Læserbrev
Etableringen af nødberedskab under den igangværende sygeplejestrejke svækker strejken og sætter samtidig spot på en presset hverdag i den danske sundhedssektor og ældrepleje.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) havde udtaget 10 procent – svarende til 5.230 medlemmer til strejke med start lørdag den 19. juni. Siden er cirka 180 sygeplejersker i regionerne og 300 i kommunerne taget ud af konflikten igen, oplyser sygeplejerådet.
Forklaringen er, at den daglige bemanding af fastansatte er så ringe, at mange arbejdspladser ikke er i stand til at etablere det nødberedskab på de afdelinger, der er udtaget til strejke, som de er forpligtet til ifølge Hovedaftalen.
Nødberedskaber skal sikre, at der eksempelvis fortsat kan foretages helt akutte operationer på kirurgiske afdelinger, der er udtaget til strejke, men ikke-planlagte operationer medmindre de er “livsvigtige, uopsættelige eller påkrævet for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger.”
Dermed er strejkevåbenet, en integreret del af den danske model, reelt taget ud af vores hænder.
Anja Laursen, formand for DSR Kreds Midtjylland
Det er primært enkelte kommunale arbejdspladser, der nu er blevet undtaget fra konflikt. Det gælder således en stor del af de sygeplejersker, der var udtaget til at strejke i Odense Kommune. Værst ser det ud i Silkeborg, hvor 98 sygeplejersker ansat i kommunen blev undtaget fra konflikt, aftenen før strejken trådte kraft.
– Det viser med al tydelighed, hvor presset en hverdag vores sygeplejersker i Silkeborg Kommune og mange andre kommuner oplever. Arbejdsopgaverne er så komplekse, at det stort set er umuligt at fravælge opgaverne, når man skal lave et nødberedskab. Dermed er strejkevåbenet, en integreret del af den danske model, reelt taget ud af vores hænder, mener Anja Laursen, formand for DSR Kreds Midtjylland.
– Vi er igen og igen af politikerne blevet henvist til den danske model. En model hvor muligheden for strejke er et integreret element. Den her sag viser med al tydelighed, at den danske model er udfordret. Den virker ikke, når vi ser på sagen fra Silkeborg Kommune og andre lignende eksempler andre steder i landet.
Også i regionerne er der enkelte arbejdspladser, der er blevet undtaget fra strejken. Det gælder både på Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Aalborg Universitetshospital, Slagelse Sygehus og Odense Universitetshospital, skriver DSR på sin hjemmeside.
Utilfredse både med løn og arbejdsforhold
Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråds forbundsformand, gør opmærksom på, at sygeplejerskerne både er utilfredse med deres løn og med det pres og urimelige arbejdsvilkår, de bliver budt i hverdagen:
– Hvis ikke en eneste sygeplejerske kan undværes, fordi der så ikke er nok til at dække nødberedskabet, så er der helt åbenlyst noget galt med bemandingen. Det siger rigtig meget om den hverdag, mange sygeplejersker står i, og man kan undre sig over, hvordan man sikrer alt det, der ikke er livsnødvendigt i hverdagen, siger Grete Christensen.
Tilbage i det midtjyske mener Anja Laursen, at problemerne med at oprette nødberedskaber må få politikerne til at indse deres ansvar for at sikre et velfungerende offentligt sygehusvæsen.
– Det må stå ganske klart for Kommunernes Landsforening, at der mangler sygeplejersker, og at man er nødt til at anerkende sygeplejersker lønmæssigt, hvis der skal rekrutteres tilstrækkelige sygeplejersker til sundhedsvæsenet både nu og i fremtiden. Sygeplejerskers kompetencer og funktioner kan ganske simpelt ikke undværes i sundhedsvæsnet. Og det skal også anerkendes lønmæssigt, lyder det fra Anja Laursen.
Den danske model under pres
Sygeplejerskerne strejker, fordi de to gange har stemt nej til de overenskomstresultater, de er blevet præsenteret for. Sygeplejerskerne kræver lønmæssig anerkendelse og vil ikke acceptere den lønramme på 5,02 procent over tre år, som de bliver tilbudt.
Sammen med andre kvindedominerede faggrupper har de under OK21 krævet et opgør med årtiers lønefterslæb og ikke mindst et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969, der af mange anses for at være hovedårsagen til, at traditionelle kvindefag halter bagefter på lønnen.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
I sundhedsvæsenet er der både problemer med at fastholde nuværende ansatte og med at rekruttere nye. Skal den udvikling vendes, forudsætter det et væsentligt løft af løn- og arbejdsvilkår.
Overenskomstsystemet kan imidlertid ikke løse de historisk betingede lønforskelle. Derfor må politikerne på banen, mener Anja Laursen:
– Den danske model virker ikke efter hensigten. Vi har et sundhedsvæsen, der er så presset, at strejke reelt set ikke er en mulighed flere steder. Det er det ikke, fordi hverdagen kun hænger sammen med vikarer og ubesatte stillinger ofte.
– Vi har længe presset på for en politisk løsning fra Christiansborg. Sagen fra Silkeborg, hvor kommunen blankt indrømmer, at hverdagen er presset med vakante stillinger og fast vikarbemanding for at få enderne til at hænge sammen, understreger, at løsningen på udfordringen med et presset sundhedsvæsen og mangel på sygeplejersker kun kan findes på Christiansborg.
Sådan kan det se ud om fire år
Interesseorganisationen ‘Foreningen af Danske Sygeplejersker’ mener, at strejken blandt mindre end 5.000 sygeplejersker giver en forsmag på, hvordan det kan blive i fremtidens sundhedsvæsen.
“Vi tør ikke tænke på, hvordan vores sundhedsvæsen ser ud om fire år, når det bliver en realitet, at vi mangler de 5.000 sygeplejersker. Det er politikerne, der har ansvaret for sygeplejerskemanglen. Vågn op, politikere, det er jeres ansvar, at sundhedsvæsnet fungerer, det er ikke sygeplejerskers ansvar, nok er nok,” skriver foreningen, der ønsker et sundere og stærkere sundhedsvæsen for alle, på Facebook.
Ifølge Hovedaftalen mellem DSR og de offentlige arbejdsgivere kan man under konflikten løbende forhandle en udvidelse af nødberedskabet i timer, dage eller permanent. Der foregår hele tiden en vurdering af, om der er en livstruende situation.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
