En rengøringsassistent, murersvend eller VVS’er, der i år har fejret 48 års fødselsdag, kan med de nugældende pensionsregler gå på pension i 2045 i en alder af 71 år.
Hvis et flertal i Folketinget følger anbefalingerne fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning, så kan de starte deres pensionisttilværelse et halvt år tidligere. Pensionskommissionen, der i går den 4. maj fremlagde sin rapport med anbefalinger til et fremtidigt pensionssystem i Danmark, foreslår nemlig, at pensionsalderen fra 2045 skal stige langsommere end planlagt og ikke slavisk følge den stigende levealder.
I 2030 stiger folkepensionsalderen fra 67 til 68 år, og i 2035 til 69 år. Det er den stigningstakt, pensionskommissionen vil bremse, men ikke standse. Helt konkret foreslår kommissionen at lade pensionsalderen stige langsommere fra 2045 og frem mod 2100, så den forventede forhøjelse af pensionsalderen i 2100 vil lande folkepensionsalderen på 74 år mod 77 år med de gældende regler.
– Afsættet er, at det er et rigtig, rigtigt godt pensionssystem, vi har i Danmark, men det er udfordret, og det er primært udfordret af den grund, at vi lever længere og øjensynligt bliver ved med at leve længere, sagde kommissionens formand Jørn Neergaard Larsen, da anbefalingerne blev fremlagt på et pressemøde.
Beslutningen om de 69 år traf et flertal i Folketinget i december 2020, der dermed sad massive protester overhørig, blandt andet fra de tre største fagforbund – 3F, HK og FOA, grupperne #Stop68 og 68ErMereEndNok. Som navnene antyder, skete det i et forsøg på at forhindre en yderligere forhøjelse af folkepensionsalderen og den automatik, der ligger i, at en højere gennemsnitlig levealder fører til et længere arbejdsliv.
Jeg kan ikke se, at et halvt år fra eller til ændrer alverden. Levealder og arbejdsevne følges ikke ad.
Henrik Juul Rasmussen, formand Rør og Blikkenslagernes Fagforening
Rør og Blikkenslagernes Fagforening i København var med i 68ErMereEndNok, og formand Henrik Juul Rasmussen har ikke armene over hovedet, selvom kommissionen foreslår en lempelse af levetidsindekseringen.
– Det er et skridt i den rigtige retning, men jeg fastholder, at det er rigeligt, at man skal arbejde, til man bliver 68 år. Jeg kan ikke se, at et halvt år fra eller til ændrer alverden. Levealder og arbejdsevne følges ikke ad, siger Henrik Juul Rasmussen til Arbejderen.
Uanset hvad politikerne måtte beslutte vedrørende pensionsalder, så mener den københavnske fagforeningsformand, at det er afgørende med markante forbedringer af arbejdsmiljøet og forbedrede muligheder for livslang læring og jobskifte. Især hvis pensionsalderen bliver ved med at stige:
– I stedet for at bede kommissioner om at regne på og komme med anbefalinger til, hvordan man kan få folk til at arbejde mere, skulle man måske i stedet overveje, hvordan man får et godt liv? Måske skulle man begynde at spørge: Hvordan er det at være menneske i det her samfund? Hvilket samfund gider vi leve i?
Blandede bolsjer
Hovedparten af FOA’s medlemmer arbejder på ældrecenter, i hjemmeplejen, med rengøring og børnepasning, og mange af dem døjer i dag med at holde til deres arbejde, til de kan gå på pension. FOA’s forbundsformand Mona Striib betegner kommissionens rapport som en omgang blandede bolsjer.
På positivsiden tæller anbefalingen af en langsommere stigning i pensionsalderen.
– Men uanset om pensionsalderen er 68 år eller 73 år, så er der altså en masse danskere, heriblandt mange af FOA’s medlemmer, som har så hårde og nedslidende job, at de slet ingen chance har for at kunne arbejde så længe, siger Mona Striib og fortsætter:
– Vi er simpelthen nødt til at skabe et mere differentieret system, som tager højde for den virkelighed, folk lever i. Det er ikke alle, der har samme udvikling i sund aldring. Det er helt tydeligt, at ikke-uddannede og lavtlønnede også i fremtiden vil være udfordret af et hårdere arbejdsliv end mange andre på arbejdsmarkedet.
