Udtalelse
Da klokken torsdag slog 16 på Rådhuspladsen i København, stod omkring 50 fagligt aktive klar foran Dansk Industris hovedkvarter for at slå katten af tønden. Eller som de selv sagde: for at slå bunden ud på Dansk Industri.
Forhandlingerne om nye private overenskomster er i fuld gang, men mens man venter på, at industriens forhandlere bliver færdige med at forhandle, så skulle man have det lidt sjovt, mente aktivistgruppen Arbejdere i Bevægelse, der derfor havde inviteret til fastelavnsarrangement for folk i alle aldre.
Foto: Lasse Son Nørby Olsen
Børn og voksne havde fået hver deres tønde, men budskabet var det samme: DI skal have hænderne ned i lommerne. Tønderne havde af den grund også fået påmalet DI med blå bogstaver hele vejen rundt.
En af medarrangørerne er stilladsarbejder Mark Svensson. Han forklarer til Arbejderen, at Arbejdere i Bevægelse syntes, der var brug for at have det lidt sjovt, mens man ventede på resultatet af industriforhandlingerne.
Foto: Rosa Mørch Jørgensen
– Vi er her, fordi der er gang i en overenskomstsforhandling, og i og med at det er fastelavn om tre dage, så blev vi enige om, at her var der en sjov gimmick og et statement i at slå bunden ud på Dansk Industri, og det kan man gøre ved at slå katten af tønden. På den måde er der også noget for børn, siger Mark Svensson til Arbejderen.
Det kan flere se sig selv i. HF-studerende Cornelius Gry-Liljensøe var i godt humør, da Arbejderen talte med ham om, hvorfor han var med til gårsdagens aktivitet.
– Jeg er her for at støtte op om fagbevægelsen. Her under og efter corona har vi set, at der er nogle firmaer, der har fået nogle helt enorme profitter. Samtidig har vi haft inflation her i landet, så reallønnen er faldet, mens der er nogle rige spekulanter, der sidder og tjener boksen, og så synes jeg, at det er en ret fed event den her. Det er jo ved at være fastelavn, så man må gerne have det lidt sjovt, samtidig med at man kommer ud med sit budskab, og det er faktisk mega hyggeligt. Man får gratis kaffe, og der er børn og voksne, og alle har det bare sjovt, siger den 23-årige HF-elev med et smil.
Foto: Rosa Mørch Jørgensen
Det går langsomt med forhandlingerne
Det, at man stadigvæk ikke er nået til enighed på industries område, kan give anledning til bekymringer for nogle. Sædvanligvis ligger der et forlig på industriområdet på dette tidspunkt i forhandlingsforløbet, og flere forventer da også, at der foreligger noget konkret i denne eller næste weekend.
Spørger man tømrerlærlingen Marius Uhd fra BJMF Ungdom, så håber han på det bedste, men forventer ikke noget særligt.
– Jeg ved ikke helt, om jeg er fortrøstningsfuld. Jeg håber på det bedste, men jeg tror også, at jeg har en idé om, at de selvfølgelig ikke gider at give os nogle penge som altid. Man kunne jo håbe, at vi ender i en konflikt. Det kommer i hvert fald til at ske, hvis vi ikke får, hvad vi vil have, slår tømrerlærlingen fast.
Foto: Rosa Mørch Jørgensen
Sådan ser formanden for BJMF, Claus Westergreen, også på det. Han var også med til slå bunden ud på DI i går eftermiddags. Da Arbejderen spurgte om hans syn på forhandlingerne, svarede fagforeningsformanden:
Foto: Rosa Mørch Jørgensen
– Man kan godt blive lidt nervøs, når forhandlingerne trækker ud. Jeg håber, at det er på grund af, at arbejdsgiverne godt forstår, at der er nogle ting, vi vil have. Vi vil gerne have bedre forhold for de udenlandske kolleger og mere i løn. Det, tror jeg, er ekstra vigtigt den her gang. Det er i hvert fald det, jeg hører fra folk. De siger, at lønnen gerne skulle blive en hel del bedre. Der er også nogle ting på de bløde områder, blandt andet noget sygeløn, siger han til Arbejderen.
Cornelius Gry-Liljensøe mener heller ikke, at det tegner særlig godt indtil videre, og han mener bestemt ikke, at hele dramaet om store bededag hjælper på det.
– Jeg har svært ved at se, at det her skulle blive en overenskomst, som folk kan se sig selv i. Vi har en kæmpe inflation, så der skal virkelig til at gives noget, hvis lønnen skal følge med. Og så har vi jo også en regering, der har fundet på, at de vil afskaffe en helligdag. Det er vist ikke rigtig andre end dem selv, der ved hvorfor, at den helligdag skal afskaffes, og hvorfor det er en god idé. Det gør det jo bare endnu sværere, men mon ikke vi får dem ned med nakken alligevel, siger han til Arbejderen og slutter af med et grin.
