Fredag klokken 10 er formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) Grete Christensen kaldt til møde i Forligsinstitutionen i København.
Mødet er en konsekvens af, at medlemmerne stemte nej til det overenskomstforlig, som tilbød dem lønstigninger på 5,02 procent over tre år. Nu skal Grete Christensen sammen med repræsentanter for arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening forsøge, om de kan finde en ny overenskomstløsning, som de utilfredse sygeplejersker kan acceptere. Lykkes det ikke, kan sygeplejerskerne ende i strejke, som fagforbundet har varslet til at træde i kraft natten mellem den 20. og 21. maj.
Samtidig kæmper sygeplejerskerne sammen med andre offentligt ansatte faggrupper videre for at afskaffe Tjenestemandsreformen fra 1969. Den anses af mange for at være årsagen til, at traditionelle kvindefag halter bagefter på lønnen, da fagene dengang blev indplaceret i bunden af lønhierarkiet i den offentlige sektor. Lønsystemet eksisterer stadig, og de typiske kvindefag har i mere end 50 år fået mindre i løn end typiske mandefag.
De kvindedominerede fag har igen og igen sagt, at det mangeårige lønefterslæb ikke kan rettes op ved overenskomstforhandlingerne. Problemet bliver heller ikke løst ved, at sygeplejerskernes chefforhandler hiver lidt ekstra lønkroner hjem ved forhandlingerne i Forligsen. Det uretfærdige lønhierarki er besluttet på Christiansborg, derfor skal det også ændres på Christiansborg.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Samme holdning gav Grete Christensen udtryk for, inden hun gik ind til et første orienteringsmøde i Forligsen onsdag den 28. april:
– Der er brug for en lønmæssig anerkendelse af sygeplejerskerne, og så handler det også om, at vi sammen med arbejdsgiverne kan finde fælles fodslag om at rette en appel til Christiansborg, sådan at vi rent faktisk kan få gjort op med lønefterslæbet fra 1969. Det er de to elementer, jeg har med til mødet i dag.
Hvad der skete på mødet den 28. april, og hvad parterne har med i mapperne til mødet i dag, ønsker ingen af dem at udtale sig om til offentligheden. Og Arbejderens henvendelse til presseafdelingen i DSR giver da heller ikke andet svar end, at det, der er sagt i Forligsinstitutionen, er sagt i fortrolighed.
Det er forligsmand Lise-Lotte Nilas, der afgør, om det er muligt for de faglige repræsentanter og arbejdsgiverne at nå frem til et nyt resultat. Hun må således have vurderet, at det vil give mening, at parterne mødes fredag, men derefter er der endnu ikke lagt yderligere spor ud.
Forhadt reform
Fredagens forhandlinger i Forligsinstitutionen falder sammen med årsdagen for Folketingets 1. behandling af Tjenestemandsreformen. Men det er ikke for at fejre den snart 52-årige fødselar, at sygeplejersker fra de nordjyske kommuner og regionens hospitaler danner kæde over Limfjordsbroen samme dag om eftermiddagen.
Med den faglige aktion ønsker de derimod at vise opbakning til de faglige forhandlere i København, skriver DSR Kreds Nordjylland i en pressemeddelelse:
“Kæden af sygeplejersker over Limfjordsbroen er også udtryk for et ønske om at få sendt den forældede og kvindefjendske “reform” på en tiltrængt pension.”
De nordjyske sygeplejersker håber, forhandlingerne fører til en løsning, der “lønner sygeplejerskerne efter uddannelse, kompetencer og ansvar.”
Tjenestemandstirsdag er begyndelsen på et magtopgør, en genstart af kvindebevægelsen, nøjagtig som vore forfædre – kvinder og mænd – kæmpede den.
Anja Laursen, formand DSR Kreds Midtjylland.
Flere initiativer presser på for at få politikerne på banen.
DSR benyttede Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts til at lancere Lønløftet – en kampagne, som skal forpligte politikerne til i samarbejde med sygeplejerskerne og arbejdsgiverne at løfte sygeplejerskernes løn over de kommende år.
Også græsrodsbevægelsen #slutmed1969, som blev oprettet den 1. marts, forsøger at råbe politikerne op. Den tværfaglige gruppe, bestående af blandt andet pædagoger, socialrådgivere, jordemødre og sygeplejersker, har bebudet, at den hver tirsdag gennemfører demonstration foran Christiansborg, indtil Folketinget har behandlet et borgerforslag om at afskaffe Tjenestemandsreformen.
– Vi skal have et samfund, hvor der er en retfærdig balance mellem løn, uddannelsesniveau, ansvar og samfundsværdien af arbejdet, sagde Elisa Rimpler, formand for BUPL, da hun talte ved denne uges demonstration i København.
Tjenestemandstirsdage i flere byer
Demonstrationerne – eller Tjenestemandstirsdage som de også kaldes – har bredt sig og foregår også i både Aarhus og Aalborg.
