Læserbrev
Her til morgen onsdag den 3. november har sygeplejersker i Aalborg, Thisted, Aarhus, Herning, Kolding, Esbjerg, Odense, Nykøbing Falster, Roskilde, Holbæk, Herlev, København og Hvidovre for sidste gang nedlagt arbejdet i tidsrummet 7:45 til 8:45.
– Igennem mere end 60 dage har sygeplejerskerne gået forrest i kampen for bedre arbejdsvilkår, løn der kan fastholde og rekruttere nye til faget. Nu har vi opfordret til, at vi slutter af med en landsdækkende aktion, hvor alle andre faggrupper med bekymring for sundhedsvæsenet er inviteret til at deltage. Det bliver spændende at se, hvor mange steder der tager opfordringen til sig, siger Thomas, der er sygeplejerske og med i den landsdækkende styregruppe, til Arbejderen tirsdag aften.
De sidste 10 uger har vi fået mere medieomtale end under den 10 uger lange overenskomststrejke, og det er blevet tydeligt, at ansvaret for forbedringer ligger hos de politiske ledelser.
Thomas, sygeplejerske og med i den landsdækkende styregruppe
Han tilføjer, at der er også kan forekomme arbejdsnedlæggelser på andre hospitaler i mindre byer, hvorfra styregruppen har fået “måske” tilsagn.
Punktstrejkerne har været gennemført på skiftende sygehuse rundt om landet, siden et flertal i Folketinget den 27. august besluttede at gribe ind og stoppe sygeplejerskernes 10 uger lange overenskomststrejke.
Det politiske indgreb ophøjede ved lov det overenskomstresultat, som sygeplejerskerne to gange havde stemt nej til, men stoppede ikke sygeplejerskernes vrede og utilfredshed. Den fik de nu i stedet afløb for gennem de daglige timestrejker.
Tonedøve politikere
Mandag og tirsdag i denne uge var punktstrejkerne nået til Odense Universitetshospital, og da sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen mandag morgen stod udenfor arbejdspladsen, sagde hun blandt andet sådan til sine kolleger:
– Vi har kæmpet hele sommeren og under hele covid-19 for at få vores vagtplaner til at hænge sammen. Og der er stadig ikke nogen, som lytter til os på Christiansborg. Der er politikere, der ikke overhovedet har forstået, hvor stærkt vi løber. Der er politikere, der overhovedet ikke vil høre, at hvis ikke der følger noget med for at holde på os gamle – os garvede som bliver ved og ved og ved – så har vi bare et sundhedsvæsen, der er fuldstændig i knæ. Vi har afdelinger, der kører alene på vikarer, fordi vi ikke kan skaffe nyt personale. Det synes vi ikke, at den danske befolkning og vores patienter kan være tjent med.
Nu slutter punktstrejkerne også, men på spørgsmålet om, hvorvidt strejkerne så har været spild, lyder det fra Thomas, der ikke ønsker sit fulde navn frem:
– De sidste 10 uger har vi fået mere medieomtale end under den 10 uger lange overenskomststrejke. Der er skrevet masser af artikler og læserbreve med fokus på arbejdsmiljø og rammerne om vores opgaveløsning, om kvaliteten i og patientsikkerheden. Vi har fået taletid og forklaret, hvorfor kvindefag skal have mere i løn.
– Vi har ikke fået det endnu. Måske har politikerne stadig ikke helt forstået det, men det er blevet tydeligt, at ansvaret for forbedringer ligger hos de politiske ledelser.
Vi sætter selv et punktum
Thomas har sammen med 30-35 kolleger stået for at koordinere timestrejkerne, som slutter med onsdagens landsdækkende aktion. Han fortæller, at det har kostet en del kræfter at organisere og koordinere strejkerne uden om Dansk Sygeplejeråds lokale kredse.
– Selvom vi har oplevet flot støtte fra andre faggrupper, også private, så har det alene været sygeplejersker, der har strejket. Derfor vælger vi selv at sætte et punktum, mens tilslutningen til aktionsformen stadig er der.
Den mandlige sygeplejersker ser initiativet Fælles sag på tværs af fag som en direkte udløber af timestrejkerne. Initiativet ser han som et tydeligt eksempel på, at problemerne med løn, dårligt arbejdsmiljø og rekruttering er de samme i mange andre fag i det offentlige.
– Det skal vi blive ved med at italesætte sammen, siger Thomas.
Tak
Han slutter med at takke de mange kolleger, som aktivt har været med til at sende et klart signal til landets hospitalsdirektioner og politikere, som han håber påtager sig ansvaret for at rette op på forholdene i det danske sundhedsvæsen til gavn for de ansatte og patienterne.
Punktstrejkerne startede på Skejby i Aarhus. Her er nogle af de øvrige arbejdspladser, hvor sygeplejersker igennem 10 uger har strejket: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Kolding Sygehus, Aalborg Hospital, Roskilde Hospital, Amager Hospital, Esbjerg, Grindsted, Brørup Sygehuse, Nykøbing Falster Sygehus, Køge Sygehus.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
