Fagforbundet FOA har i årevis talt au pairernes sag og etableret netværk for at bringe dem sammen og styrke kampen for bedre vilkår. Nu konstaterer forbundet, at trods et fald i antallet af personer, som får opholdstilladelse på baggrund af au pair-ordningen, så har stadig flere af dem brug for hjælp fra Au Pair Network, som forbundet er en del af.
Alene i løbet af de første ni måneder af 2021 tog Au Pair Network fat på 42 sager, hvor au pairen eksempelvis har fået hjælp til at rejse et krav overfor deres værtsfamilie. Til sammenligning blev der i 2020 åbnet 40 sager, mens det i 2019 drejede sig om 23 sager.
– Nogle sager handler om, at familierne ikke har forstået reglerne. Men mange af sagerne handler i bund og grund om, at værtsfamilierne mener, at de selv er bedre og vigtigere mennesker end deres au pairer. Det lugter af sådan en slags imperialisme, hvor de rige bare frit kan udnytte fattige fra andre lande. Det er virkelig grimt, og det skal stoppe, siger formand for FOA’s Kost og Servicesektor Pia Heidi Nielsen.
Ordning for velhavere
Det er først og fremmest velstillede familier i landets rigeste kommuner, som benytter sig af au pair-ansatte.
Au pair-ordningen startede i slutningen af 60’erne som såkaldt kulturel udveksling, men i dag har den mere karakter af grov udnyttelse af billig arbejdskraft uden rettigheder.
Det lugter af sådan en slags imperialisme, hvor de rige bare frit kan udnytte fattige fra andre lande. Det er virkelig grimt, og det skal stoppe.
Pia Heidi Nielsen, formand for FOA’s Kost og Servicesektor.
En undersøgelsesrapport, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration lagde frem i april 2019, bekræftede klart, at en au pair yderst sjældent kommer til Danmark for at lære om den danske kultur, men derimod i alt overvejende grad for at tjene penge. Samtidig viste undersøgelsen, at værtsfamiliernes motivation for at modtage “au pair-pigerne” utvetydigt er for at få udført rengøring, børnepasning og andet husarbejde.
Ordningen indebærer, at au pairen får gratis kost og logi og modtager derudover 4.550 kroner om måneden i “lommepenge” for indsatsen hos værtsfamilien.
I langt hovedparten af au pair-sagerne handler konflikten med værtsfamilien om økonomiske forhold, hvor familien ikke har betalt tilstrækkeligt lomme-, kost- eller feriepenge.
25.000 kroner i erstatning
I en sag afsluttet for nylig blev et velhaverpar dømt til at betale 25.000 kroner i erstatning til deres tidligere au pair.
Den filippinske au pair forlod værtsfamilien i oktober 2018 efter knap seks måneder, hvor familien systematisk havde udnyttet hende til enorme mængder overarbejde både dag og nat. I stedet for at arbejde de højst 30 timer, som en au pair ifølge reglerne må, arbejdede kvinden det dobbelte – nemlig op mod 60 timer om ugen.
Samtidigt var der tale om andre opgaver, der ligger langt væk fra au pairers opgaver med hjælp til det huslige og familiens børn. Hun fik flere gange udleveret babyalarmen til et sæt tvillinger om natten, fik besked på at rengøre familiens lejlighed efter fraflytning og skulle også gøre værtsfaderens bil ren. Alt sammen tilrettelagt efter et skema tæppebombet med opgaver fra tidlig morgen til sen aften.
– Det, som au pairen i denne sag har oplevet, er desværre en af de mest almindelige konflikter, som au pairer får med værtsfamilierne, nemlig at de bliver sat til at arbejde langt flere timer, end de må ifølge kontrakten, siger Pia Heidi Nielsen.
Skriv dagbog
I sagen blev den dagbog, som den filippinske au pair havde skrevet, og et ugeskema tæt belagt med opgaver, som familien havde givet hende, afgørende for sagens udfald.
På baggrund af den seneste sag giver sektorformanden nu en generel opfordring til au pairer landet over:
– Det er jo absurd, hvis det skal være nødvendigt. Men vi kan se på de sager, vi fører for au pairer, hvor vigtigt det er, at de kan dokumentere, hvad der er foregået. Derfor er det en rigtig god idé at skrive dagbog, siger Pia Heidi Nielsen.
Læs også
Indland
FOA om paradoksal au pair-ordning
Au pair-ordningen bør ændres til et job på almindelige danske arbejds- og lønvilkår
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
