Den 9. juni sendte Dansk Metal på vegne af Dansk Pilotforening strejkevarsel til SAS.
Overenskomsten mellem SAS og deres piloter udløb den 1. april 2022. Siden har parterne forhandlet uafbrudt uden at kunne blive enige om en ny aftale, og derfor har piloterne ikke set anden udvej end at varsle konflikt.
En strejke vil imidlertid have enorme konsekvenser for flyselskabet, siger leder af forhandlingssekretariatet i Dansk Metal, Keld Bækkelund Hansen, til Arbejderen og nævner et beløb på omkring 70 millioner kroner om dagen.
I dag har regeringen meldt ud, at den ønsker at øge statens ejerandel i SAS fra de nuværende 22 procent til omkring 30 procent. Aftalen er indgået bredt mellem S-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale og SF, og den betyder helt præcis, at staten skal hjælpe SAS med at afvikle en gæld på cirka 3,5 milliarder.
Finansminister Nicolai Wammen (S) udtaler dog, at det ikke skal ses som en blankocheck til SAS, og at selskabet også er nødt til at finde flere investorer, før staten vil støtte dem yderligere.
Arbejdere føler sig udnyttet
I en pressemeddelelse forklarer Dansk Metal, at SAS har udnyttet corona-pandemien til at opsige næsten halvdelen af de ansatte piloter for i stedet at hyre billigere udenlandsk arbejdskraft. Selvom piloterne havde ret til gradvist at blive genansat, så snart flytrafikken kom tilbage, så er det ikke sket. I stedet har SAS oprettet to datterselskaber – SAS Connect og SAS Link – hvor de ansætter udenlandsk arbejdskraft på dårligere vilkår.
– SAS har etableret to nye datterselskaber alene for at omgå overenskomsten med medarbejderne. Personalet skal på forringede løn- og arbejdsvilkår udføre det samme arbejde, som de hele tiden har gjort. Det er de samme fly, destinationer og billetter. Bookingsystem, check-in, bagagehåndtering, lounges og bonuspoint er også det samme, og de skal endda møde i de samme uniformer. Det er den samme ledelse og administration, og SAS’ internationale billetnummer – 117 – benyttes også i de nye selskaber, udtaler Keld Bækkelund Hansen i pressemeddelelsen.
Til Arbejderen siger han, at SAS-medarbejderne sidder med en følelse af at blive udnyttet. Trods det er de gået til forhandlingsbordet på en noget anderledes måde end sædvanligvis, når det gælder overenskomstforhandlinger.
– Vi har forhandlet siden november måned sidste år, og overenskomsten udløb den 1. april. Normalvis, når vi forhandler overenskomst på det private arbejdsmarked, er det sådan, at når vi opsiger overenskomsten, så indsender vi strejkevarslerne, så de kan træde i kraft samme dag, som overenskomsten udløber, fortæller Keld Bækkelund Hansen til Arbejderen og fortsætter:
– Det valgte vi så ikke at gøre, grundet SAS Forward-planen og de problemer SAS stod i. Vi sendte ikke noget konfliktvarsel, fordi vi var indstillet på, helt modsat hvad man normalt gør til overenskomstforhandlinger, at komme med penge i stedet for at skulle have penge. Der havde vi en forventning om, at vi kunne indgå en aftale med SAS, men det har vi ikke kunnet.
Generøst tilbud fra arbejderne
SAS Forward er en strategi udarbejdet af flyselskabet for at kunne komme igennem krisen. I forbindelse med den plan har piloterne tilbudt SAS en besparelse på mere end 450 millioner SEK om året, svarende til cirka 313 millioner danske kroner.
– Vi har forhandlet i månedsvis uden at kunne blive enige. Vi har strakt os virkelig langt for at hjælpe SAS, og vi har tilbudt virksomheden store besparelser. Men vi kan under ingen omstændigheder gå med til forringelser på mere end 30 procent, som SAS kræver. Det tror jeg ikke, der er mange lønmodtagere, der vil gå med til – og slet ikke i en tid, hvor priserne på varer stiger markant. Derfor har vi nu intet andet valg end at varsle konflikt i Danmark, Norge og Sverige, siger Henrik Thyregod, der er formand for Dansk Pilotforening.
SAS kræver blandt andet, at piloterne går ned i løn, reducerer hviletiderne, øger arbejdstiden og udflytning af sommerferien. Det får Dansk Metal til at sige, at SAS lige nu kæmper imod deres ansatte i stedet for at kæmpe sammen med dem for at overleve. Fagforeningen mener nemlig, at det vil være fuldstændig umuligt for SAS at overleve uden sine ansatte, uanset hvor mange penge selskabet så får fra staten.
– Jacob Petersen, der er luftfartsanalytiker, sagde her til morgen, at strejken forventes at koste SAS 70 millioner om dagen. Det er en dum måde at bruge pengene på, når man ikke har dem, og derfor skal vi selvfølgelig have en overenskomst. Med denne kontekst har SAS jo alle muligheder for at komme videre, men hvis de vælger at gå konfliktvejen, så hjælper de penge, staten giver dem, ikke noget som helst alligevel. De skal igennem den her situation sammen med deres medarbejdere, ikke mod dem, og de har valgt en anden vej i øjeblikket, hvor de kæmper imod de cirka 1000 medlemmer i Dansk Metal, som er både kabinepersonale og piloter, frem for at lave en aftale med dem, udtaler Keld Bækkelund Hansen til Arbejderen.
Er det et brud på neutralitet fra statens side?
Arbejderen spurgte Dansk Metal, om det er et brud på neutralitetsprincippet, når regeringen går ind og blander sig i en arbejdskonflikt med et løfte om at understøtte den ene af parterne. Hertil svarer Keld Bækkelund Hansen, at hvis man var i gang med en reel strejke, og ikke bare et varsel, så havde det været fuldstændig uhørt, at regeringen gik ind og favoriserede den ene part, men at det ikke er tilfældet, som det ser ud lige nu:
– Det er uhørt, hvis der var en konflikt, men det er der jo ikke endnu. Det er ikke sådan, at vi, fordi regeringen kommer med pengene, så også vil have nogle flere af dem. Vi ved godt, at SAS har behov for kapital for at komme videre, og derfor håber vi jo, at de kommer videre sammen med deres eksisterende medarbejdere og får lavet en aftale.
Det er endnu ikke til at sige, om SAS-piloterne kommer i strejke, eller om der bliver aftalt en ny overenskomst inden da. En strejke skal varsles minimum 14 dage, inden den kan træde i kraft, og det betyder, at den potentielle strejke først kan begynde den 29. juni.
Sverige bakker ud
Modsat et bredt politisk flertal i Danmark, så er de svenske naboer ikke interesserede i at putte flere penge i det kriseramte flyselskab. Den svenske stat ejer på nuværende tidspunkt 21,8 procent af SAS, og de har ikke et ønske om at støtte selskabet yderligere på trods af, at et tilskud fra den svenske stat også var skrevet ind i redningsplanen SAS Forward. Den svenske erhvervsminister Karl-Petter Thorwaldsson udtaler endda på et pressemøde, at den svenske stat ikke ser sig selv som en langsigtet ejer af SAS.
Før udmeldingen fra de danske folketingspolitikere var mange analytikere sikre på, at Danmark ville følge Sverige, og det er derfor overraskende, at Danmark ønsker at skyde ny kapital ind i SAS, selvom Sverige ikke vil.
SAS-aktien er desuden røget i vejret igen efter regeringens pressemøde, hvor beslutningen blev offentliggjort. Aktierne faldt med 7 procent, da piloterne varslede om strejke.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.