Søndag kom industriens forlig, som alle havde ventet på med spænding.
Forliget, der betegnes som et gennembrudsforlig ved OK23, baner vej for, at alle øvrige overenskomstområder kan komme videre med deres forhandlinger – og åbner også mulighed for nye forhandlinger i finanssektoren. Det siger Finansforbundets formand Kent Petersen.
Forhandlingerne mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) brød sammen den 9. februar, men nu vurderer Kent Petersen, at industriens forlig er noget, som man kan lade sig inspirere af.
– Det er et rigtig fornuftigt resultat. Det understøtter på mange måder den vurdering, vi har haft af både det private arbejdsmarked og den økonomi, der ligger til grund for den lønudvikling, der skal være de næste par år, siger han.
En forudsætning for, at det giver mening at sætte sig tilbage til forhandlingsbordet, er imidlertid, at arbejdsgiverne er villige til at give sig mere, slår Kent Petersen fast:
– Det er klart, at hvis jeg kan mærke, at der er bevægelse og forståelse for, hvordan resultatet skal læses, og vi kan finde en fælles idé om, hvor vi skal hen, så er der grobund for, at vi kan gå tilbage til forhandlingerne. Hvis der ikke er signaler om, at arbejdsgiverne ser anderledes på det hele, så er der ingen grund til at gå tilbage.
Onsdag eftermiddag er Finansforbundet og FA indkaldt til orienterende møde hos forligsmanden. Her lægger Kent Petersen op til, at hvis arbejdsgiverne er villige til at rykke sig mere, så er det ikke udelukket, at man vil genoptage forhandlingerne.
– Jeg har store forhåbninger om, at man i FA har regnet sig frem til samme værdi, som vi har regnet os frem til i forhold til industriforliget. Og at man også har en erkendelse af, at det er et godt sted at lade sig inspirere. Og jeg håber, at de kan se, at de skal betale noget mere, end de havde planlagt, udtaler han på Finansforbundets hjemmeside.
Sammenbrud efter bare tre møder
Ifølge Finansforbundet så brød forhandlingerne med FA sammen den 9. februar efter tre møder, fordi arbejdsgiverne ikke var villige til at levere et fornuftigt resultat til gavn for medarbejdere, sektor og samfund.
Ifølge administrerende direktør i FA Nicole Offendal handler det om, at man ikke kunne nå til enighed om, hvordan ansvarlige lønstigninger ser ud i den nuværende situation.
– Vi ved ikke, om der venter en økonomisk opbremsning rundt om hjørnet. Bremser økonomien op, kan for høje lønstigninger udløse fyringsrunder i sektoren og forringe virksomhedernes konkurrenceevne. Vi er ikke enige om, hvad der er ansvarlige lønstigninger i det nuværende økonomiske miljø, siger Nicole Offendal.
Efter sammenbruddet overgik forhandlinger til Forligsinstitutionen, og Finansforbundet sendte første konfliktvarsel.
– Vi forhandler på et komplekst bagtæppe sammen med resten af det private arbejdsmarked, som vi er helt bevidste om, men vi er selvfølgelig også gået til forhandlingerne med en forventning om, at medarbejderne skulle kompenseres rimeligt for en tårnhøj inflation og i øvrigt fremragende resultater i sektoren. Det har vi simpelthen ikke set vilje til fra arbejdsgiverne på nuværende tidspunkt, og derfor må vi nu lade forhandlingerne fortsætte via Forligsinstitutionen, udtalte Kent Petersen den 9. februar.
Konflikt er helt sikkert en mulighed
Kent Petersen blev interviewet af FinansWatch, hvor han påpegede, at strejke helt bestemt er en mulighed. Kent Petersen, som har forhandlet overenskomster for Finansforbundet siden 2000, fortæller, at han aldrig har oplevet parterne være så langt fra hinanden som nu.
– Det kan jeg først vurdere, når vi har været i Forligsinstitutionen. Men det er klart, hvis jeg skulle vurdere det med afsæt i, hvor vi er lige nu, så er risikoen for en konflikt meget overhængende, sagde forbundsformanden til Finanswatch.
Når parterne ikke frem til enighed, kan Finansforbundet sende deres andet konfliktvarsel. Det kan udløse en konflikt, som tidligst kan starte fra 1. april, og herefter kan forligsmanden udskyde konflikten to gange 14 dage.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
