Reportage
Bliver en EU-bestemt mindsteløn en realitet, så kan det være slut med den danske model, underforstået forhandlinger, hvor arbejdsgivere og fagbevægelse aftaler løn og andre forhold for danske lønmodtagere.
Sådan lyder advarslen fra en række fagforeninger, der er i gang med at forberede en kampagne i protest mod planerne fra EU. Kampagnen under overskriften “Stop EU’s planer om mindsteløn” skydes officielt i gang på Facebook søndag den 5. december.
– Så hold godt øje med de sociale medier, lyder opfordringen fra Allan Busk, formand for 3F Aalborg og én af initiativtagerne.
Han har taget forskud på kampagnen med et opslag på Facebook, hvor han spørger: Kan du leve for 80 kroner i timen? Han svarer selv: Nej vel, og konkluderer efterfølgende, at EU-mindsteløn ikke kun vil smadre den danske model, de danske overenskomster og dermed også det danske velfærdssamfund.
– Hvis lønnen er bestemt af en lov, og det er overladt til statslige myndigheder, om det bliver overholdt, så frygter jeg, at færre kan se formålet med at være medlem af en fagforening. Det vil alt andet lige betyde en svækket fagbevægelse, som risikerer at sætte gang i en nedadgående spiral i forhold til løn og arbejdsforhold, forklarer Allan Busk til Arbejderen.
Løn og faglig organisering hænger sammen
Der findes EU-lande, hvor lønnen er urimeligt lav. På spørgsmålet om, hvorvidt arbejdere i de lande ikke vil kunne få glæde af en EU-mindsteløn, lyder det fra en anden initiativtager til mod-kampagnen, formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) Claus Westergreen:
– Der er mange lande i EU, der i forvejen har en lovbestemt mindsteløn. Det kan være godt i det enkelte land, fordi de har en svag fagbevægelse. Men i Danmark er det arbejdsgiverne og lønmodtagerne, der selv forhandler vores løn og arbejdsforhold.
I 21 ud af Unionens 27 lande er mindstelønnen i dag bestemt ud fra lov. Undtagelserne er Danmark, Østrig, Cypern, Finland, Italien og Sverige, hvor mindstelønnen er bestemt ud fra overenskomstforhandlinger.
Den tredje initiativtager, Jakob Lykke, der er formand for 3F Esbjerg Transport, understreger, at det ikke er EU, der kan løse lavlønsproblematikken i de enkelte medlemslande:
– Se bare, hvordan det gik i Tyskland. To et halvt år inden Tyskland indførte mindsteløn, var alle officielt enige om at være imod. Mindstelønnen blev indført alligevel, og vi har set, hvor uhyggelig stærkt det kan gå med at udhule lønmodtagernes løn og rettigheder, siger Jakob Lykke til Arbejderen.
Working poor er en realitet
Mindstelønnen blev indført i Tyskland i 2014, og i starten gav den flere faggrupper et reelt lønløft. I dag er den lovbestemte mindsteløn på 71,4 kroner i timen, og situationen er den, at et stærkt stigende antal lønmodtagere er nødt til at have to jobs for at få økonomien til at hænge sammen.
– Det er det, man kalder working poor – altså at man stadig er fattig, selv om man har et arbejde. Det skal vi for enhver pris have stoppet i Danmark, siger Allan Busk.
Fra Jakob Lykke lyder det:
– Jeg har stadig til gode at se en dansk arbejdsgiver med så meget røv i bukserne, at han stadig betaler sine medarbejdere 250 kroner i timen, hvis naboen kun betaler 75 kroner. Nej, vi skal ikke være naive og tro, at der ikke kan ske det samme i Danmark som i Tyskland.
Processen i EU er allerede langt fremme, og på det sidste er det gået rigtig stærkt.
Den 11. november gav EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg grønt lys til det vidtgående direktiv. Dagen efter besluttede EU-parlamentet med stemmerne 443 for, 192 imod og 58 blanke at gå videre med planerne om regler for europæisk mindsteløn, og på mandag den 6. december deltager den danske regering i ministerrådsmøde i Bruxelles.
