Et år senere
– Det er jo klart, at det ikke er alle, der er klar over, at de faktisk er i gang lige nu – forhandlingerne – men de fleste lærlinge inden for vores fag tager det ikke særlig tungt, fordi de tror, at forhandlingerne mere påvirker svendene end dem selv. De tror, det er svendenes overenskomst.
Sådan siger formanden for Blik og Rør Ungdom, Daniel Arildslund, til Arbejderen. Udtalelsen illustrerer tydeligt nogle af de vanskeligheder, som fagforeningerne står overfor, især når det drejer sig om deres unge medlemmer.
OK23 er i gang, men er ungdommen overhovedet klar over det? Og hvem står tilbage med ansvaret for, at de unge ikke er blevet klædt ordentlig på i forhold til overenskomstforhandlingerne?
Her er Morten Ryom, formand for 3F Ungdom, ikke i tvivl.
– Jeg tror, at ved overenskomsten, ligesom med så meget andet i fagbevægelsen, så er der en formidlingsopgave, vi ikke har fået løst, og jeg tror ikke nødvendigvis, at det er fordi, det er en overenskomst. Jeg tror, det er noget helt generelt i forhold til fagbevægelsen og forståelsen af den danske model, hvor vi i fagbevægelsen ikke har været for gode til at tage fat i min og yngre generationer, siger han til Arbejderen.
Det er ikke mangel på krav
Det tyder ikke på, at det er mangel på krav, der er årsag til, at de unge ikke engagerer sig i overenskomstkampen. Der er nemlig mange forskellige ting at tage fat på, men meget tyder på, at det ligesom hos de ældre kolleger er spørgsmålet om løn, der fylder mest.
Martin Nymann, næstformand for HK Ungdom, er slet ikke i tvivl. Den stigende inflation samt energikrisen har fået spørgsmålet om løn til at overskygge alt andet.
– Man hører rigtig meget i forhold til lønnen på grund af inflationen og stigende priser på alt. Jeg tror helt klart, at medlemmerne har en forventning om, at der kommer noget, der kan mærkes, siger han til Arbejderen.
For Daniel Arildslund i Blik og Rør Ungdom handler det både om ‘klassikeren’ at få hævet bundlinjen og sikret reallønnen samt om diverse dagskrav.
– Der har været meget snak om, at i vores overenskomst kan svendene få et tillæg ved skiftende arbejdsplads. Det vil sige, at hvis de ligger og kører service for hr. og fru Danmark hele dagen, og mester ikke har mulighed for at stille en skurvogn til rådighed, så kan svendene få et tillæg for, at der ikke er en skurvogn, men det kan lærlingene ikke, fordi det ikke står i deres overenskomst. Det har været meget på tale, at lærlingene gerne vil have det, siger han og fortsætter:
– I den tid, vi lever i, ligger al timeskrivning på telefonen og på apps, og der får lærlingene i de fleste tilfælde ikke stillet en arbejdstelefon til rådighed, så det kunne de også godt tænke sig at få ind i overenskomsten. Hvis man skal skrive timer på en app, så skal mester enten stille en arbejdstelefon til rådighed eller betale et gebyr, når man bruger sin egen telefon. I Blik og Rør er det meget hverdags-forbedrende krav, lærlingene stiller, slutter han af.
At dagskravene fylder mest, kan Morten Ryom fra 3F Ungdom nikke genkendende til. 3F Ungdom dækker som forbundet fagligt bredt, alt fra anlægsgartnere til murerlærlinge, chauffører og rengøringsassistenter. Det gør det svært at samle krav ind for hele ungdommen. Her bliver fokus i stedet på de individuelle krav i de fem af forbundets seks branchegrupper, der er omfattet af forhandlingerne om nye private overenskomster
– Vi har snakket rigtig meget om sundhedsordning, specielt i PSHR-gruppen (Privat Service, Hotel og Restauration), hvor elever ikke er med i de udlærtes sundhedsordning. Vi har også talt om løn og pension, fordi vi dækker bredt i ungdommen, siger han til Arbejderen.
Så hvorfor er mobiliseringen svær?
Hvis det ikke er mangel på krav, hvad er det så, der gør mobiliseringen til OK23 svær? Som tidligere nævnt er der spørgsmålet, om ungdomsmedlemmerne overhovedet ved, at forhandlingerne finder sted. Om fagforeningen overhovedet har formået at formidle til de unge, hvad en overenskomst er, og hvorfor de skal gå op i den?
– Man skal lige forklare, hvad en overenskomst er, og hvad den kan, men når man er ovre det, så er min erfaring, at folk er meget engagerede i, hvad for nogle løn- og arbejdsforhold de går under. Selvfølgelig kommer det an på, om man er udlært, i lære eller ufaglært. Der har vi også en bred skare i 3F Ungdom på de forskellige niveauer og stadier, men min erfaring er, at jo mere tilknytning du får, desto mere kan du også se mulighederne i overenskomsten og rent faktisk have indflydelse på den, lyder det fra Morten Ryom.
