Udtalelse
En analyse fra Klimarådet viser, at der er gode muligheder for at få mere sol- og vindenergi ind i det danske el-system og stadig have strøm nok – også i perioder, hvor vejret driller.
– Omstillingen til mere sol og vind er en enorm udvikling af vores energisystem. Hvis vi i fremtidens Danmark skal reducere risikoen for at mangle strøm i udfordrende perioder, er der nogle udfordringer, som vi skal være opmærksomme på og tage hånd om i tide, fortæller medlem af Klimarådet Marie Münster, der også er professor i energisystemer ved DTU.
Klimarådet konkluderer derfor, at det er nødvendigt med ekstra tiltag. Nøglen til at undgå strømafbrydelser i perioder med ekstreme vejrsituationer er ifølge Klimarådet at gøre elforbruget mere fleksibelt, etablere strømlagring samt at oprette kapacitet til at producere ekstra strøm, eksempelvis ved hjælp af gasturbiner i sjældne nødsituationer.
Uanset hvilken konkret løsning, politikerne vil vælge til at sikre forsyningssikkerheden i fremtiden, opfordrer Klimarådet til, at beslutninger bliver taget hurtigt, så løsningerne kan stå klar, når behovet opstår.
“Det skyldes blandt andet, at området til dels er styret af EU, og at der er eksisterende anlæg, der er på vej til at blive udfaset, som i stedet kunne bidrage til elforsyningssikkerheden”, skriver Klimarådet.
Vejrchok og elforbrug
I dag er målsætningen, at danskerne maksimalt oplever 36 minutter uden strøm om året. Sidste år var det i gennemsnit 20 minutter.
Klimarådet har på baggrund af de sidste 40 års vejrforhold fået analyseret konsekvenserne af, at vi i takt med den grønne omstilling får et større elforbrug i fremtiden. Konkret i analysen ses på årene 2030 og 2040.
Forventningerne til det fremtidige el-forbrug sker på baggrund af forventningerne hos dem, der transporterer el i EU, set i lyset af Parisaftalens mål om maksimalt 1,5 grader temperaturstigning samt målsætningen i EU’s egne klimamål.
Analysen undersøger et almindeligt vejrår med normale vind- og solforhold samt normal nedbørsmængde i Norden til vandkraft.
I forhold hertil ser analysen på et såkaldt presset vejrår, der indtræffer hvert tiende år, samt på et år med vejrchok, som indtræffer en gang hvert 100. år og endelig en kombination med både vejrchok og nedbrud i ledningsnettet.
Analysen konkluderer, at der ikke vil opstå problemer med elforsyningen i et normalt vejrår, men der vil allerede i 2030 opstå problemer i et “presset vejrår”, hvis ikke politikerne sætter ekstra foranstaltninger i værk.
Vinter uden el
I 2030 vil der i de mest pressede timer komme til at mangle 25 procent af forbruget, og det vil stige til 50 procent i 2040. Og som Klimarådet konkluderer, vil disse situationer kræve, “at der bliver lukket for strømmen til en betydelig andel af de danske elforbrugere”.
I et år med vejrchok vil der uden ekstra foranstaltninger komme til at mangle 55 procent i 2030 og 85 procent i både 2035 og 2040 i de mest pressede timer.
Risikoen for el-mangel er størst i vintermånederne, hvor solceller giver mindre, og hvor el-forbruget er størst. I et presset vejrår kan der opstå seks til syv afgrænsede perioder, hvor strømmen afbrydes. Det vil ifølge analysen ske i perioder a 4 til 15 timers varighed, som myndighederne skal fordele mellem el-kunderne.
Klimarådet vurderer, at Danmark vil blive mere afhængig af import af el fra EU’s energinet i takt med omstillingen. I pressede situationer vil det være helt op til 85 procent af det danske elforbrug, som bliver importeret. Det sker, selv om Danmark på årsplan forventes at eksportere mere el, end landet importerer.
