Snakken om det prekære arbejdsmarked har fyldt meget i de seneste års offentlige debat. Det har den også gjort for fagforbundet 3F, der den 4. juni 2021 indledte konflikt mod Nemlig.com og siden har stået foran virksomhedens hovedlager i Brøndby hver torsdag morgen for at opfordre firmaet til at skrive under på en overenskomst.
Det er ikke lykkedes endnu. Ligesom det heller ikke er lykkedes 3F at få Wolt, der udbringer mad via en app, til at tegne overenskomst for at sikre budene ordnede forhold.
Hvordan kan det være, at firmaer som Nemlig.com og Wolt vinder frem blandt forbrugerne, når man gang på gang oplever, at de systematisk arbejder uden om den danske model? Det spørgsmål forsøger Arbejderen at finde svar på.
3F indledte konflikten efter afsløringer af chaufførernes forhold og Nemlig.com’s arbejdsmetoder i Fagbladet 3F og Politiken. Her fortalte chaufførerne blandt andet om, at de var tvunget til at tisse i flasker, om arbejdsuger på syv dage, 15 timer i døgnet, store bøder for at komme for sent og månedsvis uden fridage.
På trods af konflikten og den faglige indsats fra 3F i mere end et år, så er det ikke kommet videre end til forhandlinger med det konfliktramte selskab.
Ved madudleveringsplatformen Wolt er problemet, at de ansatte har såkaldte nultimerskontrakter, hvilket gør, at de hverken har krav på feriepenge, pension eller betalt sygdom. Transportgruppen i 3F har også forsøgt at få Wolt til at skrive under på en overenskomst, hvilket stadig ikke er lykkedes, men forhandlingerne kører fortsat.
Ordentlige virksomheder er ikke bange for ordentlige forhold
Formanden for 3F’s transportgruppe, Jan Villadsen, gæstede Pilestræde – Berlingskes nyhedspodcast sidste år i september. Podcasten handlede om virksomheders brug af “falske selvstændige” såsom Wolt-bude og chauffører hos Nemlig.com.
Jan Villadsen bliver udfordret på, om det da ikke giver mening, at arbejdsmarkedet ser forskelligt ud alt efter, hvem der navigerer på det. Hertil svarer han, at man i 3F ikke er bange for fremtiden eller bange for et fleksibelt arbejdsmarked, men at det i langt højere grad handler om de tilkæmpede goder og vilkår, som virksomheder med overenskomst efterlever. Det frie og fleksible arbejdsmarked, som for eksempel de unge studerende efterlyser, kan de sagtens få, selvom deres arbejdsplads tegner overenskomst. Det er faktisk bare til deres fordel, fordi det for eksempel vil betyde, at de får løn, også hvis de bliver syge.
Jan Villadsen mener, at Wolt har pligt til at følge dansk lovgivning, og at princippet om at være falsk selvstændig ikke hører hjemme på det danske arbejdsmarked. Det største problem er i virkeligheden, at både Nemlig.com og Wolt gerne vil bestemme, hvilken uniform de ansatte går i, og hvordan de udfører deres arbejde, men ikke har lyst til at påtage sig det arbejdsgiver- og ledelsesansvar, der følger med, siger Jan Villadsen i podcasten.
I et debatindlæg i Politiken forklarer Jan Villadsen, at det er i alles interesse, at der bliver skrevet en overenskomst. Og at det ikke er gammeldags, når fagbevægelsen kæmper for overenskomst og dermed ordnede løn- og arbejdsvilkår, fair konkurrence og velfærd for både lønmodtagere og arbejdsgivere.
– Men måske er det Wolt, der kan kalde sig for gammeldags og ikke 3F. For Wolt har tilsyneladende forudindtagede holdninger til, hvor fleksibel en overenskomst kan være. Vi er skam nysgerrige efter at høre om Wolts konkrete tanker, og vi indgår gerne en endnu bedre overenskomst end den nuværende, hvis det er muligt. Det afgørende for os er, at budene har et job, de kan leve af, skriver transportformanden i Politiken.
