Et år senere
Solen bager fra en skyfri himmel ned på Toldbod Plads i Aalborg med udsigt til Limfjorden. Temperaturen står på mindst 25 grader. Ikke en vind rører sig, så der kan komme sus i de røde faner, der lidt efter lidt fylder godt op på pladsen.
Anledningen er en demonstration mod en EU-bestemt mindsteløn.
Der kommer havnearbejdere fra Esbjerg, industriarbejdere fra Kolding og stilladsarbejdere fra Aarhus. Et malersjak er let genkendelige i deres arbejdstøj, og det samme er murere, tømrere og andre håndværkere fra 3F, der blander sig med folk fra BUPL, HK, FOA og Dansk Metal.
3F Aalborg
Allan Busk byder velkommen. Han er formand for 3F Aalborg, der i december 2021 var med til at starte det faglige initiativ Stop EU’s mindsteløn.
– Dagens demonstration er indkaldt for at vise modstanden mod, at politikere i EU skal til at bestemme lønnen i Danmark, siger han og fortsætter:
– Det skal vi nok selv klare. De skal bare holde fingrene væk.
Han ridser kort programmet op og fortæller, at arrangørerne har bedt de politiske talere Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet og Victoria Velasquez fra Enhedslisten svare på et spørgsmål:
– Vil I, når EU, som alt tyder på, beslutter at indføre mindsteløn, være med til at rejse en sag ved EU-domstolen for at få forslaget erklæret ulovligt?
Mindsteløn = sulteløn
På et banner medbragt af Losseklubben af 1944 i Esbjerg står der: “Stop EU’s mindsteløn – Mindsteløn = sulteløn.”
Det er direkte reference til den udvikling, der har været i lande, der har indført en politisk bestemt mindsteløn. I dag er mindstelønnen bestemt ved lov i 21 ud af EU’s 27 medlemslande. Undtagelserne er Danmark, Østrig, Cypern, Finland, Italien og Sverige, hvor mindstelønnen aftales ved overenskomstforhandlinger.
– Det har jo vist sig, at i de lande, der i dag har en lovbestemt mindsteløn, dér er mindstelønnen i langt de fleste tilfælde blevet til maksimumslønnen, siger en havnearbejder fra den sydvestjyske by.
I Tyskland, hvor den lovbestemte mindsteløn blev indført for mindre end ti år siden, ligger mindstelønnen i dag på 71,4 kroner i timen. Det har resulteret i, at cirka 14.000.000 tyske arbejdere i dag betragtes som working poor. De er tvunget til at have to måske tre jobs om dagen for at tjene til dækning af deres mest basale udgifter.
– Så en lovfastsat mindsteløn har altså ikke hjulpet Tysklands arbejdende fattige til et værdigt liv, konkluderer havnearbejderen.
Første taler indtager scenen. Det er Finn Jenne, formand for 3F Frederikshavn, der starter med at opfordre til fortsat at kæmpe imod indførelsen af EU-mindsteløn i Danmark.
– Det gør vi ved konstant at holde vores Folketing op på deres udmelding om, at de heller ikke ønsker indblanding fra EU i, hvordan vi forhandler løn i Danmark. Det er vigtigt, vi er på banen, så vores regering og Folketing er klar til at føre sag mod EU, hvis de vil tvinge deres mindsteløn ind i vores suveræne stats måde at forhandle løn på, lød det fra Finn Jenne.
Han sluttede sin tale med spørgsmålet:
– Vil du være med til at overdrage et dårligere arbejdsmarked til dine børn og børnebørn? Jeg vil ikke.
Kapitalens interesser kommer først
Den næste i rækken af talere er Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Hun er helt enig med den danske fagbevægelse, der kalder EU-direktivet om mindsteløn for en bombe under den danske model.