Det tyder på, at så snart man har fået forklaret ungdomsmedlemmerne om overenskomsten og dens vigtighed, så er de egentlig ikke ligeglade. At det så alligevel er svært at mobilisere de unge til overenskomstkamp kan måske forklares på samme måde, som hvorfor det er svært at mobilisere unge til generelt at tage del i fagforeningsarbejde: Fagforeningen har ikke formidlet vigtigheden grundigt nok til de unge.
Morten Ryom har tidligere udtalt til Arbejderen, at fagforeningen har solgt sig selv forkert til de unge, og at det kan være en medvirkende årsag til, hvorfor det er svært at få unge ind i fagforeningerne.
Læs også
Fagligt
Fastholdelse af unge i fagbevægelsen
Problemet er ikke at få de unge med i fagforeningen – det er at få dem til at blive
– Vi i fagbevægelsen sælger tit os selv som værende en glorificeret forsikring. Vi er en forsikring mod arbejdsløshed, og hvis din chef er træls. Det er basically det, du kan forsikre dig mod i gåseøjne ved at melde dig ind i fagforeningen. Hvis du ikke rigtig er bange for at blive fyret, og hvis du ikke rigtig har en chef, der er træls, hvorfor skal du så have en forsikring? Det er ligesom at have en bilforsikring, hvis du ikke har en bil, har Morten Ryom tidligere udtalt til Arbejderen, og uddyber:
– Så tror jeg bare, at man vælger det fra, hvis man ikke oplever det forpligtende og dyrkende fællesskab, der er i fagbevægelsen, hvor man kan rykke noget og være en del af noget. Grunden til, at vi stadig har en høj organiseringsprocent, er, fordi vi har nogle stærke faglige klubber, som er et fællesskab.
Stemmeprocenten er lav blandt de unge
Når forhandlerne er blevet enige om et overenskomstforlig, så bliver det sendt til afstemning blandt de respektive fagforbunds medlemmer.
Morten Ryom mener, at der denne gang skal meget mere til, for at unge som gamle stemmer ja til resultatet af de igangværende forhandlinger. Her fremhæver han blandt andet inflationen og energikrisen.
– Inflationen har ramt specielt lærlinge rigtig hårdt. Det er meget begrænset, hvad vi har at hente i tillæg og alt muligt, som de udlærte har. Samtidig er vi også begrænset af, at vi har en tid, hvor vi skal i skole, og der får vi jo ikke akkorder eller noget med, så på den måde er vi hårdt ramt. Der tror jeg, at mange tænker, at der skal en del til, før de kan stemme ja. Det er jo de samme mekanismer, der gør, at de voksne svende vil stemme nej, men vi bliver bare ramt hårdere af det i ungdommen og mere direkte, forklarer han.
Morten Ryom fortæller derudover også, at 3F som forbund er opmærksomme på den problematik, at unge ikke stemmer i lige så høj grad som gamle. Han forklarer, at man har tænkt sig at kigge nærmere på tallene fra OK20 for om muligt at få øje på nogle mønstre og nogle områder, hvor man kan sætte mere målrettet ind for at hæve stemmeprocenten.
– Vi arbejder på, at 3F får nogle mere uddybende tal og statistikker fra OK20, så vi i fagforeningerne kan se, hvordan folk stemmer i de forskellige overenskomster. Er der for eksempel en overenskomst, hvor de unge stemmer rigtig meget? Er der en, hvor de ikke stemmer? Hvad kan vi lære af hinanden der? siger Morten Ryom og uddyber:
– Stemmeprocenten blandt de unge til OK20 var lav. Den svingede fra overenskomst til overenskomst, men vi lå på en stemmeprocent mellem 15 og 39 procent blandt ungdommen. Der hvor de unge har en stærk faglig identitet, er stemmeprocenten ret høj. De unges stemmemønster afspejler de gamles ret meget, men med en lavere stemmeprocent som udgangspunkt. Overenskomsten er jo bare vores største opgave som fagforening, slutter han af.
Ingen faglige aktiviteter er planlagt
I forbindelse med OK23 har der været afholdt en lang række faglige aktiviteter i både fagforeninger og klubber. Ungdommen i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) har også været på spil. De lavede en aktion ved årsskiftet, hvor de afleverede en julegave til Dansk Industri. Gaven var tom for at vise, at lærlinge ikke havde råd til at give ordentlige julegaver grundet inflationen.
Hverken 3F Ungdom, HK Ungdom eller Blik og Rør Ungdom har, som det ser ud lige nu, faglige aktioner på bedding.
