Fagligt
Autorisationsordning på trapperne

Regeringens udspil til ny arbejdsmiljøaftale er målrettet social dumping, kriminalitet og asbest

Regeringen vil afsætte 1,3 milliarder kroner over de næste fire år til en ny arbejdsmiljøaftale. Udspillet indeholder en fast bevilling til Arbejdstilsynet, midler til myndighedernes indsats mod social dumping og krav om autorisation ved arbejde med asbest. Udspillet glæder formand for Blik- og Rørarbejderforbundet, der længe har kæmpet for skrappere regler om asbest.