Arbejdet fejler intet – vilkårene er problemet
Rasmus Emil Hjorth har arbejdet som madbud i cirka to år, både hos Just Eat og hos Wolt, men blev i november måned opsagt af Wolt. Rasmus Emil Hjorth har været aktiv i arbejdet med at organisere madbude i Wolt. Han har egentlig ikke noget imod arbejdet i sig selv – han kan nemlig som så mange andre lide fleksibiliteten og friheden. Det handler mere om de vilkår, det bliver gjort under.
– Egentlig synes jeg jo ikke, at der er noget galt med selve arbejdsvilkårene. Det er mere det med, at vi er enkelte CVR-numre. Den udfordring man står overfor er, at man ikke har nogen form for beskyttelse i forhold til ansættelsesret, ikke bare i forhold til overenskomst. Der er heller ikke noget, der hedder dækning af arbejdsmiljøloven eller dækning af funktionærloven, siger han til Arbejderen.
Rasmus Emil Hjorth ville selv mene, at han er blevet fyret af Wolt, selvom det på papiret hedder, at samarbejdet er blevet opsagt.
– Det er den udfordring, vi står overfor, som er, at der ikke er nogen beskyttelse. Jeg er jo ikke unik i det tilfælde. Det er ikke kun Wolt-bude, der har de her ansættelsesvilkår. Det ser man jo også alle mulige andre steder med ansatte på nultimerskontrakter, siger han.
Hvilken rolle spiller 3F?
Et spørgsmål er imidlertid, om de traditionelle redskaber, som fagbevægelsen hidtil har benyttet sig af, virker, når man skal have virksomheder som Nemlig.com og Wolt til at skrive under på en overenskomst.
Karsten John Christensen, forhandlingssekretær i 3F’s transportgruppe, både håber og tror på, at 3F vil nå i mål med dem begge. Selvom 3F har kørt konflikt mod Nemlig.com i halvandet år uden at få hevet overenskomsten hjem, bevarer forhandlingssekretæren optimismen.
– Omkring Just Eat, COOP og Føtex er der først og fremmest at sige, at de er gået forrest og kan se værdien i et ligeværdigt samarbejde og forhandlinger om løn og arbejdsvilkår, sådan som vi har tradition for i Danmark. Jeg både håber og tror derfor, vi kan nå lige så langt med både Wolt og Nemlig.com. Men det tager nogle gange lang tid at nå i mål, siger han til Arbejderen.
Ud over at 3F har stået ved Nemlig.com’s lager i Brøndby stort set hver torsdag siden konfliktstart, har der også været uddeling af løbesedler ved diverse stationer rundt om i København. Der har også jævnligt været store støttedemonstrationer for chauffører og lageransatte arrangeret af 3F’s Transportgruppe på udvalgte steder i København og Aarhus.
Foto: 3F København på Facebook
Karsten John Christensen fortæller, at ud over de ugentlige støttedemonstrationer så har forbundet også kørt andre kampagner for at belyse problematikken:
– Demonstrationerne foran Nemlig.com er ikke den eneste kampagneform og strategi, vi bruger. Vi har blandt andet brugt annoncer i dagspressen, film og posters på sociale medier samt artikler om forskellige problemstillinger hos både Wolt og Nemlig.com i pressen til at sætte fokus på de forhold, vi gerne vil lave om.
Kan man ty til andre våben?
Spørgsmålet om, hvorvidt det er nok med støttedemonstrationer, uddeling af løbesedler og annoncer på sociale medier, har Arbejderen sendt videre til Thomas Strømsholt. Han er aktiv i det tværfaglige netværk ‘Arbejdere I Bevægelse’ og formand for Stilladsarbejdernes Landsklub.
Den faglige aktivist siger til en start, at han er meget uforstående overfor, hvorfor 3F’s transportgruppe har ført den samme slags kampagne i halvandet år uden at have fået nævneværdige resultater ud af det.
– Jeg synes altid, at hvis man kører en konflikt, hvor det drejer sig om at få skabt nogle ordentlige arbejdsforhold, og det, man så gør, ikke har effekt, så bør man gøre noget andet, siger han til Arbejderen og fortsætter:
– Løsningen må jo være at finde ud af, hvordan vi får organiseret de kolleger, der kører rundt og leverer varer for Nemlig.com. Hvis man har valgt den strategi, hvor man står et sted, og ingen aner, man er der, så burde man finde en anden måde at gøre det på. Hvis det er sådan, at man allerede har nogle medlemmer, så burde man måske bruge noget mere energi på at klæde dem på til at kunne være organisatorer indefra, så vi rent faktisk kan få organiseret nogen.
