Læserbrev
På 3F’s kongres fylder debatten om forbundets faglige udfordringer naturligt det meste. I seks dage diskuterer 708 delegerede blandt meget andet udfordringerne med medlemsorganisering og overenskomstdækning i skyggen af, at usikre ansættelser viser sig i mange forskellige afskygninger og breder sig til stadig flere af 3F’s brancher.
Men også den politiske dagsorden, konkret den kendsgerning, at de fattigste grupper lige nu bliver ramt hårdt af stigende priser på fødevarer, el, brændstoffer og husleje. Og der er ingen udsigt til en aktuel bedring i situationen. Lavtlønnede og mennesker på overførselsindkomst får stadig sværere ved at få råd til de mest basale ting.
De mennesker får ikke mange økonomiske håndsrækninger af regeringen/Folketinget, der til gengæld kan finde masser af penge til militær oprustning, lød kritikken fra Jonas Andersen fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF):
– En ting, der skuffer mig, er, når Folketinget beslutter sig for at beslaglægge 18 milliarder kroner årligt til krudt og kugler. Vi har et Fagligt og Politisk Grundlag, som siger, at vi er for nedrustning, vi er for fred. Hvorfor fanden er vi stille? De har taget hele det økonomiske råderum.
Når Folketinget beslutter at bruge et stort milliardbeløb på forsvaret, så skal vi da gøre alt, hvad vi kan, for at det også kaster danske industriarbejdspladser af sig.
Mads Andersen, formand 3F’s Industrigruppe
Jonas Andersen har svært ved at forestille sig, at de penge bliver hentet ved beskatning af de rigeste. I stedet er han overbevist om, at det bliver de syge, de arbejdsløse og de dårligst stillede, der kommer til at betale:
– Det kan vi da ikke leve med. Vi er nødt til at tro på, at når vi har et Fagligt og Politisk Grundlag om at gå ind for nedrustning, så er det også det, vi gør. Så skal vi ikke have en industriformand, der står og slikker sig om munden sammen med politikerne og siger jaaah, nu skal vi til at lave krudt og kugler. Nej det skal vi ikke. Vi skal have velfærd, og vi skal have fremgang for vores medlemmer.
Slikker sig om munden
Industriformanden er formand for 3F’s Industrigruppe Mads Andersen. Da han senere gik på talerstolen, reagerede han på Jonas Andersens bemærkning med ordene:
– Jeg slikker mig gerne om munden, når vi skaffer danske arbejdspladser, også når det handler om arbejdspladser, der skal bruges til udbedring af det danske forsvar.
Arbejderen har bedt ham uddybe, og Mads Andersen siger:
– Mange 3F’ere er allerede i dag ansat i forsvarsindustrien, og de arbejdspladser er lige så gode og legitime som alle mulige andre.
– Jeg bakker selvfølgelig op om, at når Folketinget beslutter at bruge et stort milliardbeløb på forsvaret, så skal vi da gøre alt, hvad vi kan, for at det også kaster danske industriarbejdspladser af sig – og at de arbejdspladser ikke bare havner på udenlandske skibsværfter og lignende.
Læs også
Indland
Håber på nye eksporteventyr
Dansk våbenindustri jubler over udsigten til krigsskibs-ordrer for 40 milliarder kroner
Og så tilføjer Mads Andersen, at det sandsynligvis er dét, han har skrevet på Facebook, som affødte debatten. På Facebook har industri-gruppeformanden skrevet om det maritime partnerskab, som forsvarsminister Morten Bødskov (S) har indbudt ham til at deltage i – et partnerskab han deltager i med både stolthed og glæde.
Forkert prioritering
At regeringen prioriterer at hælde milliarder af kroner i våbenindustrien er Caja Bruhn fra 3F Købehavn både meget imod og meget forarget over. Hun er med i netværket Skrot Budgetloven, der har en lang række fagforeninger, forældreorganisationer og uddannelsessøgende på sin medlemsliste.
