Børn lider af sprogmangel
Regeringens bandepakke risikerer at få den stik modsatte virkning og komme til at fungere som fødekæde for banderne.
Sådan lyder advarslen fra en række eksperter og organisationer, som Arbejderen har talt med.
Regeringen fremlagde den 12. september en ny bandepakke med 39 konkrete tiltag med det officielle formål at “stramme grebet om banderne” og udsætte banderne for et “konstant pres fra myndighederne”.
Bandepakken er nummer fire på 14 år. De øvrige bandepakker har også haft hårdere straffe som et centralt element. Ifølge Fængselsforbundet er der indført 100 strafskærpelser fra 2011 til 2021, og fængslerne er overfyldte.
– Regeringen vil vise handlekraft. Det gør den især ved at indføre endnu hårdere straffe. Det er mere af samme skuffe, som man har forsøgt i årevis, og som vi ved ikke virker. Tværtimod, siger professor Line Lerche Mørck til Arbejderen.
Hun forsker i bandekulturer, gadefællesskaber og socialt arbejde med udsatte børn og unge hos Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).
Banderne bliver dem, der hjælper i en svær tid
Især forslaget om at fratage børne- og ungeydelsen fra bandemedlemmers familier risikerer at kaste flere børn og unge ud i kriminalitet.
– Det gør de her mennesker endnu mere udsatte. Det er et problem. For udsathed risikerer at skubbe flere ud i kriminalitet og dermed øge grundlaget for bande- og rockermiljøer, forudser Line Lerche Mørck.
Hun advarer om, at bandepakken vil få den stik modsatte effekt af, hvad politikerne siger, de vil opnå, og i stedet risikerer at øge rekrutteringen til banderne.
– Hvad skal den enlige mor og hendes børn gøre, når de får frataget en vigtig del af deres indtægt, nemlig børne- og ungeydelsen? Når far sidder i fængsel, mangler familien i forvejen den ene forsøger. De får sværere ved at betale deres regninger og få råd til vinterstøvler og sunde fritidsinteresser. Dermed kan vi risikere en situation, hvor de bliver økonomisk afhængige af banderne, der i så fald forsørger familierne, mens far er i fængsel, konstaterer Line Lerche Mørck.
Hun uddyber:
– Moren og børnene – der ikke er med i banden – vil i sådan et fremtidsscenarie få en oplevelse af, at det er banden, der hjælper dem økonomisk og beskytter dem i en svær tid. Hvis staten fratager de her mennesker en vigtig del af deres indkomst, kan man danne grundlag for, at der kan skabes tætte relationer mellem de her familier og banderne – og dermed for at banderne bedre kan tiltrække nye børn og unge.
Regeringen vil vise handlekraft. Det gør den især ved at indføre endnu hårdere straffe. Det er mere af samme skuffe, som man har forsøgt i årevis, og som vi ved ikke virker. Tværtimod.
Line Lerche Mørck, bandeforsker
Også den retspolitiske tænketank Justitia advarer om, at fattiggørelse vil få den modsatte virkning – og risikerer at kaste søskende og børn til bandemedlemmer ud i kriminalitet.
– Jeg kender ingen undersøgelser, der viser, at det skaber mindre kriminalitet at trække mennesker i deres sociale ydelser. Tværtimod vil dømte få sværere ved at komme ud af kriminalitet, hvis de ikke har råd til eksempelvis fritidstilbud og transport – og derfor bliver isoleret og får svært ved at komme ind i positive fællesskaber. De kan også blive tvunget ud i ny kriminalitet, hvis de bliver fattiggjort og har svært ved at betale regninger, siger direktør i den retspolitiske tænketank Justitia Birgitte Arent Eiriksson til Arbejderen.
Ekstrastraffe gør det svært at forlade kriminalitet
Bandepakken introducerer også en række såkaldte ekstrastraffe.
Ekstrastraffene betyder, at bandemedlemmer ikke “kun” bliver straffet med fængsel eller bøde. De bliver også straffet med eksempelvis et forbud mod at bevæge sig frit og tale frit eller ved at få frataget familiens børne- og ungeydelse.
– I Danmark har vi tradition for at straffe med bøde eller fængsel. Og når vi har betalt bøden eller afsonet fængselsstraf, så har vi udstået vores straf, forklarer Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.
