hjemmeside kalder pensionsselskabet opkøbet for “en god investeringscase”. Industriens Pension ønsker dog ikke at oplyse til Arbejderen, hvor meget man har investeret i købet af de almene boliger i Mjølnerparken.
– Vi er glade for at være en del af projektet, som vi er overbeviste om vil skabe en bedre fremtid for Mjølnerparken og bidrage med solide og stabile afkast til medlemmerne. Der er tale om en god investeringscase, og projektet bygger på en meget gennemarbejdet model, hvor alle involverede har et langsigtet perspektiv, siger Jan Østergaard, chef for unoterede investeringer i Industriens Pension.
Mjølnerparkens beboerformand undrer sig over, at et stort pensionsselskab med tusindvis af medlemmer, der bor alment, er klar til at investere millioner i et projekt, der smider almene beboere på gaden, så huslejen kan sættes op.
– NREP og et af landets største pensionsselskaber lukker fuldstændig øjnene for, at FN på skrift har opfordret til at sætte salget på pause, indtil retten har talt. Det er ikke en retsstat værdig at gennemføre et salg, før retten har afgjort, om lovgivningen og dermed salget er på den rigtige side af loven, siger Muhammad Aslam.
– Hvad tænker de 400.000 medlemmer i Industriens Pension om, at deres pensionsselskab tjener penge på at smide folk ud af deres hjem? spørger beboerformanden i Mjølnerparken.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
