Teltlejr udelukket
Pædagoger har et stort lønefterslæb, og sammenlignet med andre offentlige ansatte, der også har taget en mellemlang videregående uddannelse (MVU), er pædagoger den faggruppe, der tjener mindst. Helt konkret tjener en pædagog i gennemsnit omkring 4.000 kroner mindre om måneden end andre med samme uddannelsesniveau.
Sådan lyder en af de klokkeklare konklusioner i den længe ventede rapport fra Lønstrukturkomitéen, som blev offentliggjort tirsdag den 13. juni.
Rapporten dokumenterer tydeligt, at lønnen ikke er fulgt med, i takt med at kravene til vores uddannelse og kompetencer er steget.
Elisa Rimpler, formand for BUPL
– Konklusionen kommer jo desværre ikke bag på os. Det er rigtig mange penge, det handler om. Og rapporten dokumenterer tydeligt, at lønnen ikke er fulgt med, i takt med at kravene til vores uddannelse og kompetencer er steget. Vi sidder fast i bunden af lønhierarkiet og har ingen muligheder for at ændre det inden for rammerne af vores overenskomstsystem, siger Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening BUPL.
BUPL mener, det er et stort problem for den enkelte pædagog, ligesom lønnen gør det sværere at rekruttere nye pædagoger til kommende generationer af børn. Om ti år vil der ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik være 60.000 flere små børn og dermed komme til at mangle mindst 8.000 pædagoger.
– Nu har vi fået endnu en rapport – måske den hidtil mest omfattende – og den viser lige som de andre, at vi har et lønefterslæb. Det er politikerne nødt til at handle på, så det bliver mere attraktivt at blive og være pædagog, fastslår BUPL-formanden.
Allerede i 2010 kom Lønkommissionen med dokumentation på, at pædagogernes løn halter bagefter, og Institut for Menneskerettigheder og Kraka er nået frem til samme resultat.
Elisa Rimpler ser frem til de trepartsforhandlinger, som regeringen indkalder til på den anden side af sommerferien. Planen er, at repræsentanter for fagbevægelsen og arbejdsgiverne sammen med regeringen skal blive enige om fordelingen af den pulje på samlet tre milliarder kroner frem mod 2030, som skal bruges til ekstra løn og ekstra rekruttering og fastholdelse i den offentlige sektor.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