Thomas Strømsholt påpeger, at 3F har kræfterne til at spille med musklerne, fordi Nemlig.com jo eksempelvis leverer varer til institutioner, hvor 3F har overenskomst. Han foreslår, at man ser i den retning og får engageret sine medlemmer i en solidaritetskampagne med Nemlig.com’s chauffører.
– Normalt siger jeg til mine kolleger, at hvis I bliver ved med at gøre det samme og opnår et utilfredsstillende resultat, så bør en klokke ringe om, at I burde gøre noget andet. Fra hvad jeg kan se, burde der være en palet af andre muligheder. Nu er jeg ikke helt inde i deres organiseringskampagne, og hvad de har tænkt sig at gøre, men jeg har aldrig oplevet, at folk ikke ønsker ordentlige vilkår, siger han og fortsætter:
– Enten skyldes det, at 3F ikke har fået skabt en tillid hos de her mennesker om, at fagbevægelsen rent faktisk kan gøre en forskel, eller også er det fordi, man har valgt de forkerte mennesker eller den forkerte organiseringsstrategi. Der er mange måder, man kan komme ind bagved og få hul igennem på.
Udsatte arbejdere i usikre erhverv
Det er ingen hemmelighed, at det kan være svært at navigere på det danske arbejdsmarked, selv hvis du er dansker, men det er endnu sværere, hvis du kommer hertil som udenlandsk arbejder. Det er tilfældet for mange af chaufførerne hos Nemlig.com.
For Rasmus Emil Hjorth har det naturligvis været svært ikke at have de basale arbejdsrettigheder i orden, som man bør have, overenskomst eller ej, men mange andre ansat på nultimerskontrakter er også udenlandske arbejdere, og her spiller nogle helt andre problematikker ind. Både hos Wolt og hos Nemlig.com er der tale om bude og chauffører, som ikke er vant til at navigere på det danske arbejdsmarked, og som af den grund ikke kender spillereglerne og rettighederne, når man er lønmodtager i Danmark.
Det betyder, at de kan blive udnyttet i langt højere grad end danske arbejdere, fordi de ikke ved, hvad de har krav på. En af chaufførerne fra Nemlig.com har fortalt om de elendige forhold til Politiken:
– Hvis jeg bliver forsinket på ruten, får jeg en bøde fra Nemlig.com, som jeg har oplevet kan være på op til 2000 kroner. Og hvis jeg leverer en kasse til den forkerte kunde, skal jeg betale indholdet af kassen. Jeg tjener omkring 700 kroner på en hel arbejdsdag, og det er stressende hele tiden at vide, at jeg kan miste flere penge, end jeg tjener, hvis jeg laver en fejl.
Thomas Strømsholt mener, at noget af det vigtigste, transportgruppen i 3F skal gøre, er at få gjort de her chauffører og bude bekendt med det danske arbejdsmarked i organiseringsprocessen. For Thomas Strømsholt lugter det, som Nemlig.com har gang i, ret meget af noget, der ikke hører hjemme på et dansk eller et hvilket som helst arbejdsmarked.
Fagbladet 3F har beskrevet, at Nemlig.com har haft ansat tidligere militærfolk og indpiskere, som skulle presse og overvåge de ansatte på lagret til at præstere bedre.
– Mit gæt er, at hvis man kommer ind bagved Nemlig.com, så har vi at gøre med noget, der er helt anderledes end det almindelige arbejdsmarked. Det er min sparsomme erfaring med mange års organisering af udenlandsk arbejdskraft. Man er oppe imod noget, man ikke er vant til. Jeg tror, man er oppe imod noget, der ikke er så fint i kanten, og det betyder, at lige så snart folk rokker med ørerne, så er der trusler, og på den måde kan man holde mennesker nede i ret lang tid, specielt hvis de er her midlertidigt eller på beløbsordning. Der er man mere udsat, siger Thomas Strømsholt til Arbejderen.