Hun mener, at ekstrastraffene er dybt problematiske, fordi de gør det svært for dømte at lægge deres fortid bag sig.
– Ekstrastraffe rammer de dømte i måneder eller år efter, at de har betalt deres bøde eller afsonet en fængselsstraf. Ekstrastraffe som at blive trukket i børne- og ungeydelsen eller blive pålagt et opholds- og kontaktforbud efterlader en følelse af, at de bliver ved med at blive straffet for noget, de forsøger at lægge bag sig. Ekstrastraffe rammer de dømte i måneder eller år efter, at de har betalt deres bøde eller afsonet en fængselsstraf, siger Birgitte Arent Eiriksson.
Hun uddyber:
– Man bliver hele tiden konfronteret med sin fortid – selv efter afsoning. Det gør det sværere at komme ud af den kriminalitet, som mange ønsker og forsøger at komme ud af, fordi samfundet med sine ekstrastraffe fastholder dømte i en selvopfattelse som kriminelle.
Læs også
Også ekstrastraffen om at forbyde dømte at ophold sig bestemte steder kan gøre det svært for tidligere bandemedlemmer at komme ud af kriminalitet, advarer Justitia.
Eksempelvis kan en dømt blive påbudt ikke at opholde sig i sit nærmiljø eller endda boligområde.
Regeringen vil også indføre et kontaktforbud, der forbyder dømte bandemedlemmer at tale med personer, som eksempelvis tilhører den samme bande som dem selv – ellers ryger de i fængsel.
– Vores ret til at bevæge os frit er en grundlæggende rettighed. Og man risikerer at ramme mennesker, der allerede er kommet ud af kriminalitet eller er på vej ud af kriminalitet. Det vil blive sværere for dem at komme ud af kriminalitet, hvis de ikke må være i samme område eller kontakte nære relationer, forklarer Birgitte Arent Eiriksson.
Hun uddyber:
– Konsekvensen er, at de her mennesker risikerer at stå meget alene i en svær situation. Ensomhed går ud over dit velbefindende og psykiske helbred. Og det kan medføre en øget risiko for, at de går tilbage til banderne igen i en situation, hvor de faktisk ønsker det modsatte.
Flere børn skal straffes i Ungdomskriminalitetsnævnet
Med bandepakken vil regeringen forsøge at stoppe fødekæden til banderne ved at slæbe endnu flere børn og unge for det kontroversielle Ungdomskriminalitetsnævn.
Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet i 2019 med det formål at dømme børn og unge mellem 10 og 17 år, der har begået personfarlig eller alvorlig kriminalitet.
I dag er det “kun” børn, der er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, der kan blive slæbt i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Nu vil regeringen også stille børn, der “er i risiko” for at blive rekrutteret til en bande, for en dommer i Ungdomskriminalitetsnævnet for lovovertrædelser, der normalt kun ville blive straffet med en bøde.
Men stedet for at fremstille endnu flere børn i nævnet bør der i stedet tænkes i at få færre ind i Ungdomskriminalitetsnævnet, mener eksperterne.
– Børn under den kriminelle lavalder hører ikke hjemme i det strafferetlige system, men i det sociale system. I nævnet kan børn helt ned til ti år blive stemplet som bandekriminelle. Det er ikke det, de her børn har brug for. Jeg frygter, at den stigmatisering har den stik modsatte effekt, advarer Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.
Hun uddyber:
– Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet, fordi et politisk flertal ønskede hurtigere reaktioner og straf. Men der findes ingen nemme, hurtige løsninger. Hvis vi vil ungdoms- og bandekriminaliteten til livs, skal vi styrke den sociale indsats.
– Fremover vil man hive børn i Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af en mistanke. I forvejen er retssikkerheden i nævnet ikke-eksisterende. Børnene har slet ikke de samme retssikkerhedsmæssige garantier som ved de øvrige domstole. I nævnet stilles der eksempelvis ikke de samme krav om at fremlægge beviser. Og man kan ikke klage over afgørelser.
