Med den ene hånd vil regeringen bygge flere almene boliger – og med den anden vedtager regeringen ghettolister og forebyggelseslister, der pålægger almene boliger at nedrive og sælge almene boliger…
Sådan lyder reaktionerne fra to almene boligformænd, efter at indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad tirsdag fremlagde regeringens plan Tættere på II – Byer med plads til alle, som de næste 13 år lægger op til at bygge 22.000 nye almene familie- og ungdomsboliger i Danmarks største byer.
Regeringen fremlagde i oktober et nyt boligudspil “Tættere på II – Byer med plads til alle“, der indeholder en række forslag til, hvordan der kan bygges 22.000 nye almene boliger inden år 2035.
Regeringen vil blandt andet:
- Oprette en ny fond – Fonden for blandede byer. Fonden skal indeholde ti milliarder kroner, der bliver taget fra de almene lejeres Nybyggerifond.
- Blandt de nye almene boliger skal der oprettes 2900 ekstra billigere boliger til socialt udsatte.
- Give kommunerne ret til at stille krav om at 33 procent af boligerne i nybyggeri skal være almene boliger. I dag kan kommunerne kun stille krav om, at 25 procent af boligerne i nybyggeri skal være almene.
- Gøre det nemmere at ombygge og opkøbe private ejendomme som eksempelvis hoteller og udlejningsejendomme og omdanne dem til almene boliger. Regeringen vil afsætte to milliarder kroner til at ombygge og opkøbe private ejendomme til almene boliger.
- Oprette en ny statslig låneordning til grundkøb på 2,6 milliarder kroner, der skal gøre det muligt at bygge almene boliger især i hovedstadsområdet, hvor grundpriserne er meget høje.
– Regeringen forsøger med sit nye udspil at fremstille sig selv som bannerfører for de almene boliger – men samtidig har regeringen sat sig i spidsen for salg og nedrivninger af almene boliger, siger Alex Young Pedersen til Arbejderen.
Han er formand for Bispehavens afdelingsbestyrelse i Aarhus, der er et af de områder, der er opført på regeringens ghettoliste og derfor skal nedrive boliger.
Tirsdag aften – samme dag som indenrigs- og boligministeren fremlagde regeringens almene boligplan – blev beboerne i Bispehaven i Aarhus præsenteret for regningen for de 318 boliger, der skal rives ned som en konsekvens af regeringens ghettolovgivning.
Lejerne betaler gildet
Det er lejerne, der skal betale for regeringens 22.000 nye almene boliger.
Regeringen vil finansiere de mange nye almene boliger ved at tage ti milliarder kroner fra Nybyggerifonden og lægge over i en ny Fonden for blandede byer.
Regeringen forsøger med sit nye udspil at fremstille sig selv som bannerfører for de almene boliger – men samtidig har regeringen sat sig i spidsen for salg og nedrivninger.
Alex Young Pedersen
Nybyggerifonden blev oprettet i 1998 som en konto i Landsbyggefonden. Pengene i Nybyggerifonden bliver indbetalt som en del af huslejen fra beboere i almene boligafdelinger, der er opført efter 1999.
– Regeringen tager pengene til at bygge sine nye almene boliger fra Nybyggerifonden, der er opsparet af lejerne. Man tager altså lejernes penge. Det er en billig løsning for regeringen, siger Alex Young Pedersen.
Danmarks Almene Boliger (BL) oplyser til Arbejderen, at der i dag er cirka en milliard kroner i Nybyggerifonden. Der er altså langt op til de ti milliarder kroner, som regeringen vil bygge nye almene boliger for frem mod 2035. Fra år 2026 vil der dog hvert år komme 2,5 milliarder kroner i fonden, fordi beboerne er færdige med at betale deres lån af. I stedet går pengene i Nybyggerifonden.
– Nybyggerifonden er i virkeligheden lejernes friværdi. Den bør komme lejerne til gode. Eksempelvis kan man sætte huslejen ned, når lejerne er færdige med at betale deres lån, siger Alex Young Pedersen.