– Tjenestemandstirsdag er begyndelsen på et magtopgør, en genstart af kvindebevægelsen, nøjagtig som vore forfædre – kvinder og mænd – kæmpede den, lød det blandt andet i den brandtale, kredsformand for de midtjyske sygeplejersker, Anja Laursen, holdt på Rådhuspladsen i Aarhus.
En del kvinder og mænd havde trodset den silende regn – både sygeplejersker og ansatte i andre af de kvindedominerede fag, der er ramt på lønnen: Socialrådgivere, pædagoger, jordemødre, bioanalytikere, ergoterapeuter og mange andre.
– Lad MeToo-bølge tre tale. Lad os få gjort op med 50 års lønefterslæb. Lad os sammen, uanset fag, køn og arbejdsplads, få gjort op med Tjenestemandsreformens spændetrøje, sagde Anja Laursen, der sluttede talen med en opfordring til at fortsætte kampen.
Læs også
Den faglige græsrodsbevægelse #slutmed1969 er allerede kommet i mål med ét af sine projekter. På blot otte dage lykkedes det at samle flere end de krævede 50.000 støtter til et borgerforslag om at ophæve Tjenestemandsreformen fra 1969 og skabe ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper. Borgerforslaget er sat til førstebehandling på Folketingets dagsorden den 20. maj.
De 51 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet, der forhandler generelle overenskomstkrav på vegne af 565.000 ansatte i de 98 kommuner og fem regioner, mener også, at det er en politisk opgave at bane vej for mere ligeløn, og de er klar med et konkret forslag:
“Vi opfordrer derfor politikerne på Christiansborg til at invitere de offentlige parter til trepartsforhandlinger, som er en veletableret del af den danske model til at løse store samfundsmæssige udfordringer som fx ligelønsproblemerne. Trepartsdrøftelserne skal fx give et fælles afsæt for at vurdere omfanget og karakteren af uligeløn og give et økonomisk grundlag for overenskomstparternes efterfølgende aftaleindgåelse,” skriver Forhandlingsfællesskabets forhandlingsudvalg i en pressemeddelelse fra den 28. april.
Så store er lønforskellene
Hvor store lønforskellene er mellem typiske mande- og kvindefag, får man et indblik i ved at se på en oversigt, som BUPL har lavet. Forbundet har sammenlignet lønningerne mellem forskellige kommunalt ansatte faggrupper, der alle har en mellemlang videregående uddannelse. Tallene er opgjort af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og stammer fra november 2019.
Mens en pædagog i gennemsnit tjener 30.613 kroner om måneden, har en bygningskonstruktør en gennemsnitlig løn på 37.544 kroner om måneden.
Begge grupper har en tre et halvt år lang uddannelse. Men mens pædagog er et udpræget kvindefag, er bygningskonstruktør et mandefag.
Alle lønninger er uden pension og tillæg.
Ligeledes viser opgørelsen, at mens en sygeplejerske i gennemsnit tjener 32.784 kroner om måneden, har en teknikumingeniør 42.813 kroner.
Ligelønsalliancen, der består af fagforbundene FOA, BUPL, Socialpædagogerne samt 11 faglige organisationer indenfor det sundhedsfaglige område, har regnet sig frem til, at det vil koste 15-20 milliarder kroner ekstra om året at løfte kvindefagene op på niveau med tilsvarende mandefag inden for det offentlige.
Samme konklusion når Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, frem til, viser en artikel på DR Nyheder den 29. april.
Konflikt eller ny overenskomst
Grete Christensen forhandler både på vegne af DSR og Radiograf Rådet, for sygeplejerskerne er ikke de eneste i den offentlige sundhedssektor, som har stemt nej til resultatet af overenskomstforhandlingerne. Det har også jordemødrene og radiograferne, men kun Radiograf Rådet har valgt at følge trop med sygeplejerskerne og sendt konfliktvarsel til arbejdsgiverne.
Forbundenes varslede strejke træder i kraft natten mellem den 20. og 21. maj, hvis ikke det lykkes sammen med arbejdsgiverne at opnå et nyt resultat, som medlemmerne kan stemme ja til.
DSR har udtaget godt 5.300 medlemmer til strejke, og alle regioner vil blive ramt i større eller mindre grad. Det samme vil arbejdspladser i blandt andet hjemmeplejen, sundhedsplejen og på bosteder i regioner og kommuner.
Strejken for radiograferne omfatter cirka 250 medlemmer ud af 2.500, og Radiograf Rådet har lagt vægt på, at en eventuel konflikt vil omfatte hele landet.
– Derfor har det været vigtigt at udtage hospitaler i både nord, syd, øst og vest. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at konflikten ikke er isoleret til særlige sygehuse, afdelinger eller afsnit – konflikten er vores konflikt, alle radiografers konflikt, og jeg vil gerne opfordre alle radiografer til at stå sammen i denne situation og tydeligt vise arbejdsgiverne, at vi ønsker en løsning i forhold til vores for lave løn, siger formand for Radiograf Rådet Charlotte Graungaard Falkvard.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
