Forhandlingerne om næste års økonomi i landets kommuner og regioner spidser nu til.
Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet, er utilfreds med, at regeringen har lagt op til en meget stram økonomisk ramme, der kun lige præcis afsætter penge til at dække udgifterne til et stigende antal børn og ældre.
Vi står over for gigantiske udfordringer i den offentlige sektor. Coronakrisen har betydet, at en række afgørende opgaver er skubbet foran, som nu skal indhentes.
Mona Striib, formand Forhandlingsfællesskabet
Forhandlingsfællesskabet repræsenterer 565.000 ansatte i de 98 kommuner og fem regioner.
– Vi står over for gigantiske udfordringer i den offentlige sektor. Coronakrisen har betydet, at en række afgørende opgaver er skubbet foran, som nu skal indhentes. Det handler for eksempel om operationer, efterslæb på ældreområdet og blandt social udsatte samt trivsel for vores børn og unge, siger Mona Striib.
Hun er bekymret over, at regeringen lægger op til, at forbedringer af velfærden ud over at dække de øgede udgifter til flere børn og ældre skal hentes ved at spare på konsulenter og effektivisere.
– Jeg kan godt frygte, at man er ved at tage et skridt ned ad vejen tilbage til de mørke finanskriseår, hvor man bad det offentlige om at æde sin egen hale. Vi skal lede efter kloge effektiviseringer, men velfærd og offentlig service er ikke noget, man kan spare sig til. Det er noget, man investerer i, erklærer formanden for Forhandlingsfællesskabet.
– Vi skal blandt andet investere i bedre hygiejnestandarder. Det har coronakrisen da om noget vist os vigtigheden af. Det er også en vej til at forebygge sygefravær blandt offentligt ansatte. Vi skal sætte de ansattes faglighed fri som modsvar til dyr og bøvlet detailstyring. Samtidig skal vi gøre op med budgetloven, der betyder, at selv en lille budgetoverskridelse udløser en stor straf til kommunerne, tilføjer hun.
Fagforbundet FOA har lavet en analyse af befolkningsudviklingen. Den viser, at der er brug for 1,25 milliarder kroner mere i 2022 for at fastholde det nuværende serviceniveau i kommunerne.
Det skyldes blandt andet, at der næste år vil være mere end 4000 flere ældre over 85 år og næsten 2200 flere børn i alderen nul til fem år.
Kommuner kræver fem milliarder
Kommunernes Landsforening (KL) er mødt op til økonomiforhandlingerne med krav om fem milliarder kroner ekstra over de næste tre år til et løft af socialområdet. Kommunerne henviser til, at regeringen selv har lagt op til forbedringer på socialområdet.
Finansminister Nicolai Wammen har afvist kommunernes krav og betegnet det som “uden for skiven”. Samtidig lægger finansministeren op til, at kommunerne endnu en gang skal spare på konsulentudgifter.
Efter sættemødet i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen sagde finansministeren, at “det kunne være rigtig fornuftigt, at vi også i kommunerne tager det næste skridt i forhold til at nedbringe udgifterne til eksterne konsulenter”.
I økonomiaftalen for 2021 blev det besluttet at spare en milliard kroner på konsulentudgifter frem mod 2025. Aftalen betyder, at kommunerne i 2022 skal spare 0,7 milliard kroner på konsulenter. Nu lægger ministeren altså op til, at der skal spares endnu mere på den konto.
Kommune afviser sparekrav på konsulenter
Det er helt urealistisk siger vicekommunaldirektøren i Faaborg-Midtfyn Kommune til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
– Vi har set på, hvad vi egentlig har tilbage af konsulentudgifter. De seneste tal, vi har, er fra 2019, hvor vi brugte 12,9 millioner kroner på konsulentudgifter. Langt størstedelen af de penge bruger vi på de store byggesager, når vi henter byggerådgivere og arkitekter ind. Derudover har kommunerne jo altså også behov for advokatbistand ind imellem, siger vicekommunaldirektør Siggi W. Kristoffersen.
Han sammenligner tallet med, at kommunen over de seneste tre år har brugt i alt 58,2 millioner kroner ekstra på det specialiserede voksenområde.
– Selv hvis vi fjernede alle konsulentudgifter, og vi rent faktisk forestillede os, at det kunne lade sig gøre at gøre det, så ville det forslå som en skrædder i helvede, konstaterer Siggi W. Kristoffersen.
Borgmestre efterlyser flere penge
Danske Kommuner har lavet en rundspørge til landets borgmestre. Her spørger de, i hvor høj grad kommunerne kan sikre mere og bedre hjælp til mennesker med handicap, som regeringen lægger op til, indenfor de nuværende økonomiske rammer.
85 procent af borgmestrene svarer, at det vil de kun kunne gøre i lav eller meget lav grad.
Nyhedsmagasinet har konfronteret socialborgmester Astrid Krag med borgmestrenes svar og spurgt, om regeringen vil sikre en prioritering af socialområdet ved økonomiforhandlingerne. I et skriftligt svar henviser socialministeren til, at kommunerne med de sidste to års økonomiaftaler har historisk gode betingelser for at levere velfærd til danskerne.
“Samtidig har kommunerne gode muligheder for at opprioritere socialområdet yderligere ved at bruge færre penge på eksterne konsulenter og administration”, skriver Astrid Krag og henviser til, at kommunerne også må arbejde med en bedre prioritering af pengene på socialområdet.
Det forventes, at økonomiaftalerne for kommuner og regioner ligger klar inden grundlovsdag den 5. juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
