Landet rundt
Sjældent har politikere, fagforeninger og arbejdsgivere i Danmark stået så samlet, som når det gælder modstanden mod en EU-bestemt mindsteløn. EU skal ikke blande sig i aftaler om løn og arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked. Det klarer parterne selv, har det lydt samstemmende, siden EU-kommissionen i 2020 fremsatte forslaget om mindstelønnen.
Men lige lidt har det hjulpet. Trods de danske protester så blev EU-parlamentet og Rådet natten til tirsdag den 7. juni enige om en tekst til det direktiv, som skal implementere mindstelønnen i EU-landene.
Det er min forventning, at flere af de mest kritiske elementer ikke er med i den foreløbige aftale.
Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister
– EU har leveret på sit løfte. De nye regler for mindsteløn vil beskytte arbejdets værdighed og sikre, at arbejde betaler sig, udtaler EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Hun forsøger at imødekomme bekymringerne fra dansk side med en forsikring om, at aftaleteksten ikke kommer til at spænde ben for den danske aftalemodel.
– Det vil alt sammen ske i fuld respekt for de nationale traditioner og arbejdsmarkedets autonomi, lød det fra kommissionsformanden.
Minister ærgrer sig
Den danske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ærgrer sig over, at direktivet nu ser ud til at blive en realitet, men siger samtidig:
– Det er min forventning, at flere af de mest kritiske elementer ikke er med i den foreløbige aftale. Det skyldes ikke mindst Danmarks og Sveriges samarbejde og stålfasthed i forhandlingerne.
Regeringen vil studere aftaleteksten nærmere, inden den kommer med en endelig melding. Skulle det ende med et dansk nej, og holder den svenske regering fast i sin afvisning af mindstelønsdirektivet, så vil det imidlertid ikke være nok til at bremse EU-direktivet, som kan vedtages med kvalificeret flertal.
Forsikringer fra EU-toppen
Hverken Danmark, Sverige eller andre EU-lande med kollektive aftalesystemer har imidlertid noget at frygte. Det forsikrede også Nicolas Schmit, EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, da han præsenterede den foreløbige aftale på et pressemøde i Strasbourg:
– Aftalen er meget klar. Det danske system og andre lignende systemer vil ikke blive påvirket af direktivet. Danskerne skal ikke afskaffe eller ændre i deres system med kollektive aftaler.
– Det er også en del af denne aftale, at vi gerne vil se andre lande indføre kollektive aftaler og kopiere Danmarks system.
Ikke til at stole på
Forsikringerne fra Ursula von der Leyen og Nicolas Schmit har Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg Transport, svært ved at stole på.
– Vi har desværre set tidligere, at de ikke holder det, de siger og lover, siger han til Arbejderen i erkendelsen af, at EU-mindstelønnen ser ud til at blive en realitet.
– Det er historisk og meget beskæmmende, at det her sker, og jeg tror ikke, der er nogen, der kan forestille sig eller se enden på konsekvenserne af det. Selv frygter jeg det værste for vores børn og børnebørn.
Mindsteløn bliver til normalløn
Erfaringerne fra lande, der allerede har indført mindsteløn, viser nemlig, at mindsteløn hurtigt bliver til normalløn. Det gælder eksempelvis i Tyskland, der indførte mindsteløn i 2015. Siden er antallet af fattige steget, og i dag er 11 procent i Tyskland arbejdende fattige. Medregner man såkaldte arme-ben-firmaer og falske selvstændige, er det 22 procent fattige.
Med henvisning til landets mindsteløn afviser masser af store virksomheder simpelthen at forhandle med de ansatte. Danske Danfoss, der har afdeling i Flensborg, er én af dem, der har lagt sig fast på den tyske mindsteløn på 9,46 euro i timen. Den nye tyske regering vil hæve mindstelønnen til 12 euro, svarende til lige under 90 kroner, som ligger tæt på den tyske fattigdomsgrænse.
– I Tyskland og England står almindelige mennesker i kø for at få mad og skal have flere job for at forsørge sig selv eller familien. Alene i de to lande drejer det sig om millioner af arbejdere, som er working poor, og som står udenfor fællesskabet, fortæller Jakob Lykke og fortsætter:
– Hvis det giver mening med alle festtalerne om den danske model, så er det nu, at fagbevægelsen, arbejdsgiverne og politikerne skal markere, at vi står sammen. Jeg håber virkelig ikke, at bare én af de tre parter, der indtil nu har sagt klart fra, begynder at slingre og tvivle på vores fælles holdning.