3F’eren lever kortere tid end akademikeren
Både Mona Striib og Henning Overgaard, der er 3F’s forbundsformand, peger på behovet for at forbedre de nuværende muligheder for tidligere tilbagetrækning, som ligger i Seniorpension og Tidlig Pension, også kaldet Arne-pension. Problemet her er, at tidspunktet for at trække sig tidligt også vil stige løbende samtidig med pensionsalderen.
Læs også
– Hvis pensionsalderen fortsat skal stige, så skal Arne-pensionen udvikles og udvides, så der bliver en værdig mulighed for tilbagetrækning for folk, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet, og som har de fysisk hårdeste jobs. Rigtig mange af mine medlemmer, for eksempel murere, rengøringsassistenter og brolæggere, kan ikke arbejde, til de er 70 eller 72 år, så de skal have mulighed for at gå tidligere på pension på ordentlige vilkår. De lever i gennemsnit omkring syv år kortere end for eksempel akademikerne, men lægger flere år på arbejdsmarkedet. Jeg mener, det er helt retfærdigt, at de får mulighed for at gå tidligere på pension, siger Henning Overgaard.
Uden at lægge sig fast på forbedringer af for eksempel Arne-pensionen, så mener Henning Overgaard, at det vil være naturligt at udvide ordningen, i takt med at pensionsalderen stiger. I dag kan man gå på tidlig pension tre år før pensionsalderen.
– Det kunne i fremtiden være fire eller måske fem år før, mener Henning Overgaard.
Metal: Fornuftig balance
Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen er tilfreds med udspillet fra pensionskommissionen:
– Vi kommer ikke uden om, at pensionsalderen skal stige i et eller andet omfang, når vi bliver ældre – der skal jo være råd til, at børnene bliver passet og går i skole, mens forældrene går på arbejde. Men vi bør også få glæde af de ekstra år, vi lever, når arbejdslivet er slut. Det er lykkedes kommissionen at finde en fornuftig balance, siger Claus Jensen.
Arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er ikke begejstret for ideen om at lempe på levetidsindekseringen, så en 18-årig har udsigt til at kunne gå to år tidligere på pension, når den tid kommer. Resultatet vil være lavere økonomisk vækst, færre i arbejde og færre penge til for eksempel velfærd, mener administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad:
– Lempelser i pensionsalderen skaber usikkerhed om den fremtidige økonomiske holdbarhed, som meget hurtigt kan gå i minus. Det kan meget vel være, at danskerne bliver endnu ældre i 2045, end vi regner med nu. Det betyder stigende udgifter, som det bliver svært at finansiere, hvis vi ændrer på de nuværende regler.
Flere skal spare op til alderdommen
Kommissionen har også set på, om der er mekanismer i pensionssystemet, som modarbejder, at de seniorer, som både kan og vil fortsætte på arbejdsmarkedet, også vælger at gøre det. Her anbefales det, at man fremover får mulighed for at sætte udbetalingen af ratepensioner på pause.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard fremhæver de tiltag i kommissionens rapport, som vil øge tilskyndelsen til at spare op.
– Det er afgørende for opbakningen til arbejdsmarkedspensionerne, at folk kan se en tydelig fordel i at spare op. Kommissionens anbefalinger i forhold til aldersopsparing og større fradrag ved indbetaling trækker i den rigtige retning. Det kan jeg kun være tilfreds med, udtaler Lizette Risgaard.
Øger uligheden
– Til gengæld er det et fejlskud med forringelser af boligydelse og varmehjælp med videre. Det vil især ramme de svageste pensionister, som har behov for disse ydelser, siger Lizette Risgaard.
Det sidste er Mona Striib enig i, og hun peger på analyser, der viser, at boligstøtte og andre ydelser gør en stor forskel i rådighedsbeløb for de fattigste pensionister, som også typisk bor i lejebolig.
– Hvis man på den måde vil finde penge til et mere retfærdigt pensionssystem, så kan man virkelig tale om at fodre hunden med sin egen hale, siger Mona Striib.
Endelig anbefaler pensionskommissionen også en obligatorisk pensionsopsparing i form af et ekstraordinært ATP-bidrag på 3,3 procent af lønnen for de personer, der af den eller anden grund ikke får sparet op til pension, den såkaldte restgruppe.
Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning blev nedsat som led i aftalen om seniorpension, som den daværende VLAK-regering indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj 2019. Kommissionens rapport skal nu drøftes med forligspartierne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