– Ikke for nuværende, der har vi det ikke på tale, men jeg skal ikke afvise, at det kan ske, hvis situationen pludselig spidser til eller ændrer sig, men lige nu ligger der ikke noget i støbeskeen, svarer Martin Nymann fra HK Ungdom, da Arbejderen spørger, om der er nogle aktioner planlagt i forbindelse med OK23.
Daniel Arildslund fra Blik og Rør Ungdom fortæller, at de har snakket om at lave aktioner sammen med elforbundet, men at det ikke er faldet på plads endnu. Han tilføjer, at ungdommen “så vidt muligt vil være med og bakke op” om de aktiviteter, som Blik og Rørarbejderforbundet måtte stable på benene for at bakke de faglige forhandlere op.
Morten Ryom forklarer, at det i 3F Ungdom kan være mere indviklet at gå på gaden sammen, fordi 3F Ungdom er delt op i seks forskellige grupper som forbundet. Hver gruppe har sin egen ungdomsgruppeformand, som repræsenterer vidt forskelle fag, og kravene til OK23 er ikke nødvendigvis ens. Han mener også, at det er vigtigt at give forhandlerne ro til at forhandle.
– Vi går gerne på gaden, men vi venter og ser, hvordan forhandlingerne udarter sig. Der er ingen af forhandlerne, der er i tvivl om, at vi for eksempel ønsker mere på lærlingelønnen. Hvis de kommer tilbage til os og siger, at arbejdsgiverne hverken er til at hugge eller stikke i, så gør vi noget, siger han og fortsætter:
– Det er svært at lave noget samlet som ungdomsorganisationen 3F Ungdom, fordi de forskellige brancheformænd i ungdommen måske ikke vil det samme. Det er meget grupperepræsentanterne, der selv kører showet, fordi de sidder tættere på forhandlingerne og er valgt på specifikke brancheområder.
– Henning Overgaard (3F’s forbundsformand, red.) blander sig ikke i overenskomsten. Det har han gruppeformændene til, og sådan er det jo også i ungdommen. Det er også derfor, det er svært at lave noget samlet som 3F Ungdom, men vi bakker selvfølgelig hinanden op, udtaler Morten Ryom til Arbejderen.
Rundringning i stedet for demonstrationer
Noget, der gør sig gældende for de tre ungdomsforbund, Arbejderen har talt med, er, at de foretrækker at engagere medlemmerne gennem samtaler og informationskampagner. Ungdomsforbundene har således valgt en bevidst anderledes strategi end 3F BJMF Ungdom, der vil være synlige, gå på gaden og ved at demonstrere.
Martin Nymann fra HK Ungdom fortæller, at de har været med til at samle kravene ind til OK23, men at de lige nu ingen kampagner har kørende.
– Vi har ikke noget i gang med ungdommen på nuværende tidspunkt. Vi har ikke direkte indflydelse på forhandlingerne, da de bliver forhandlet højere oppe i forbundet, men vi håber da på, at de tager vores krav med videre, siger næstformanden for HK Ungdom.
Han fortæller, at HK Ungdoms strategi for at få flere nye og aktive medlemmer er at fortsætte samarbejdet med ungdomskonsulenter, skoler og ansatte.
– Vi fortsætter det tætte samarbejde med de ansatte og vores ungdomskonsulenter og dem, der er ude og organisere på skolerne, og så fortsætter vi med at klø på i forhold til at være relevante, være til stede og synlige for at gøre opmærksom på, hvorfor fagforeningen stadig er vigtig.
Daniel Arildslund fortæller, at når Blik og Rør Ungdom skal lave mobiliseringsarbejde, så foregår det ude på skolerne, hvor man holder oplæg for at forklare eleverne, hvad fagforeningen generelt kan bruges til. Op mod en overenskomst holder man desuden et landsdækkende møde for at indsamle krav, men det foregår ikke helt uden udfordringer.
– Op til overenskomstforhandlingerne samler vi alle de lærlinge rundt om i landet, vi kan, og hører dem ad, hvad deres forventninger og krav er, og hvad de gerne vil have, at vi skal gå videre med. Det har været lidt svært at engagere folk, det er som om, de ikke rigtig ved, hvilke krav de skal stille, og hvad der er rimeligt, siger Daniel Arildslund til Arbejderen.
Morten Ryom fortæller, at de i 3F Ungdom ligesom de andre, ikke har aktioner planlagt. I stedet kører de landsdækkende kampagner for at få de unge til at stemme til overenskomstafstemningen.
– Vi laver en “husk og stem”-kampagne, som vi også lavede i OK20 i samarbejde med afdelingerne. Vi tilbyder også at komme ud til afdelingerne og lave ringerunde til medlemmerne, hvor vi ringer til de unge og siger, at de skal huske at stemme, udtaler Morten Ryom.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
