14.392 personer har i løbet af et døgn været inde og støtte et borgerforslag om ligestilling på det offentlige arbejdsmarked.
Forslaget er stillet af en tværfaglig gruppe af offentligt ansatte, blandt andet jordemødre, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og akademikere. Med forslaget ønsker gruppen at forpligte regeringen til politisk handling.
– Problemerne med den strukturelle ulighed i lønforhold er ikke løst, og vi foreslår derfor, at regeringen indkalder til trepartsforhandlinger hurtigst muligt med henblik på at skabe ligestilling i lønforhold mellem offentlige fag, siger Susanne Both, der socialrådgiver og forslagstiller, til Arbejderen.
Det politisk skabte lønefterslæb kan ikke udlignes gennem overenskomstforhandlingerne. Det kræver politisk handling og penge på bordet.
Susanne Both, socialrådgiver og forslagstiller nyt borgerforslag
Hun og de otte medstillere er af den klare overbevisning, at de kvindedominerede fags løn blev fastlåst, da de samlet set blev indplaceret nederst i lønhierarkiet med Tjenestemandsreformen i 1969.
– Det er politikerne, der bestemmer, hvor mange penge der er at forhandle om ved overenskomsterne. Nu er OK21 overstået, og vi har endnu engang fået bekræftet, at det politisk skabte lønefterslæb ikke kan udlignes gennem overenskomstforhandlingerne. Det kræver politisk handling og penge på bordet, lyder det fra Susanne Both.
Hun kalder det en hån mod ansatte i de offentlige kvindedominerede fag, at de fortsat får ringere løn end traditionelt mandsdominerede fag, selvom de har samme uddannelseslængde.
– Det er Tjenestemandsreformen fra 1969 skyld i, mener Susanne Both.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Fredag i sidste uge stemte 71 medlemmer af Folketinget for og 30 stemmer imod S-regeringens lovforslag om at stoppe den 10 uger lange sygeplejerskestrejke uden at tilbyde sygeplejerskerne så meget som én krone mere.
Læs også
Fagligt
Frustrerede og vrede sygeplejersker:
Nu passer vi på hinanden og anbefaler at arbejde efter reglerne
Loven ophøjer den mæglingsskitse, som sygeplejerskerne stemte nej til, til lov. Nu får de lønstigninger på 5,02 procent over de næste tre år og et løfte om en lønkomité, der skal kigge nærmere på lønstrukturerne i hele den offentlige sektor.
– Men der er nødt til at ske noget hurtigt. De problemer med rekruttering og fastholdelse, som sygeplejersker, jordemødre og andre offentlige faggrupper lider under, kan ikke vente på, at lønstrukturkomiteen bliver færdig. Desuden vil regeringen ikke love, at der følger penge med, og det er jo en af vores kæpheste, at der skal penge til, siger Susanne Both.
Komité uden forpligtigelse
Ina Hartmann Hansen fra Aarhus er jordemoderstuderende og medstiller til det nye borgerforslag. Hun lægger ikke skjul på, at hendes forventninger til lønkomiteen kan ligge på et meget lille sted.
– Vi hørte jo beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, den dag lovindgrebet i sygeplejekonflikten blev vedtaget, sige, at komiteen skal analysere og undersøge. Men der ligger ingen former for forpligtigelse eller handling til den her komité. Derfor har vi ikke grund til at tro, at den kommer til at løse problemerne med uligeløn.
Af samme grund glæder Ina Hartmann Hansen sig over den store tilslutning, som det nye borgerforslag har fået på blot ét døgn. Lykkes det at samle mindst 50.000 underskrifter, så skal Folketinget behandle forslaget.
Den tværfaglige gruppe har gode erfaringer. I foråret samlede gruppen over 50.000 underskrifter på blot otte dage til borgerforslaget om at afskaffe Tjenestemandsreformen fra 1969.
Læs også
Oprør fra offentligt ansatte
50.000 har i løbet af kun otte dage skrevet under på borgerforslag om uligeløn
– Så jeg håber da, at det lykkes igen. Kommer underskifterne ind på kortere tid, så er det et vink til politikerne om, at de skal tage det her problem alvorligt, og om at de har et ansvar for at medvirke til, at det bliver løst, mener Ina Hartmann Hansen.
Tjenestemandstirsdage
For at lægge pres på politikerne genoptager den tværfaglige gruppe tirsdagsdemonstrationerne – også kaldet Tjenestemandstirsdage. Den første Tjenestemandstirsdag fandt sted tirsdag den 13. april foran Christiansborg i København. Siden bredte demonstrationerne sig til landets største byer, Odense, Aarhus og Aalborg, men også Vejle og Nykøbing Falster meldte sig ind i kampen for en anden fordeling af de offentlige lønkroner.
Foreløbig er der tilsagn fra faglige kræfter i København og Aarhus om, at de holder Tjenestemandstirsdag den 5. oktober på Folketingets åbningsdag.
– I første omgang holder vi her i København Tjenestemandstirsdag en gang om måneden, men vi håber da, at det spreder sig til mange flere byer, siger Susanne Both.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
