Udtalelse
Dansk Sygeplejeråd (DSR) har otte konkrete forslag til, hvordan regeringen og Folketinget kan gøre noget ved manglen på sygeplejersker, mens Lønstrukturkomiteen arbejder.
Forslagene er udarbejdet efter den 9. november, hvor DSR’s formand Grete Christensen mødtes med statsminister Mette Frederiksen (S) om den alarmerende situation i det danske sundhedsvæsen, der er tynget af mangel på personale, flugt fra faget og et efterår og en vinter med udsigt til øget pres på akutafdelingerne.
I notatet med de otte forslag gør sygeplejerskerne klart udtryk for, at der er brug for akut handling, hvis sundhedsvæsenet ikke skal kollapse.
“Situationen er alvorlig. Der er knap 5.000 ledige sygeplejerskestillinger. Hver anden rekruttering er forgæves. Der er allerede massive problemer i sundhedsvæsenet i dag, der går ud over både patienter og medarbejdere”, står der.
Kommer der oveni en tredje covid-19-bølge, så advarer Sundhedsstyrelsen om, at den vil udgøre “en alvorlig trussel for kapaciteten” på sygehusene.
Situationen her og nu handler om at sikre en bevarelse af det danske sundhedsvæsen. Men vores appel handler ikke bare om at løse det aktuelle problem. Det handler grundlæggende om retfærdighed og rimelighed.
Grete Christensen, formand Dansk Sygeplejeråd
Sygeplejerskerne har gennem flere år forsøgt at gøre opmærksom på forholdene i sundhedsvæsenet, uden at de føler sig hørt.
Deres forventninger blev ikke indfriet ved forårets offentlige overenskomstforhandlinger. To gange stemte de nej til det resultat, de fik forelagt, efterfulgt af 10 ugers overenskomststrejke. Det stoppede et flertal i Folketinget med et lovindgreb, hvilket resulterede i 10 ugers punktstrejker på skiftende sygehuse organiseret uden om DSR.
Læs også
Fagligt
Sygeplejersker indstiller strejker
Sygeplejersker indstiller punktstrejker med aktion på mindst 14 hospitaler
Nu understreger fagforbundet, at medlemmernes frustration bunder dybt og ikke kan løses uden et lønløft, der gør op med årtiers lønefterslæb. Det første af de otte forslag går da også på, at regeringen “utvetydigt” skal give et tilsagn om, at den vil tage politisk ansvar for et opgør med uretfærdigheden fra Tjenestemandsreformen fra 1969.
Den politisk skabte reform placerede sygeplejersker og andre kvindedominerede fag på et lavere løntrin i forhold til de mandedominerende fag, og reformen får skyld for det lønefterslæb, som de faggrupper stadig kæmper med den dag i dag.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Lønstrukturkomiteen, som blev nedsat i et forsøg på at få sygeplejerskerne til at acceptere resultatet af OK21-forhandlingerne, skal blandt andet analysere og sammenligne lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor samt belyse konsekvenser af eventuelle ændringer. Komitéen vil fremlægge dens rapport senest ved udgangen af 2022.
Her er forventningerne fra DSR, at der bliver aftalt en “forpligtende tidsramme” for at få rettet op den historiske uretfærdighed. “Og”, understreger sygeplejerskernes forbund, “det skal ikke gøres ved at spare penge på sundhedsvæsenet eller ved at tage lønkronerne fra andre faggrupper”.
Ud over lønproblematikken så foreslår DSR en redningsplan for at fastholde det nuværende personale og tiltrække sygeplejersker til at vende tilbage til faget.
Af notatet med de otte forslag fremgår det, at næsten hver tiende sygeplejerske i oktober 2021 har søgt væk fra faget. Det er en fordobling siden foråret. Cirka halvdelen af landets sygeplejersker er ansat på mindre end 37 timer, men i praksis arbejder de fleste sygeplejersker dog mere, end de er ansat til som følge af frivillige eller pålagte ekstravagter. Problemerne med fastholdelse og rekruttering kan afhjælpes ved at tilbyde bedre løn- og arbejdsvilkår.
DSR har lavet et notat med otte konkrete forslag til, hvad regeringen og Folketinget kan gøre her og nu for at mindske manglen på sygeplejersker:
- Vise sygeplejerskerne at der er brug for dem og give dem mere i løn
- Sætte massivt ind med en redningsplan der indeholder initiativer til at fastholde sygeplejerskerne
- Gøre det attraktivt at gå op i tid eller på fuld tid
- Tiltrække sygeplejersker til at vende tilbage til faget
- Afbureaukratisere opgaver og indfør forbeholdt virksomhedsområde nu
- Flytte opgaver såsom rengøring og oprydning til andre faggrupper
- Prioritere sygepleje af hensyn til patientsikkerheden
- Sikre en god start og introduktion for nyuddannede sygeplejersker og uddannelse
Kilde: DSR
Efter mødet med statsministeren skrev Dansk Sygeplejeråd også et brev til alle 179 medlemmer af Folketinget. I brevet sætter Grete Christensen ord på sygeplejerskernes frustration og forklarer, at det ikke handler om engagementet i sundhedsvæsenet og for patienterne. Det handler om følelsen af ikke at blive anerkendt.
“Situationen her og nu handler om at sikre en bevarelse af det danske sundhedsvæsen. Men vores appel handler ikke bare om at løse det aktuelle problem. Det handler grundlæggende om retfærdighed og rimelighed. Vi håber meget, at I som Folketing vil være med til at rette op på det”, står der blandt andet i brevet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
