I otte måneder har piloternes fagforening – på næsten daglig basis – forhandlet med ledelsen i SAS for at forsøge at redde selskabets økonomi og få genansat sine kollegaer, som SAS fyrede under coronakrisen.
Forhandlingerne brød endeligt sammen mandag, og piloterne gik i strejke – efter to gange at have udskudt deres strejke for at give forhandlingerne en chance.
Det virker, som om SAS hele tiden har ønsket en konflikt og blot har ført skinforhandlinger.
Henrik Thyregod, formand for Dansk Pilotforening
Arbejderen fanger formanden for piloterne på et hotel i Sverige, et par timer efter at forhandlingerne med SAS er brudt sammen.
– Det er ikke med vores gode vilje, at flyene nu må blive på jorden. Vi gav SAS alt, hvad de pegede på under forhandlingerne, siger Henrik Thyregod til Arbejderen.
Han er formand for Dansk Pilotforening (DPF), der organiserer de dansk-ansatte SAS-piloter.
Han er frustreret over forhandlingerne med SAS, som han kalder for “skinforhandlinger”.
– Under forhandlingerne gik vi med til besparelser for 600 millioner svenske kroner. Det er rigtig mange penge i et år med omfattende inflation. Vi var klar til at gå langt for at få genansat vores kollegaer, i stedet for at SAS ansatte udenlandske piloter. Men SAS-ledelsen blev ved med at finde på nye krav. Det virker, som om SAS hele tiden har ønsket en konflikt og blot har ført skinforhandlinger, forklarer Henrik Thyregod.
Han undrer sig over, at SAS – som den danske stat ejer 21,8 procent af aktierne i – fyrer danske piloter og ansætter billigere udenlandske piloter.
– Konsekvensen er, at dygtige danske piloter nu går rundt på dagpenge, mens SAS har hyret spanske, ungarske, marokkanske og italienske piloter for danske skatteyderes penge. Det skriger jo til himlen, mener Henrik Thyregod.
Har søgt beskyttelse i USA
I en pressemeddelelse tirsdag morgen oplyser SAS, at selskabet har søgt om konkursbeskyttelse i USA.
Det betyder konkret, at selskabet bliver beskyttet mod, at kreditorer kræver at få sit tilgodehavende eller forsøger at erklære selskabet konkurs.
SAS’ anmodning om konkursbeskyttelse i USA får brikkerne at falde på plads hos piloternes fagforening.
– Nu forstår jeg meget bedre, at SAS-direktøren straks proklamerede, at nedbruddet i forhandlingerne var piloternes skyld. Når jeg tænker tilbage på hele forhandlingsforløbet, virker det, som om SAS-ledelsen havde brug for piloterne som syndebuk for at kunne søge konkursbeskyttelse, siger Henrik Thyregod.
SAS kunne også have søgt om konkursbeskyttelse i Danmark. Men her bliver der stillet strengere krav til selskabet.
– I Danmark er det en kurator, der administrerer selskaber under konkursbeskyttelse. Sådan er det ikke i USA. Hvis SAS får konkursbeskyttelse i USA, kan direktøren, Anko van der Werff, og resten af SAS-ledelsen fortsat stå i spidsen for SAS, konstaterer Henrik Thyregod.
Ifølge SAS’ seneste årsregnskab tjener Anko van der Werff næsten 13 millioner kroner om året.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få et interview med Anko van der Werff.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
