Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, er bekymret for, at en EU-mindsteløn vil fungere som murbrækker i forhold til, at EU også begynder at blande sig i strejkeretten og arbejdsmarkedspensionerne.
Det gav hun udtryk for på et debatmøde den 17. oktober i Byggefagenes Hus i København. Mødet var arrangeret af EU-udvalget i 3F BJMF med tilskud fra Europa-Nævnet.
Bente Sorgenfrey understregede på mødet, at det afgørende er, at direktivet om EU’s mindsteløn er et brud på Lissabontraktaten, der udstikker rammerne for, hvilke områder EU må arbejde indenfor.
I Lissabontraktatens artikel 153 stk. 5 står der, at EU ikke har beføjelser til at blande sig i “lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
– Det er helt afgørende, at vi ikke får åbnet en sliske, hvor EU efterfølgende kan begynde at se på strejkeret, blokader og andre ting. Det her er en meget principiel diskussion, sagde Bente Sorgenfrey.
Hun er også bekymret for, at indførelse af en EU-mindsteløn åbner for, at EU kan blande sig, når det gælder for eksempel de danske arbejdsmarkedspensioner.
– Vores arbejdsmarkedspensioner bliver opfattet som noget, der er knyttet til lønnen og lønforhandlinger. Min bekymring er, at det kunne være et sted, hvor EU gik ind og regulerede, erklærede hun på mødet.
I debatten deltog også Louis Jacobsen, der er murersvend og medlem af bestyrelsen i 3F BJMF, samt Tobias Clausen, EU-politisk rådgiver for Enhedslisten. Begge er folketingskandidater for Enhedslisten.
De deler Bente Sorgenfreys bekymringer for konsekvenserne af en EU-mindsteløn.
Hvis ikke vi får stoppet direktivet om EU’s mindsteløn, kan det åbne en ladeport for, at EU kan blande sig i for eksempel strejkeretten, understregede Tobias Clausen.
– Der ligger en garanti i Lissabontraktaten for, at lønforhold og strejkeforhold ikke er noget, som EU blander sig i. Det spillede jo en rolle, dengang Danmarks sagde ja til traktaten. Det vil en EU-mindsteløn rokke ved, sagde han.
Mindstelønsdirektivet slår fast, at lande, hvor mindre end 80 procent af arbejdsmarkedet er dækket af en overenskomst, bliver forpligtet til at lave en handleplan til EU-kommissionen.
– Danmark kan ret hurtigt komme under 80 procents dækning. Vi er på 82 procent lige nu, så der er ikke langt ned til 79 procent. I det tilfælde vil vi skulle lave en handleplan til EU-kommissionen om, hvordan vi vil øge overenskomstdækningen. Vi bliver ikke påtvunget mindstelønnen med det samme, men det vigtige er, at mindstelønsdirektivet bryder med EU-traktaten, sagde Bente Sorgenfrey.
Ifølge direktivet kan mindstelønnen i de lande, der er omfattet af den lovbestemte mindsteløn, for eksempel ligge på 60 procent af medianlønnen. Hvis man tager de samlede lønninger i det pågældende land og finder det beløb, hvor halvdelen tjener mere og halvdelen mindre, så har man medianlønnen.
I Danmark vil en mindsteløn ud fra det princip svare til en årsløn på omkring 247.000 kroner, forklarede Louis Jacobsen på mødet. Mange af hans kollegaer er bekymrede for, at det, der skulle være mindstelønnen, vil ende med at blive normallønnen.
– Helt grundlæggende er lønninger ikke noget, som politikerne skal blande sig i. Overenskomsterne skal vi forhandle selv, de skal ikke dikteres fra EU eller Folketinget. Bliver direktivet en realitet, vil det svække den faglige organisering og forhandlingerne på arbejdspladserne ud fra en overenskomst, erklærede den fagligt aktive murersvend.
Han pegede også på det problematiske i, at der er kommet en såkaldt “individuel ret” til at være dækket af en lovbestemt mindsteløn med i direktivet. Den danske fagbevægelse frygter, at en enkelt arbejder fra for eksempel Kristelig Fagbevægelse (Krifa), der er tilhænger af EU’s mindsteløn, kan rejse en sag med krav om mindsteløn og dermed omgå en dansk undtagelse fra direktivet.
EU’s mindstelønsdirektiv blev formelt vedtaget den 4. oktober på et møde blandt EU’s finansministre. Danmarks mulighed for at stoppe direktivet er at anlægge et såkaldt annulationssøgsmål ved EU-domstolen.
Alle fagforeninger i Fagbevægelsens Hovedorganisation er enige om, at den danske regering skal anlægge søgsmål. Den nuværende regering har ikke klart meldt deres holdning ud. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard peger på nødvendigheden af grundigt at analysere fordele og ulemper.