Som Klimarådet gør opmærksom på, så kræver denne forsyning udefra, “at der er strøm at hente i udlandet, at transmissionsforbindelsen er til rådighed mellem de relevante lande, og at eksportlandet i øvrigt opfylder sin forpligtigelse til at eksportere el”.
El-mangel fører til højere priser
I 2022 oplevede mange el-forbrugere voldsomme prisstigninger på EU’s el-marked i forbindelse med, at der var store prisstigninger på naturgas. Prisstigningerne ramte også den el, der blev produceret billigt af vindmøller. Det vil sige, at i perioder med mangel på strøm afgør prisen, hvem der har råd til at købe den.
Klimarådets rapport forudser, at noget lignende vil ske i perioder med el-mangel, selv om der bliver etableret nødanlæg i Danmark til at forhindre nedlukninger. Ifølge analysen vil priserne i et presset vejrår blive forøget med 121 procent i forhold til et almindeligt vejrår. Prisen vil altså blive mere end fordoblet.
I et år med både vejrchok og problemer med elnettet forudser analysen, at priserne kan blive forøget med 162 procent eller 2,6 gange prisen i et normalt år. I normalåret forventer Klimarådets analyse, at priserne vil ligge på det historiske gennemsnit.
EU-regler står i vejen for ekstra tiltag
Klimarådet pointerer, at det i dag er EU, som fastlægger regler for, hvordan og hvornår medlemsstater må understøtte elforsyningssikkerheden, hvilket kan give problemer.
“Reglerne sætter eksempelvis en ramme for, hvornår der må gribes ind i elmarkedet med en såkaldt kapacitetsmekanisme for eksempel i form af en strategisk reserve af gasturbiner”, oplyser Klimarådet og forklarer videre:
“Ifølge EU’s regler skal udfordringerne med effekttilstrækkelighed først være forsøgt løst med markedsbaserede løsninger”.
Derudover skal det land, der ønsker at opnå en tilladelse til at etablere en kapacitetsmekanisme, dokumentere, at det samfundsøkonomiske optimale niveau for elforsyningssikkerhed i fremtiden forventes overskredet, hvis der ikke bliver etableret ekstra kapacitet.
Klimarådet oplyser, at dokumentationen skal sandsynliggøre, at det sker, og hvor pressede vejrår kun vægter med en vis sandsynlighed i dokumentationen.
Klimarådet konkluderer derfor, at “reglerne kan gøre det vanskeligt og tidskrævende at etablere en kapacitetsmekanisme i Danmark”, som Rådet selv har som forudsætning for, at vi kan have elforsyningssikkerhed med udbredt brug af sol- og vindenergi.
Rådet konkluderer derfor, at “der kan være gode grunde til at etablere ekstra kapacitet, selvom det ikke kan tillades under den nuværende metode”. Klimarådet mener, at der kan argumenteres for, at der skal tages hensyn til mere ekstreme vejrår, end EU’s nuværende metode gør.
Mindre biomasse og ingen atomkraft
Klimarådet har tidligere kritiseret Danmarks store forbrug af biomasse i produktionen af el- og fjernvarme, men på baggrund af nye tal fra Energistyrelsen forventer rådet, at det vil blive udfaset, i takt med at gældende aftaler med varmeselskaberne udløber.
Rådet finder det heller ikke nødvendigt, at Danmark indfører atomkraft, da elforsyningen i Danmark kan sikres uden betydelige udledninger af drivhusgasser med de metoder, som Klimarådet anviser.
Rådet henviser endvidere til nye beregninger fra Det Internationale Energiagentur, der konkluderer, “at de fremadrettede omkostninger forbundet med at producere el fra nyetablerede atomkraftværker i Europa er væsentligt højere end for andre teknologier, herunder sol og vind. Atomkraftværker står også mindre fordelagtigt i sammenligningen med sol og vind, selv om der tages højde for de systemmæssige fordele, der følger af, at atomkraftværker er en regulerbar energikilde”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