Store bededag overskygger nogle af kravene
For Mark Svensson er det vigtigt, at der bliver den her slags små markeringer som tøndeslagningen for at vise offentligheden, at OK23 stadig er i gang. Han mener derfor også, at det er farligt, at alt fokus har ligget på store bededag under de her forhandlinger, fordi det kan skygge for alle de andre krav.
– Umiddelbart synes jeg, at store bededag har overtaget for meget i debatten, og jeg frygter, at det er et røgslør for at få os til at glemme vores rent faktiske mål. Men vi er her i dag for at vise, at vi ikke har glemt vores mål, siger han til Arbejderen.
Han fortæller, at nogle af de krav, Arbejdere i Bevægelse har opstillet, eksempelvis er en forhøjelse af mindstelønnen, så bunden bliver hævet, samt en overenskomst som alle kan se sig selv i uanset fag. Mark Svensson mener ikke, at der er noget, der står i vejen for, at de krav bliver imødekommet, sådan som økonomien ser ud lige nu.
– Jeg tror, vores krav er realistiske i forhold til, hvordan økonomien ser ud. Økonomien er til det, uanset hvad de påstår derinde i Dansk Industri. Det er kronede dage for mestrene, for Dansk Industri og det, der førhen var Dansk Byggeri, siger stilladsarbejderen og fortsætter:
– De tjener masser af penge. I min optik er det en gratis overenskomst for de organiserede, de rigtige og de fornuftige mestre, for de ligger ikke og betaler deres folk nede i det laveste lønniveau alligevel. De eneste, det kommer til at ramme, er alle plattenslagerne, der lever højt på, at de kan tage røven på vores udenlandske kolleger og folk, der ikke ved bedre.
Murerne er færdige
Selvom industriforhandlingerne stadig er i gang, så er murerområdet blevet enige om 14 protokollater med deres arbejdsgivermodpart, fortæller Claus Westergreen.
– På murerområdet er vi færdige med de dele, som ikke har noget med økonomi at gøre. Vi har faktisk haft nogle gode og konstruktive forhandlinger med vores arbejdsgivere og er blevet enige om 14 protokollater. Det er en landsdækkende overenskomst, vi på murerområdet er enige om, men den gælder selvfølgelig kun, hvis alle andre også er enige, fortæller BJMF-formanden.
Claus Westergreen påpeger dog også, at det langt fra betyder, at forhandlingerne er nået til ende. Man har for eksempel ikke haft mulighed for overhovedet at vende spørgsmålet om økonomi. Det kan man ikke berøre, før industrien er færdige med sine forhandlinger, fordi de som det største område lægger den overordnede linje.
– Jeg ved også, at beton’erne stort set er færdige, mens tømrerne er et pænt stykke fra, og så er der jo industrien, som vi allesammen går og venter på. Når de har lagt de store linjer, skal vi allesammen til at forhandle færdigt. Det er jo først der, at de forskellige grupper skal til at forhandle, og det tager lidt tid åbenbart, siger han og uddyber:
– Når vi er blevet enige på murerområdet, så er det også, fordi det er nogle ret decentrale krav. Det er ikke det store, man kan forhandle om. Det er jo ikke noget med økonomi, og det er jo det, som kollegerne gerne vil have – det er noget mere i lønningsposen, de gerne vil have. Vi kan heller ikke snakke arbejdstid, fordi det er noget, der er gældende for alle, så der kan vi heller ikke rigtig gøre noget. Det er ikke det store, vi rykker, men vi er dog blevet enige, og jeg synes, det er fedt, at vi har fået 14 protokollater i hus, der præciserer, hvad vi kan og skal.
Ender det i konflikt?
– Jeg tror, at hvis der kommer en konflikt, så kommer den i år. Kommer der ikke en konflikt i år, så går der lang tid, før der kommer en konflikt, tror jeg.
Sådan siger stilladsarbejder Mark Svensson. Han siger, at hvis de stillede krav ikke bliver imødekommet, så er der udsigt til konflikt. Mark Svensson har dog ikke lyst til at ende i en konflikt for enhver pris. Han mener, at hvis der er behov for en konflikt, så kommer der en konflikt, og ellers gør der ikke.
– Vi skal ikke konflikte bare for at konflikte, men vi skal også vise, at vi er klar, og at vi ikke er bange for at konflikte. Hvis man håber på en konflikt for konfliktens skyld, så svarer det lidt til, at man håber, naboen sviner en til, og så går man ind og hamrer ham et par på hovedet for at vise, at man kan. Der er ikke nogen grund til at håbe, at det udvikler sig i den forstand. Vi har vores krav, og vi er klar til at stå på mål for de krav, og så må man tage det, som det kommer, siger han til Arbejderen.
Han mener, at man som udgangspunkt er gode venner, så længe forhandlingerne står på, og at hvis man så ikke når til enighed, så må man jo tage den derfra, og så skal arbejderne altså være klar til en konflikt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