– Frygten er ikke uberettiget. Igen og igen har vi været vidne til, at når der opstår en konflikt mellem faglige og sociale rettigheder på den ene side og det indre markeds krav om kapitalens, arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed på den anden side, så må de faglige og sociale rettigheder vige. Så vi har skam set, hvordan EU-domstolen tidligere har underkendt faglige rettigheder til fordel for det frie marked, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører.
Direktivet om EU-mindsteløn er til endelig afstemning i EU-parlamentet og EU-landene i september måned, og på nuværende tidspunkt er det kun Danmark og Sverige, der har meddelt, at de stemmer imod.
– Derfor må den danske regering også gøre alt, der står i dens magt for at sikre, at Danmark ikke omfattes af direktivet, lyder det videre fra Victoria Velasquez, inden hun fortsætter:
– Stemmes direktivet igennem, bør næste skridt være at gå til EU-domstolen for at få det erklæret i strid med EU-traktaten. Der står nemlig i traktaten, at EU ikke må blande sig i lønforhold. Men det har EU-kommissionen og EU-landene valgt at se stort på.
Efterlyser klart svar fra S
Enhedslistepolitikeren efterlyste et klart svar fra S-regeringen, der henviser til risikoen for at tabe en sag ved EU-domstolen:
– Men risikoen er mindst lige så stor ved ikke at rejse sagen ved EU-domstolen. Ved ikke at forfølge sagen til EU-domstolen vil det utvivlsomt blive meget vanskeligere for Danmark på et senere tidspunkt at anfægte, hvis EU-domstolen med udgangspunkt i direktivet træffer afgørelser, som skader den danske arbejdsmarkedsmodel.
Til sidst i talen sagde Victoria Velasquez:
– Så kom nu, kære Peter Hummelgaard. Meld klart ud, at du er klar til at lægge sag an for at få stoppet EU-direktivet, som truer vores demokratiske indflydelse i arbejdslivet. Jeg er sikker på, at I er klar til at stå bag ham, hvis han gør det. Har jeg ret?
Svaret fra deltagerne i demonstrationen var et højt og rungende ja efterfulgt af klapsalver.
Formand for Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland, Emil Olsen, har sammen med en flok murere og beton’ere fundet plads i skyggen under den vogn, der udleverer kolde vand og øl. Her går snakken om konsekvenserne af en lovbestemt mindsteløn, der i Danmark forventes at lægge sig omkring 135 kroner i timen.
– Ja, så kan vi da godt sælge både hus og bil, siger en betonarbejder, mens han tager en tiltrængt tår af en iskold vand.
Andre kommenterer og siger, at hvis det bliver politikere, der kommer til at bestemme lønningerne, så kan det være, at timelønnen ryger endnu længere ned.
Det er blevet tid til sidste taler. Det er Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet. Alle venter spændt på, om han svarer på det spørgsmål, som Allan Busk stillede i starten.
S ser en retssag som en mulighed
Han forklarede, at alle partier i Folketinget med undtagelse af de Radikale er imod, at EU blander sig i løndannelsen på det danske arbejdsmarked, og svarede så:
– Nu skal vi lige se det endelige indhold af direktivet. Regeringen og alle de partier, der vil den danske model, vil insistere på, at den danske model skal stå uantastet uden indblanding fra politikere i EU og Folketinget. Får vi ikke de rigtige garantier for det, så er en retssag absolut en mulighed.
Programmet er ved at være udtømt, sveden tørres af de solvarme pander, og de medbragte faner bliver rullet sammen, mens Allan Busk runder af med ordene:
– Hvis vi taber en sag ved Domstolen, så er vi, som Claus Jensen fra Dansk Metal (forbundsformand, red.) tidligere har sagt, nødt til at tage selve EU-medlemskabet op til overvejelse. Vi fortsætter kampen, og vi skal vise, hvem der skaber værdierne i det her land.
Han lovede, at aktiviteterne ikke slutter med dagens demonstration i Aalborg.
Læs også
Fagligt
EU-politikere på besøg i Esbjerg
Så længe der ikke ligger en aftale om EU-mindsteløn, fortsætter de faglige protester
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