Håber på en kanin i hatten
Thomas Strømsholt har svært ved at forstå, hvorfor 3F ikke har haft succes med at få chaufførerne organiseret, men han mener også, at det er en ret specialiseret indsats, man skal lave, hvis man har at gøre med noget, der ikke er helt fint i kanten.
– De få gange vi har haft med det at gøre i stilladsbranchen, så har arbejdsgiverne dit pas eller eventuelt en lille lokal rockerklub, der holder styr på, hvem der er hvor, og hvis nogen skal sættes på plads, så gør man det. Bag ved det hele er der en bagmand med en masse penge. Der skal en hel anden og speciel type mennesker ind for at organisere sådan noget, og det ved jeg ikke, om man gør. Det kan jo godt være, at man har hul på bylden, men at vi andre bare ikke hører om det. Jeg synes bare, det er en torn i øjet, fortæller han til Arbejderen.
Arbejderen har også talt med en aktiv bygningsarbejder fra gruppen Arbejdere i Bevægelse, som ønsker at være anonym. Arbejderen er bekendt med hans identitet. Han fortæller, at han er helt overbevist om, at der skal bruges andre redskaber end dem, der normalt bruges af fagforeningen for at få Nemlig.com til at skrive under.
– Jeg er helt overbevist om, at der skal bruges andre metoder. Vi burde optrappe. Man skulle allerede efter en måned eller halvanden have blokeret og været blevet stående og lukket begge indgange, indtil de havde skrevet under, siger bygningsarbejderen til Arbejderen. Han kan dog godt se, at det er svært for 3F som forbund at bruge samme slags metoder, som Arbejdere i Bevægelse kan benytte sig af.
– 3F kan ikke gøre den slags ting, de kan ikke blokere lovligt. Chaufførerne fik ikke overenskomst, det var kun dem inde på lagret, der fik det. Derfor kan man ikke blokere lagret, for de har overenskomst. Jeg tror ikke, at 3F som forbund har andre våben end at lave oplysningskampagne, siger han.
Thomas Strømsholt håber på, at der gemmer sig en kanin i hatten, som han siger. Han håber, at transportgruppen har et hemmeligt våben, klar til at hive frem, når Nemlig.com mindst venter det.
– Jeg har et håb om, at det bare er os, der ikke ved, hvad der foregår, men jeg frygter, at det ikke er tilfældet. Jeg håber, at de er i gang med at optrevle et eller andet deep undercover, der pludselig kommer springende ud, siger han.
“Byggegruppen var gået bersærk”
I byggegruppen i 3F er man ikke vant til, at der går over et år uden en overenskomst, fortæller Thomas Strømsholt.
– Den kampagne, som transportgruppen kører på, er måske gennemtænkt, det skal jeg ikke kunne sige, men den ligger langt fra den måde, som vi arbejder på i byggegruppen. Hvad med grillfester, hvor der bliver langet pølser over disken, hvor man får inviteret de her chauffører til hyggeaften? Jeg håber, man gør alle de ting, for det er en torn i øjet, der svækker os alle, at der ikke er kommet hul på den der, siger han for at understrege, at sociale arrangementer også kan bruges til at skabe en tillid mellem de udenlandske chauffører og fagforeningen.
For Thomas Strømsholt virker det lige nu som om, at man ikke rigtig vil gøre, hvad der skal til. Han mener, at man ikke behøver at spille spillet så pænt, som man har gjort indtil videre.
– Hvis arbejdsgiveren ikke spiller efter bogen, så behøver vi heller ikke at gøre det. Men jeg ved jo ikke, hvor langt de er med det i transportgruppen, siger han og fortsætter:
– Jeg tror simpelthen, at byggegruppens medlemmer ville gå berserk i frustration, hvis der var gået så lang tid. Jeg håber, at de har et eller andet, vi andre ikke ved. Hvis man er for stolt til at bede om hjælp, så fatter jeg det heller ikke, siger han og refererer til, at transportgruppen sagtens kan bede om hjælp og støtte fra Stilladsarbejdernes Landsklub og Arbejdere i bevægelse.
Læs også
Fagligt
Bag om nyhedsstrømmen
Brutale arbejdsforhold som dem hos Nemlig.com er konsekvens af bevidst strategi
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