Kalder på nye initiativer
Jakob Lykke var i december 2021 med til at starte det faglige initiativ Stop EU’s mindsteløn, som siden har gennemført oplysningsmøder, debatarrangementer og demonstrationer imod planerne fra EU.
3F Aalborg er også med i initiativet, og den nordjyske 3F-afdelings reaktion på den helt nye beslutning i EU er en demonstration den 30. juni.
“Husk at sætte kryds i kalenderen! Modstanden mod EU-bestemt mindsteløn er vigtigere end nogensinde,” hedder det i opslaget på Facebook.
Om Stop EU’s mindsteløn skal iværksætte de øvrige planer, der er på bedding, herunder en varslet demonstration i Bruxelles, eller udtænke helt nye aktiviteter, vil blive besluttet inden længe. De faglige kræfter bag initiativet lægger sig ikke fladt ned, forsikrer Jakob Lykke.
– Nu ligger der en aftale, og folk begynder at spørge: Hvad er det her for noget? Derfor skal vi fortsætte med at fortælle om konsekvenserne. Her i Esbjerg har vi haft besøg af arbejdere fra England og Tyskland, og den slags besøg skal vi have mange flere af. De skal rundt i landet, så folk personligt kan høre, hvad vi er oppe imod.
– Vi har set konturerne af den udvikling, vi har i vente, i andre lande, hvor fagbevægelsen er blevet smadret. I Danmark har fagbevægelsen heller ikke den styrke, den havde tidligere, og hvem skal så håndhæve det her? Jeg tror ikke på, at politikerne gør det.
Protest fra EU-parlamentarikere
I mindstelønsaftalen, som den ser ud lige nu, vil et land blive pålagt EU-mindsteløn eller lignende tiltag, hvis overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet er under 80 procent. I Danmark ligger overenskomstdækningen lige omkring 80.
Marianne Vind og Nikolaj Willumsen, der sidder i EU-parlamentet for henholdsvis Socialdemokratiet og Enhedslisten, deler fagbevægelsens bekymring og kritik. Begge peger på, at Kommissionen og EU-domstolen i sidste ende kan tvinge Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn.
– På sigt er det ikke sikkert, at den danske model kommer til at overleve, siger Marianne Vind til TV2.
Nikolaj Willumsen påpeger, at EU ifølge traktaten slet ikke bør have indflydelse på lønfastsættelse:
– Med aftalen tilraner EU sig magt over lønområdet. Det er ikke alene dybt bekymrende, det er også i strid med EU-traktaten. Det kan vi ikke acceptere. Det kan ganske enkelt ikke passe, at EU på den ene side roser den danske arbejdsmarkedsmodel, men samtidigt underminerer den massivt – og endda ved at lave lovgivning de slet ikke har ret til at lave, udtaler han i en pressemeddelelse.
Vil lægge sag an mod EU
I Folketinget vil Enhedslisten nu arbejde for, at regeringen går til EU-domstolen med sagen og kræver direktivet forkastet med henvisning til, at EU slet ikke har kompetencerne til at blande sig i landenes lønfastsættelse.
– Det må gøres klart, at EU slet ikke har kompetence til at lave lønfastsættelse på denne måde. Det burde allerede være sket, siger Victoria Velásquez, der er Enhedslistens ordfører på beskæftigelsesområdet.
Også Marianne Vind erklærer sig klar til at lægge sag an mod EU, hvis EU’s mindsteløn bliver realiseret i Danmark.
– Det står sort på hvidt i traktaterne, at lønregulering er national kompetence. Hvis det reelt betyder mindstelønninger i Danmark, vil jeg slå på tromme for, at vi tager sagen til EU-domstolen, skriver hun på Facebook.
Danmark skal stemme nej
Victoria Velásquez vil, ud over at arbejde for at regeringen øjeblikkeligt begynder at forberede sig på en sag ved EU-domstolen, også sikre sig, at Danmark stemmer nej til forslaget, når medlemslandene skal tage stilling til den foreløbige aftale.
Det skal de på et møde i Ministerrådet torsdag den 16. juni. Efterfølgende skal forslaget til behandling i EU-parlamentet. Den endelige vedtagelse af direktivet forventes at ske på et tidspunkt i løbet af andet halvår af 2022. Fra den dag direktivet er vedtaget, vil medlemslandene få en frist på to år til at implementere det.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