– Vi risikerer at stemple børn som kriminelle, uden at de har begået noget kriminelt. Det betyder noget for deres selvopfattelse. Hvis samfundet ser dem som kriminelle, så risikerer de også at se sig selv kriminelle og handle derefter, forudser Birgitte Arent Eiriksson.
Læs også
Indland
Evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet
Mange børn, som stilles for ungdomsdomstol, har psykiske diagnoser
Også Børns Vilkår advarer mod at lade det kontroversielle Ungdomskriminalitetsnævn få flere sager.
– Vores erfaringer viser, at flere af de børn, der bliver sendt til Ungdomskriminalitetsnævnet, ikke får en god oplevelse. Børnene oplever ikke sig selv som kriminelle, før de kommer i nævnet – men det gør de ofte, efter de har været i nævnet. Det er med til at stigmatisere dem som kriminelle, at de bliver behandlet som kriminelle, og at deres sag bliver behandlet for et nævn, hvor en dommer sidder for bordenden, og hvor de får det, de oplever som en straf, siger jurist og teamleder i Børns Vilkårs politiske afdeling Ingrid Hartelius Dall til Arbejderen.
Hun bliver bakket op af Red Barnet, der også advarer om at sende flere børn i Ungdomskriminalitetsnævnet.
– Blikket skal i langt højere grad rettes mod forebyggende indsatser. Der er ikke tilstrækkelig evidens for, at Ungdomskriminalitetsnævnet har den ønskede effekt for målgruppen, siger børnerettighedsjurist i Red Barnet Amalie Bang til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Ungdomskriminalitetsnævnet har især for gruppen af 10-14-årige så mange retssikkerhedsmæssige brister og så mange elementer, hvor den børnefaglige vinkel mangler, at det vil være yderst betænkeligt at sende flere børn for nævnet.
Samfundet skal være klar med uddannelse og arbejde
Det officielle formål med bandepakken er at “stramme grebet om banderne”, og banderne skal udsættes for et “konstant pres fra myndighederne”.
Landets største retshjælp, KRIM, advarer om konsekvenserne.
– Jeg har haft flere bandesager. Ofte møder andre fra banden op og viser deres støtte. Og når de bliver løsladt, venter bandemedlemmer på dem uden for fængslet. Og det er noget for noget: “Nu har vi hjulpet dig, mens du sad i fængsel – nu skal du hjælpe os”, konstaterer advokat og formand for Landsforeningen KRIM Claus Bonnez over for Arbejderen.
KRIM yder gratis juridisk hjælp til at klage over eller søge erstatning hos politi og fængselsmyndigheder.
Ifølge regeringens egne tal er halvdelen af alle bandemedlemmer under 25 år.
Claus Bonnez mener, at det i stedet bør være samfundet, der støtter de her mennesker under og efter deres afsoning.
– Det burde være repræsentanter for Kriminalforsorgen, der tog imod dem, når de bliver løsladt, og hjælper dem med uddannelse og arbejde, så de får et alternativ til banderne, siger Claus Bonnez og uddyber:
– I stedet for at blive udstødt af samfundet – med sanktioner, opholdsforbud og få frataget deres børne- og ungeydelse – skal vi skabe positive alternativer til banderne. Det her er den fjerde bandepakke på få år. Den indeholder mere af den samme medicin – hårdere straffe. Det virker ikke. Det er ikke lykkedes at få bugt med banderne.
Da regeringspartierne – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – præsenterede bandepakken og dens 39 tiltag, lød det blandt andet sådan:
– Vi skal ikke acceptere, at banderne rekrutterer vores børn og unge, begår omfattende kriminalitet og skaber utryghed i gaderne, sagde Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg.
Samme budskab lød fra Moderaternes retsordfører Tobias Elstrøm:
– Bandemedlemmer skal ikke kunne udnytte børn og unge til at begå underlødig kriminalitet. Derfor skal vi gøre en ekstra indsats for at finde andre veje for små brødre eller andre unge end kriminalitet. Vi kan ikke nøjes med at styrke indsatsen for at få de kriminelle i fængsel. Vi må også forebygge, at nye kriminelle kommer til.
Regeringen har sagt, at den vil invitere de øvrige partier i Folketinget til forhandling om den fremlagte bandepakke, men i realiteten kan regeringen med sit parlamentariske flertal selv vedtage den.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
