Den 5. september kom der en række forslag til en ny ældrelov fra det rådgivende panel og de tre ekspertgrupper, som regeringen nedsatte for godt et halvt år siden.
I panel og ekspertgrupperne sidder repræsentanter fra fagforbund og andre organisationer, forskere, ansatte og ledere i ældreplejen, pårørende og de ældre selv.
Der er ikke tale om egentlige anbefalinger, men om forslag, hvor der på en række områder er flere forskellige forslag at vælge imellem. Det er ikke sådan, at der er opnået enighed i panelet og ekspertgrupperne om alle de forslag, der nu er lagt frem af formanden for arbejdet, Per Okkels, tidligere departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet.
Tre social- og sundhedsassistenter har været involveret i panelets arbejde – Mona Jepsen, Line Marie Lintz og Hanne Svenning. Af deres kommentarer til rapporten fra panel og arbejdsgrupper fremgår, at de gerne havde set egentlige anbefalinger, men nu håber på, “at man politisk har modet til virkelig at tage de store vigtige valg. At man tør slippe kontrollen og styringen. At man i tillid giver plads til medarbejdernes faglighed og borgernes selvbestemmelse”.
Også Ældre Sagen, Danske Ældreråd og FOA efterlyser politisk handling nu.
– Per Okkels’ rapport indeholder en række gode forslag, som kan danne grundlaget for en ny ældrelov. Nu er det op til politikerne at gribe muligheden, ignorere valgtrommerne og glemme de gustne overlæg. Vi har ganske enkelt brug for et nationalt kompromis på området. Vi kender den rigtige retning med små tværfaglige teams, hvor borger og medarbejdere kender hinanden, og hvor visitationen foregår tæt på den enkelte, siger Torben Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i FOA.
Han havde også ønsker mere tydelige anbefalinger, som overlader mindre til politikernes fantasi.
Visitation tæt på den enkelte ældre
En af de store forandringer, der er lagt op til i rapporten, er en helt ny proces omkring tildeling og udmåling af hjemmehjælp til den enkelte ældre, den såkaldte visitation.
I dag er det en central visitation i hver enkelt kommune, der afgør, om den enkelte ældre er berettiget til hjælp, og hvilke opgaver der skal gives hjælp til. Der bliver sat minuttal på, hvor meget tid der må bruges på den enkelte opgave.
Det er den model, som Ældre Sagen har følgende beskrivelse af i sine bemærkninger til afrapporteringen: “New Public Management-tankegangen har været styrende for indførelse af detailstyring, ydelseskataloger med fastsatte minuttal for selv den mindste hjælp samt unødig og tidsrøvende dokumentation, der hverken gavner den enkelte ældre eller de ansatte.”
I Per Okkels’ rapport er der forslag til to forskellige nye modeller for tildeling af hjælp:
I den første model tager kommunens visitation alene stilling til, om den ældre er berettiget til hjælp eller ej. Opgaven med at bestemme, hvilken hjælp den enkelte skal have, er overladt til det faste tværfaglige team, der skal yde hjælpen til borgeren. De kan også uden at skulle forbi visitationen skrue op eller ned for hjælpen, hvis borgerens tilstand ændrer sig.
Det er altså et opgør med den meget udskældte BUM-model, hvor der er skarp adskillelse mellem den instans, der bestiller ydelsen, og dem som skal udføre den.
I den anden model udarbejder kommunen et antal pakker, som hver især har en ramme for hjælpen. Borgeren visiteres til en bestemt pakke, og inden for den ramme skal de ansatte sammen med borgeren tilrettelægge hjælpen. Mindre ændringer i borgerens behov for hjælp kan håndteres inden for pakken, men ved større ændringer skal visitationen ind over for at tildele en anden pakke.
De tre social- og sundhedsassistenter fra panelet anbefaler klart den første model og fastslår, at pakkeløsningen vil betyde mere administrativt arbejde.
Ældre Sagen går videre og foreslår et system med selvvisitering, hvor hjælpen igangsættes, når den enkelte ældre oplever ikke at kunne klare de daglige gøremål uden hjælp. Men det forslag er ikke kommet med i afrapporteringen fra panel og arbejdsgrupper.
Savner forslag om mangel på arbejdskraft
Rapporten ridser de mange store problemer på ældreområdet op: Der kommer flere ældre, samtidig med at der er mangel på faglært arbejdskraft, stillinger kan ikke besættes, mange uddannede forlader faget, og for få søger ind på uddannelserne.