– Det er vigtigt, at fagbevægelsen bliver ved med at markere vores modstand og vise, at vi står samlet om, at regeringen skal anlægge et annulationssøgsmål, selvom det ikke vil vække begejstring i Bruxelles. Et søgsmål kan handle om at få fjernet hele direktivet eller dele af direktivet. Nu må vi se, om den regering, vi får efter et valg, vil sende en ansøgning, sagde Bente Sorgenfrey.
På et spørgsmål fra salen om, hvad Fagbevægelsens Hovedorganisation gør for at lægge pres på politikerne, svarede hun:
– Vi lægger pres på alle partierne. Den indsats kan godt være lidt usynlig. Men det er vores opgave som hovedorganisation.
Louis Jacobsen glædede sig over, at aktive 3F-afdelinger sikrede, at der blev afholdt en faglig demonstration mod EU’s mindsteløn ved Folketingets åbning den 4. oktober. Ellers har han ikke kendskab til fremadrettede aktiviteter i den københavnske fagbevægelse for kravet om et søgsmål.
– Der er en åben spillebane nu, hvor der er valg. Vi mangler at få at vide, hvad Venstre og Socialdemokratiet mener om et søgsmål. Vi skal spørge politikerne om det i valgkampen, sagde Tobias Clausen.
Der er begrænset tid at handle på. Et annulationssøgsmål skal ifølge juraprofessor Jens Kristiansen være anlagt indenfor to måneder og 24 dage efter, at EU-direktivet er fremlagt offentligt i EU-tidende, hvilket endnu ikke er sket.
– Hvis regeringen ikke går til EU-domstolen indenfor tidsfristen, er det en stiltiende accept af, at EU godt må lovgive på det her område. Der kan ikke rejses en sag på et senere tidspunkt. Jeg kan godt frygte en proces, hvor den danske regering siger meget sent op til deadline, at den ikke har tænkt sig at anlægge et søgsmål, og at det så er svært på kort tid at mobilisere til modstand, sagde Tobias Clausen som et argument for at sætte fuldt tryk på kravet om et søgsmål nu.
Han understregede, at det ikke er uset at rejse en sag om annulering. Storbritannien anlagde for eksempel annulationssøgsmål i forhold til arbejdstidsdirektivet. Samtidig slog han fast, at hvis Danmark ender med at tabe en sag ved EU-domstolen, er der endnu en mulighed i det juridiske system.
– Næste skridt kunne være at gå til den danske Højesteret, som er den sidste instans i forhold til at afgøre, om EU har bevæget sig udenfor de kompetencer, de har fået. Det er tidligere set i andre sager, at Højesteret har underkendt EU, konstaterede Tobias Clausen.
Arbejdet med at få en EU-mindsteløn har været på dagsordenen i mange år i EU-systemet, fortalte Bente Sorgenfrey på debatmødet.
– Der er blevet talt om det i hvert fald i de sidste 13 år, hvor jeg har været en del af den europæiske fagbevægelse. Da Ursula von der Leyen blev foreslået som kommissionsformand i 2019, var det en betingelse fra den socialdemokratiske gruppe for at støtte hende, at der kom en EU-mindsteløn, som den europæiske fagbevægelse ønskede, sagde Bente Sorgenfrey.
– Det har været svært, at kun Sverige og Danmark er imod. Jeg har haft mange diskussioner og mange slagsmål med vores europæiske fagforeningskollegaer. Men i dag forstår de vores synspunkt og ved, at det ikke handler om at være usolidarisk, tilføjede hun.
I dele af fagbevægelsen i andre EU-lande er begejstringen over EU-mindstelønnen kølnet noget af.
– Der er en kæmpe skuffelse blandt mange europæiske fagforeningskollegaer over, at direktivet ikke fastsætter et niveau for mindstelønnen. Det havde de håbet på, forklarede Bente Sorgenfrey.
Hun understregede på mødet, at hun er EU-tilhænger, men ikke føderalist. Hun går ind for stærke nationalstater.
Efter publicering af artiklen er der lavet mindre ændringer af teksten på baggrund af den netop offentliggjorte danske oversættelse af den endelige direktivtekst.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Arbejderens artikel viser hvor galt det står til i fagbevægelsen. Fortalerne for et søgsmål har ikke en jordisk chance for at få det accepteret ved EU-domstolen. Som Arbejderen skriver, er det kun Danmark og Sverige som protesterer over mindestelønnen.
Vi står helt isolerede i EU. Hvornår vågner fagbevægelsen op og indser, at dens holdningsskifte til EU er en nødvendighed!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
