Analyse
Den 18. januar 2023 landede der et såkaldt annullationssøgsmål på EU-domstolens bord i Luxembourg.
Søgsmålet var afsendt af SVM-regeringen, der havde besluttet at anlægge søgsmål om at få annuleret EU’s mindstelønsdirektiv. Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.
– Regeringen har besluttet at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-domstolen for at få kendt EU’s mindstelønsdirektiv ugyldigt. Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU’s direktiv om mindsteløn og har arbejdet tæt sammen under hele forhandlingsforløbet, ligesom fagbevægelsen og flere partier har opfordret til at anlægge annullationssøgsmål, sagde beskæftigelsesminister Ane Halboe-Jørgensen (S).
Hverken fagbevægelsen, vælgerne eller sågar os folkevalgte kan få indblik i en sag med potentielt meget store konsekvenser for vores arbejdsmarkedsmodel i fremtiden. Det er jo vanvittigt.
Søren Søndergaard, medlem af Folketingets Europaudvalg for Enhedslisten
EU-domstolen sikrer, at EU-lovgivningen anvendes på samme måde i hele EU, og at EU’s institutioner og lande overholder EU-lovgivningen.
Annullationssøgsmål betyder, at EU-domstolen skal kontrollere om direktivet med titlen Passende mindstelønninger i Den Europæiske Union er i overensstemmelse med EU’s grundlov.
Regeringen gør opmærksom på, at EU-direktivet ikke pålægger Danmark at indføre en lovbestemt mindsteløn.
– Men på trods af det, så er der tale om lovgivning uden fortilfælde, hvilket gør det til en helt principiel sag. Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Regeringen har derfor besluttet, at EU-domstolen skal vurdere sagen, lød det fra Ane Halsboe-Jørgensen.
Dom slut 2024 eller start 2025
På nuværende tidspunkt forventer Beskæftigelsesministeriet, at der falder dom i slutningen af 2024 eller i starten af 2025. Tidspunktet for domsafsigelsen afhænger dog af, om der indkaldes til mundtlige forhandlinger om sagen, oplyser Beskæftigelsesministeriet i en mail til Arbejderen.
Indtil nu har behandlingen af sagen ved EU-domstolen været skriftlig. Her har Rådet, EU-parlamentet, Kommissionen, Danmark og andre medlemsstater haft mulighed for at fremsende deres indlæg i sagen.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har senest den 24. november orienteret Folketingets Europaudvalg om aktuel status for annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet. Hun kunne fortælle, at regeringen den 8. november havde modtaget interventionsindlæg fra Kommissionen og otte medlemslande.
I en mail til Arbejderen skriver Beskæftigelsesministeriet:
“Indlæggene er ikke offentlige, og det er heller ikke offentligt, hvilke lande der har interveneret. Men Belgien, Luxembourg og Sverige har givet tilladelse til at blive nævnt. Sverige støtter Danmark, mens Belgien og Luxembourg støtter Rådet og Europa-Parlamentet. Der er ikke yderligere lande, der har givet tilladelse til at blive nævnt.”
Regeringen har frist til den 18. december 2023 til at sende skriftlige bemærkninger til interventionsindlæggene.
Ingen indsigt i de skriftlige dokumenter
Som medlem af Folketingets Europaudvalg forsøger Søren Søndergaard fra Enhedslisten at følge med i, hvad der foregår og at få adgang til så mange af de oplysninger, der vedrører sagen, som muligt.
Det er imidlertid ikke så ligetil. Både Ministerrådet og EU-parlamentet har afgivet svarskrift i sagen. Europaudvalget har søgt og fået afslag på indsigt i EU-parlamentets svarskrift, mens spørgsmålet om indsigt i Ministerrådets svarskrift stadig er uafklaret.
– EU er jo notorisk kendt for sin manglende åbenhed, når det kommer til at give vælgerne indsigt i, hvad der foregår bag de lukkede døre i Bruxelles. Her har vi så endnu et eksempel til bunken, siger Søren Søndergaard til Arbejderen og tilføjer:
– Situationen er den, at der kører en sag ved EU-domstolen, hvor Danmark er part. En sag med potentielt meget store konsekvenser for vores arbejdsmarkedsmodel i fremtiden. Og hverken fagbevægelsen, vælgerne eller sågar os folkevalgte kan få indblik i sagens udvikling. Det er jo vanvittigt.
Regeringen forsøger
I en mail til Arbejderen den 6. december bliver det slået fast, at regeringen ønsker, at Folketinget får den størst mulige indsigt i sagens behandling ved EU-domstolen. Blandt andet derfor har regeringen forsøgt at få tilsendt svarskrifterne fra EU-parlamentet og Rådet. Som nævnt har Parlamentet afvist, men regeringen fortsat mangler svar fra Rådet.
“Regeringen har ligeledes konsulteret Kommissionen og de otte medlemslande om muligheden for at oversende deres interventionsindlæg til Folketinget i fortrolighed og afventer svar”, lyder det videre i mailen fra ministeriet.