Læs også
Men den kommer ikke med konkrete løsninger på de store udfordringer. Det skuffer de tre social- og sundhedsassistenter, der har været med i arbejdet.
“Vi havde gerne set, at de store rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i ældreplejen havde fået plads i rapporten. Fordi det er det, vi mærker i vores hverdag, som virkelig belaster vores arbejdsmiljø”, skriver de.
Ingen vil røre ved frit valg
Per Okkels understreger i rapporten, at det er en udbredt opfattelse blandt dem, der har været involveret i arbejdet, at de nuværende dokumentationskrav i ældreplejen er problematiske. Megen dokumentation opleves som overflødig, og der er også en del dobbeltdokumentation.
Rapporten indeholder flere konkrete forslag til at begrænse dokumentationen som for eksempel at nøjes med at dokumentere afvigelser i det planlagte i stedet for at dokumentere alt det, der er udført.
Rapporten fastholder det frie valg, hvor den enkelte ældre kan vælge, om det er kommunen eller et privat firma, der skal udføre hjælpen. Netop det frie valg førte ellers store mængder administration og dokumentation med sig, da det i sin tid blev indført. Men ingen af deltagerne i arbejdet, heller ikke FOA, stiller spørgsmålstegn ved, at det skal fastholdes.
Kontroversielle forslag om praktisk hjælp
Der har været diskussion i panel og arbejdsgrupper om en række kontroversielle spørgsmål. Det gælder for eksempel, hvor vidt det offentlige fortsat skal have ansvar for hjælp til rengøring, tøjvask og madservice. Muligheden for at pålægge pårørende at tage sig af for eksempel rengøring bliver også nævnt.
Det er tydeligt, at der på disse områder ikke har været enighed. I rapporten er der også argumenter både for og imod.
Ældre Sagen og Danske Ældreråd tager skarpt afstand fra disse forslag.
– For os er det afgørende, at kommunerne fortsat har ansvar for praktisk hjælp, fordi det at kunne få hjælp til rengøring og tøjvask, når man ikke længere selv kan, er helt essentielt for at kunne leve et værdigt liv. Når det er sagt, er vi åbne for, at andre faggrupper kan varetage opgaver relateret til praktisk hjælp, så vi bruger de social- og sundhedsfaglige kompetencer der, hvor der er mest brug for dem, siger Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd.
Hun savner i øvrigt fokus på forebyggelse.
Ældre Sagen skriver i sine bemærkninger til rapporten blandt andet:
“Tanken om og troen på, at pårørende vil kunne udføre en større del af den konkrete hjælp grundet mangel på arbejdskraft, er en illusion. Pårørende udfører allerede i dag en kæmpe opgave omkring hjælpen til den enkelte ældre. En samlevende ægtefælle til en demensramt ældre oplever ofte, at de er på 24/7 i hjælpen til deres ægtefælle.”
Ældre Sagen efterlyser flere penge
Panelet og arbejdsgrupperne har fået til opgave at komme med forslag indenfor de nuværende økonomiske rammer i ældreplejen. Men det er nødvendigt med flere penge, mener Ældre Sagen. Organisationen har foreslået, at der på næste års finanslov bliver afsat en milliard til at sikre, at ældreloven kan bankes fast i dagligdagen i ældreplejen.
– De gode intentioner om at skabe grundlæggende forandringer i ældreplejen kræver penge. Langt flere penge end regeringen lægger op til at bruge. Der skal sættes handling bag de flotte ord, siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen.
Han efterlyser også, at der kommer en national kvalitetsramme for at sikre, at der ikke er 98 forskellige fortolkninger af, hvad værdig ældrepleje er, alt efter hvilken kommune man bor i.
Kritik af plan om ny lov
Alzheimerforeningen, der også har deltaget i arbejdet, er skeptisk overfor planen om en helt ny ældrelov.
– Problemerne med omsorgssvigt på for eksempel plejehjem, som blandt andet TV2 dokumentaren “Plejehjem bag facaden” afslørede, er ganske alvorlige og trænger til at blive løst. Men endnu flere love end dem, vi har i dag, vil ikke løse problemet, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.
– Det vil blot betyde endnu mere bureaukrati, for der er ingen af de forslag, som Per Okkels har præsenteret, som ikke vil kunne lade sig gøre ved ændring af den eksisterende lovgivning. Så lad os starte med at forenkle de eksisterende love og sikre en bedre sammenhæng i den nuværende lovgivning i stedet for at skabe endnu mere bureaukrati, tilføjer han.
Læs også
Efter mange alarmsignaler: Astrid Krag lover grundlæggende forandringer i nødstedt ældrepleje
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.