Budgetloven lægger stramme økonomiske rammer for den kommunale og regionale velfærd. Loven kræver, at der laves fireårige udgiftslofter for service og anlæg i kommuner, regioner og staten. Bliver lofterne ikke overholdt, træder skrappe økonomiske sanktioner i kraft.
Af frygt for sanktioner er der mange kommuner og regioner, der ikke bruger alle de penge, der er afsat til velfærd.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har beregnet, at kommunerne i en ti-årig periode fra 2011 til og med 2020 har haft et underforbrug på 27 milliarder kroner i forhold til de beløb, der var sat af til service i de kommunale budgetter.
Det er 27 milliarder kroner, der skulle være brugt på velfærd, men som aldrig er kommet ud til ældreplejen, folkeskolerne, daginstitutionerne eller andre kommunale velfærdsområder.
– Nu har vi i årevis krævet, at der skal bruges flere penge på velfærd, som gang på gang bliver afvist med argumentet om, at det ikke kan lade sig gøre på grund af budgetloven. Heller ikke under coronakrisen, hvor sundhedsvæsenet kæmpede en brav kamp for os alle, kunne det lade sig gøre. Men da der så skulle findes 18 milliarder til forsvaret, var der ingen problemer, uddyber Caja Bruhn sit indlæg under beretningsdebatten overfor Arbejderen.
– Ingen er i tvivl om, at det danske sundhedsvæsen styrtbløder, og besparelserne forsætter ikke mindst på grund af prioriteringerne til forsvaret. Men det går altså ud over velfærden, hvilket er helt uhørt, når det er åbenlyst, hvor vigtigt det er. Helt grotesk, når vi netop ikke behøver at overholde nogen budgetlov, da Danmark ikke er en del euroen, siger hun hovedrystende.
Det står direkte i de økonomiaftaler for 2023, som regeringen indgik med kommuner og regioner i juni måned, at regeringen og et flertal af Folketingets partier har “indgået en aftale om et historisk løft af udgifterne til forsvaret. I de kommende år vil der derfor være begrænsede rammer. Det medfører svære prioriteringer.”
Bag aftalen om flere penge til militær, det såkaldte nationale kompromis, står regeringen sammen med SF, Venstre, Radikale og Konservative.
Vorherre bevares
Spørgsmålet om social oprustning versus militær oprustning bragte også Nikolaj Christensen delegeret fra Aarhus Rymarken på banen. Han undrede sig højlydt over, at 3F som faglig organisation ikke er mere kritisk end tilfældet over de seneste 20 års udvikling.
– Tænk bare på den indflydelse, de liberale ideer har haft på vores samfund og på os som organisation – vi falder fra hinanden. Splittelsen i samfundet har aldrig været større. Vores sundhedsvæsen er i knæ, presset af stress og jag i et samfundet hvor ungdommen mistrives.
– Er det virkelig det, vi skal forsvare, imens vi fortsætter – nu i treholdsskift – med produktion af militært isenkram eller udvidelse af Esbjerg Havn, så vi kan sende endnu tungere våben til fronten i øst? Hvilken form for tryghed er det, vi regner med at få igen som tak for veludført arbejde? En fremtid du kan leve i? Vorherre bevares, sagde jord- og betonarbejderen fra Aarhus.
Den sidste, der forholdt sig til det emne, var murersvend Emil Olsen fra 3F Aalborg. Han kritiserede Mads Andersen for at “rende rundt med krigsindustrien”.
– I mine øjne er man en god tillidsmand, hvis man arbejder for de beslutninger, vi kollektivt træffer her, og som står i vores Faglige og Politiske Grundlag. Der står i vores faglige politiske grundlag, at vi arbejder for varig fred og nedrustning.
Kongressen fortsætter til torsdag den 29. september.
Læs også
Indland
Regeringen vil booste våbenindustri
Ny strategi skal omsætte verdens krige og konflikter til arbejdspladser i Danmark
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