Det er imidlertid tvivlsomt, om medlemmerne af Europaudvalget får indsigt i interventionsindlæggene. Efter EU-domstolens regler er processkrifter – såsom interventionsindlæg, svarskrifter med videre – i verserende retssager ved EU-domstolen ikke offentligt tilgængelige og skal behandles i fortrolighed.
Søren Søndergaard mener, at det er et grundlæggende demokratisk problem, at EU-domstolens arbejde er omgærdet af så meget hemmelighedskræmmeri.
– I Danmark har vi normalt åbenhed i retsplejen så borgere, medier og resten af samfundet kan se med og være kritiske. Det er et godt demokratisk princip. Men sådan er det ikke i EU, konkluderer Søndergaard.
Når den skriftlige proces er afsluttet, kan EU-domstolen beslutte, om der skal følges op med mundtlige forhandlinger. I så fald starter de op tidligst i begyndelsen af 2024.
Mundtlige forhandlinger er en retsprocedure foran EU-domstolen, hvor dommere og generaladvokaten blandt andet kan stille spørgsmål til sagens parter. De mundtlige forhandlinger ved EU-domstolen i Luxembourg vil være åbne for offentligheden.
De forhandlinger vil helt sikkert blive fulgt med stor interesse fra dansk side, hvor en enig fagbevægelse, arbejdsgivere og et stort set enigt Folketing har stået fast på den klare holdning, at løn og arbejdshold på det danske arbejdsmarked skal politikere blande sig langt udenom.
EU-domstolens rolle
Netop EU-domstolens rolle er en vigtig grund til den danske modstand.
– Taber Danmark sagen ved EU-domstolen, kan det på sigt få store konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel. For bliver EU-direktivet til virkelighed, vil EU-domstolen frem over få mulighed for at blande sig i danske lønforhold. Det vil være ødelæggende for vores nordiske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er gennem kollektive overenskomster, at lønne fastsættes, lyder det fra Enhedslistens Søren Søndergaard.
Udfaldet af EU-domstolens kendelse om det danske annullationssøgsmål tør Marianne Wind, medlem af EU-parlamentet for Socialdemokratiet, ikke spå om.
I september måned skrev hun på Facebook: “Håbet er, at vi kan få forslaget annulleret. Derfor krydser jeg alt, hvad jeg har for, at EU-domstolen vil træffe den rigtige beslutning og erklære forslaget ugyldigt, så vi i Danmark kan holde fast i den danske model.
I dag siger hun til Arbejderen:
– Jeg er nok ikke så optimistisk længere på, om vi helt kan få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv. Men jeg tror på, at vi kan få det grænset lidt ind, og at EU-domstolen som konsekvens af annullationssøgsmålet får fastsat nogle præmisser for, om og hvordan direktivet skal tolkes og anvendes. Og at det bliver tydeligt, hvor meget EU kan blande sig i løndannelsen og det kollektive aftalesystem på det danske arbejdsmarked.
Præmisser og fortolkning på plads
Selvom der er en række danske aftryk i den vedtagne direktivtekst, så vækker mindstelønsdirektivet fortsat stor bekymring hos Danmarks største fagforbund 3F.
“EU lovgiver for første gang om lønforhold, organisering og dækningsgrad, selvom der ikke er kompetence hertil, og EU-domstolen kan potentielt give lønmodtagerrettigheder udenom den danske model, hvis den forkerte sag ender på domstolens bord,” står der i et nyhedsbrev fra februar 2022.
Samme sted og et faktaark – Europæisk mindsteløn. Hvad handler det om? – kan man læse, at der er tre mulige udfald af EU-Domstolens behandling af annullationssøgsmålet:
1. Det kan blive imødekommet helt og hele lovgivningen annulleres.
2. Det kan blive delvist imødekommet og dele af lovgivningen annulleres.
3. Annullationssøgsmålet afvises, og lovgivningen består uændret.
På nuværende vurderer 3F, at den første mulighed “vurderes som meget lidt sandsynlig, da Europa-Parlamentets og Rådets juridiske tjenester allerede har godkendt direktivet. Dertil kommer, at EU-domstolen har en historik med politisk gehør i forhold til de politiske strømninger i EU.”
3F konkluderer på den baggrund, at en delvis annullation af direktivet eller en total afvisning af søgsmålet er de mest sandsynlige udfald.
Som Marianne Wind peger også 3F på, at søgsmålet – uanset udfaldet – kan være med til at fastlægge juridiske præmisser for anvendelsen og tolkningen af direktivet. Domstolstolkning af direktivet vil komme i anvendelse, når den første sag lander ved domstolen.
Endelig peger 3F på, at annullationssøgsmålet om ikke andet har sendt et tydeligt dansk politisk signal om, at man anser EU-indblanding i national løndannelse og organisering for traktatstridigt og uden for EU’s kompetencer.
Læs også
Fagligt
Tilpasser dansk lovgivning
Regeringen er i gang med at implementere EU-mindstelønsdirektiv trods dansk søgsmål
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