Et bredt flertal i Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stemt for, at den danske regering skal afvise mindstelønsdirektivet, når det skal behandles blandt EU’s beskæftigelsesministre, så initiativtagerne til kampagnen mod mindstelønnen håber, regeringen står fast, men frygter, at de bliver stemt ned på ministerrådsmødet.
Læs også
Fagligt
Svær kamp mod mindsteløn
S-minister får klart mandat fra Folketinget til at sige nej til EU-mindsteløn
Et nærliggende spørgsmål lyder derfor, om det ikke er for sent at sætte en kampagne i gang nu, og hvad de forventer, at der kommer ud af den?
– Det er lidt sent, at vi er kommet i gang, men det hele er kommet hurtigere, end vi troede, siger Claus Westergreen og fortsætter:
– Det er derfor, vi prøver at råbe op nu, så vi kan få ledelsen i 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation til at komme yderligere i gang med at argumentere i de faglige internationale organisationer, men også skubbe endnu mere til regeringen, end de gør.
Nu ruller kampagnen
Den faglige kampagne, som foreløbig tæller fagforeninger, der repræsenterer mere end 100.000 lønmodtagere, kommer primært til at køre på de sociale medier. Der kommer videoer om arbejdsforholdene i blandt andet Tyskland og England, som fortæller om betydningen af faglig organisering og et overenskomstdækket arbejdsmarked.
I sidste øjeblik måtte en plan om at rejse til Bruxelles og demonstrere mandag den 6. december, når ministerrådsmødet foregår, droppes på grund af corona.
– Det er en svær tid at lave faglige aktiviteter i, og vi siger ikke, at det her bliver let. Men vi vil gøre alt, vi kan for at holde politikerne fast på deres nej, og så går vi ellers i gang med at kontakte gud og hver mand i fagbevægelsen og diverse netværk. Vi skal have så mange som muligt med på den her kampagne og forklare, hvad der er på spil. Det er nu eller aldrig, siger Allan Busk, der suppleres af Jakob Lykke:
– Vi er tvunget til at sætte alle sejl til. Skal vi ikke blive løbet totalt over ende, så er det altafgørende, at fagbevægelsen har en klar og fuld oplyst tilgang til det her og en plan for, hvordan vi imødegår EU-mindstelønnen.
I Danmark er også arbejdsgiverne imod EU’s indblanding i løndannelsen på det danske arbejdsmarked. Sammen med formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, har Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, kritiseret EU-forslaget, der underminerer den danske aftalemodel og den fleksibilitet, som den giver på arbejdsmarkedet.
En del har ændret sig siden Kommissionens oprindelige direktivforslag, men ikke til det bedre set med danske øjne. Flertallet i EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg gav den 11. november ikke alene grønt lys til at gå videre i processen. Udvalget vedtog også en række ændringsforslag, der går langt videre end forslaget fra EU-kommissionen.
- 22 af EU’s 27 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.
- EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun ville indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet “En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa”.
- Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.
- Direktivforslaget lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være.
- Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.
- Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.
- Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
- Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
Tidligere var det lande med mere end 70 procents overenskomstdækning, som ville være undtaget fra at indføre en lovbestemt mindsteløn. Det ændrede EU’s Beskæftigelsesudvalg – under store protester fra de danske og svenske medlemmer af udvalget – til, at 80 eller 90 procent skal være omfattet af overenskomst. Bliver det en realitet, så slipper Danmark ikke for at indføre mindstelønnen, da overenskomstdækningen lige nu ligger omkring 80 procent og igennem flere år har været faldende.
Det nye direktiv forhandles endeligt på plads med EU-kommissionen ved såkaldte trilogforhandlinger. Det foregår på den måde, at først fremsætter EU-kommissionen lovforslaget, dernæst tager EU-parlamentet stilling, og det samme gør beskæftigelsesministrene i Ministerrådet, inden de tre EU-institutioner forhandler loven endeligt på plads.
EU-direktivet forventes vedtaget i 2022.
Læs også
Fagligt
En bombe under den danske model
Grønt lys til mindsteløns-direktiv i magtfuldt udvalg i EU-parlamentet
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
