Læserbrev
Efter flere forhandlinger i Forligsinstitutionen har Dansk Sygeplejeråd og Radiograf Rådet i dag underskrevet en mæglingsskitse sammen med de kommunale og regionale arbejdsgivere.
Mæglingsskitsen rokker ikke ved lønrammen på 5,02 procent over tre år, som medlemmerne af de to fagforbund tidligere har stemt nej til. Den indeholder dog nye tiltag – blandt andet iværksættes et introduktionsforløb til nyuddannede sygeplejersker, og udvalgte radiografer får en stigning i et pensionsgivende tillæg.
Den afgørende tilføjelse, som har fået sygeplejerskernes forbundsformand Grete Christensen til at sætte sin underskrift, kommer imidlertid fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). FH foreslår, at regeringen nedsætter en komité bestående af parterne på det offentlige område, der får til opgave at kigge nærmere på de offentlige lønstrukturer.
Selv om vi kæmpede hårdt ved forhandlingsbordet, har vi ikke fået flere penge til sygeplejerskerne her og nu.
Grete Christensen, formand Dansk Sygeplejeråd
– Vi gik til forhandlingerne med to krav, at få større lønmæssig anerkendelse til sygeplejerskerne i OK21 og med ønsket om at gøre op med mere end 50 års lønefterslæb. Selv om vi kæmpede hårdt ved forhandlingsbordet, har vi ikke fået flere penge til sygeplejerskerne her og nu, siger Grete Christensen og fortsætter:
– Men vi har fået noget, som jeg mener er meget vigtigere: Vi har fået indledt et reelt opgør med sygeplejerskernes og andre af velfærdsprofessionernes lønefterslæb. Og det er en fælles fagbevægelse, som står bag forslaget til regeringen. Det er en milepæl, som har store perspektiver, for aftalen markerer begyndelsen på at få os ud af den trædemølle, vi har trampet rundt i siden 1969 på grund af Tjenestemandsreformen.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
I mæglingsforslaget står der direkte, at “FH har stillet forslag om, at regeringen, efter de offentlige overenskomstforhandlinger er afsluttet, nedsætter en komité om lønstrukturer i den offentlige sektor, bl.a. med deltagelse af parterne på det offentlige område. Komiteen kommer med anbefalinger/konklusioner, under hensyn til, at løn og andre ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive overenskomster og aftaler, der indgås mellem de respektive arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.”
Grete Christensen mener, at komiteen er et vigtigt skridt til at få “gennemanalyseret og fokuseret på lønningerne på det offentlige område.” Og at det er det tætteste, de kvindedominerede faggrupper har været på et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969.
– Jeg tror på, at vi er bedre stillet med at kæmpe om, hvordan pengene skal bruges, fremfor at kæmpe om hvorvidt der er et problem, siger Grete Christensen.
Mæglingsskitsen betyder, at den strejke, der var varslet af nej-forbundene til at starte natten til den 21. maj, er udskudt.
Nu skal sygeplejersker og radiografer stemme om mæglingsskitsen. Resultatet af den afstemning offentliggøres den 14. juni ved middagstid.
Før en strejke endeligt kan udelukkes, kræver det, at et flertal af Dansk Sygeplejeråds godt 80.000 medlemmer og Radiograf Rådets cirka 2.500 medlemmer stemmer ja til mæglingsforslaget.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