Han mener, at der er masser af muligheder for at hente pengene andre steder.
– Regeringen kunne eksempelvis beskatte gevinsten ved salg af private boliger.
Lister giver ikke mening
Også i boligselskabet FSB i København undrer formanden sig over regeringens pludselige interesse for de almene boliger.
– Vi skal huske på, at de allerbedste og billigste almene boliger er dem, som folk bor i i forvejen, og tusindvis af dem vil regeringen stadig have nedrevet eller solgt, siger FSB’s formand Jean Thierry til Arbejderen.
– Regeringens kommende såkaldte “forebyggelsesliste” giver heller ikke mening i forhold til udspillet om flere almene boliger. For eksempel stiller aftalen om “forebyggelseslisten” helt urimelige krav til gennemsnitsindkomsten i boligområderne, siger Jean Thierry.
På fredag førstebehandler Folketinget et forslag fra regeringen om at oprette en ny “forebyggelsesliste” over 58 nye boligområder med i alt 110.000 beboere, hvor regeringen vil gøre det lettere at nedrive og sælge boliger.
Læs også
Ny 'forebyggelsesliste' vil smide udsatte, fattige og arbejdsløse ud af almene boligområder
FSB erklærer sig dog klar til at bygge nye almene boliger.
– I FSB vil vi gerne bygge mange flere almene boliger, og vi vil gerne overtage private udlejningsboliger og omdanne dem til almene boliger med beboerdemokrati, nonprofithusleje og boligsocialt ansvar. Regeringens forslag om 22.000 ekstra almene boliger er godt, selv om det ikke er så mange, som det lyder til, når tallet er på landsplan og i løbet af en periode på 15 år.
Hvor skal de nye boliger ligge – og hvad skal de koste?
Ifølge regeringens udspil skal “hovedparten” af de 22.000 nye almene boliger ligge i Storkøbenhavn.
Regeringen vil nu nu gå i gang med at undersøge, hvor de nye boliger konkret skal bygges. Regeringen opremser 14 konkrete steder, heriblandt Lynetteholm, Nyholm, Christiania, Ørestad Syd, Syrefabriksgrunden, hvor de almene boliger kan ligge.
Herudover vil regeringen opføre nye almene boliger i eksisterende alment boligbyggeri – såkaldt fortætning.
Ifølge regeringen er der potentiale for at bygge 29.500 almene boliger i allerede eksisterende alment boligbyggeri i Aarhus, Odense, Aalborg og København.
Regeringen vil også give landets kommuner bedre muligheder for at kræve flere almene boliger i nybyggeri.
I dag kan kommunerne kun stille krav om, at 25 procent af boligerne i nybyggeri skal være almene. Fremover skal kommunerne have ret til at stille krav om 33 procent almene boliger i nybyggeri.
Det er dog tvivlsomt, om det vil sikre flere almene boliger. Problemet er, at kommunerne langtfra bruger sin ret til at kræve almene boliger i nybyggeri.
Læs også
Kommunerne stiller ikke krav om almene boliger ved nybyggeri
I regeringens udspil står der ikke noget om, hvor stor huslejen bliver i de nye almene boliger.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad håber dog på, at en 80-90 kvadratmeter lejlighed vil komme til at koste cirka 8000 kroner om måneden.
BL: Husk provinsen og de ældre
De almene boligers brancheorganisation Danmarks Almene Boliger (BL) glæder sig over udspillet – men opfordrer regeringen til ikke at glemme provinsen og de ældre.
– Vi skal ikke glemme, at der også er et påtrængende behov for betalelige almene boliger i provinsen, siger viceadministrerende direktør i BL Solveig Råberg Tingey til Arbejderen.
Herudover erindrer Danmarks Almene Boliger om, at der ikke kun er behov for almene familie- og ungdomsboliger.
BL har i rapporten “Boliger til hele livet” kortlagt behovet for almene boliger til ældre i fremtiden.
Hvis den almene sektor skal huse den samme andel af ældre i fremtiden, skal der – ifølge BL – opføres 45.000 ekstra almene ældreboliger i 2030.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.