– Corona viste en masse mennesker, at de kunne få ordentlige og gode forhold andre steder end i hotel- og restaurationsbranchen, men arbejdsgiverne tror stadig, at de bare kan udnytte arbejdskraften på det groveste.
Sådan lyder den kontante udmelding fra Kurt Frederiksen, gruppeformand for Privat Service, Hotel og Restauration i 3F Aalborg, når han nu igen hører om arbejdsgivere i branchen, der i medierne “skriger på arbejdskraft” og “forgæves forsøger at rekruttere.”
Hvad fanden forestiller de sig? Man kan jo ikke forvente at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, når man tilbyder en kok 22.000 om måneden for at arbejde 40-45 timer om ugen.
Kurt Frederiksen, formand PSHR-gruppen 3F Aalborg.
Og han er ikke den eneste, som mener, at arbejdsgiverne giver et forkert billede af udfordringerne med rekruttering. Ifølge 3F København er situationen slet ikke så voldsom, som arbejdsgiverne får det til at lyde.
3F København har sammenlignet tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) database fra hovedstaden med resten af landet. Udviklingen i det seneste halve år tegner et noget mere nuanceret og anderledes billede af situationen.
I forhold til kokke var der i 43 procent af tilfældene – svarende til 2.105 stillinger – udfordringer med at rekruttere personale. 1.610 af stillingerne blev dog besat af en anden profil, så det reelle antal ubesatte kokkestillinger kun var 495, svarende til ti procent, skriver Fagbladet 3F.
Hvad angår tjenere, så svarede det reelle antal ubesatte stillinger i samme periode til 25 procent. Blandt køkkenmedhjælpere var det 26 procent af stillingerne, som ikke blev besat.
Formand for 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen, er enig med Kurt Frederiksen i, at årsagen til nogle virksomheders udfordringer med rekruttering bunder i, at der ikke er overenskomst og ordnede forhold.
– Vi formidler masser af arbejdskraft til organiserede arbejdspladser her i København, også til hoteller og deres restauranter, som har overenskomst. Og da vi under coronakrisen skulle skaffe masser af nye folk til jobbet som podere – på overenskomst – gik det også gnidningsfrit, fortæller John Ekebjærg-Jakobsen i en pressemeddelelse.
Tabt omsætning og mangel på kvalifikationer
Arbejdsgiverorganisationen på området, HORESTA, vil ikke stille op til interview med Arbejderen. Dog skriver deres direktør for politik og bæredygtighed, Mette Falkenberg Rasmussen, i et mailsvar, at de blandt deres medlemmer oplever tab af omsætning, samt at det er svært at finde arbejdskraft med de rette kvalifikationer.
– Særligt kokke og tjenere er jobs, som kræver, at personalet har den rette uddannelse. Derfor er det ikke holdbart at ansætte profiler, som ikke passer på det, virksomhederne efterspørger – men det kan være en nødløsning for nogle, skriver Mette Falkenberg Rasmussen.
Den forklaring giver Kurt Frederiksen ikke meget for. Han påpeger blandt andet, at der er overenskomst på stort set alle hoteller i Aalborg, og at det ikke er dem, der har problemer med rekruttering.
– Jeg så en kokkekontrakt i Skagen, hvor arbejdstiden var sat til mellem 40 og 45 timer om ugen, og lønnen var 22.000 kroner om måneden. Hvad fanden forestiller de sig? Man kan jo ikke forvente at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, når det er de forhold man byder, mener Kurt Frederiksen og tilføjer:
– De her virksomheder burde se sig selv i spejlet, og indse at mange af de udfordringer, de oplever, er selvforskyldte. I Aalborg er det kun omkring en tredjedel af restauranterne, som har overenskomst, og det er netop stederne uden overenskomst, der oplever de største udfordringer.
Mere udenlandsk arbejdskraft
Ifølge HORESTA er løsningen på udfordringerne dog ikke, at flere virksomheder skal tegne overenskomst. De peger i stedet på, at det skal være nemmere at tiltrække arbejdskraft uden for EU. I sit mailsvar til Arbejderen skriver Mette Falkenberg Rasmussen:
– Det er afgørende, at virksomheder får nemmere ved at tiltrække international arbejdskraft uden for EU. For at løse udfordringerne ønsker HORESTA blandt andet en permanent lavere beløbsgrænse, afskaffelse af formodningsreglen og en tilpasning af positivlisten til branchen.
Beløbsgrænsen er det minimum af løn, som en arbejdsgiver skal betale arbejdere uden for EU for, at de kan arbejde i Danmark. Den nuværende beløbsgrænse for arbejdskraft udenfor EU blev pr. 1. april i år sat ned fra 465.000 kroner om året til 375.000 kroner. Beløbet er inklusive feriepenge og pension.
Med hensyn til spørgsmålet om overenskomst, så påpeger Mette Falkenberg Rasmussen, at det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil tegne en overenskomst. For nogle virksomheder kan det være en fordel, men for andre kan det begrænse deres fleksibilitet. Desuden skriver Mette Falkenberg Rasmussen, at man sagtens kan drive en ansvarlig forretning uden at have en overenskomst:
– HORESTA forhandler og rådgiver virksomheder om overenskomster, men det er og bliver en beslutning, som den enkelte virksomhed skal træffe ud fra de forhold, som er virksomhedens virkelighed. Når det er sagt, så skal medarbejderne selvfølgelig have den korrekte løn inkl. relevante tillæg.
Billig arbejdskraft
Ifølge Kurt Frederiksen, så er kravet om mere udenlandsk arbejdskraft blot et udtryk for, at mange restauranter slet og ret ikke gider at have de forhold, som skal til for at tiltrække de danske kokke og tjenere. Det handler om at få arbejdskraften så billigt som mulig.
– Nogle virksomheder gider for eksempel ikke betale pension, fordi de hellere vil spare pengene. Det er den slags mentalitet, som gør, at de ikke tegner overenskomst, hvilket gør, at de har svært ved at rekruttere, siger han og tilføjer:
– Det er i min optik helt selvforskyldt, når de ikke vil tilbyde ordentlige forhold. Vi vil meget gerne være med til at løse udfordringerne med arbejdskraft, men det skal ske under ordentlige forhold til en fair løn.
Læs også
Jagten på udenlandsk arbejdskraft presser danske lønninger og overenskomster
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.