Ikke dømt for chikane
Sidste år var de 20, og af den grund blev deres årsmøde erklæret ugyldigt, da der ifølge vedtægterne skulle være 30. I år var over dobbelt så mange lærlinge samlet i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforenings (3F BJMF) lokaler i Valby. 45 lærlinge var mødt op til årsmøde i BJMF Ungdom. Eftermiddagen bød på et tætpakket program og derefter aftensmad og fyraftensøl.
Den 22-årige murerlærling Karl Emil Dekker var glad og lettet over fremmødet til det, der var hans første årsmøde i BJMF Ungdom.
– Det var fedt. Jeg havde hørt, at der var en risiko for, at der ikke kom nok. Jeg ser frem til, at man ser flere nye ansigter, der ikke har været her før, og som tager ansvar og går ind i ledelsen. Det giver mig et stort håb, fortæller han til Arbejderen.
– Jeg synes, det er super stærkt, at der er kommet så mange. Jeg har været aktiv i lang tid, så det er fedt at se, at der stadig er en interesse og indsats for at forbedre ungdommens forhold i fagforeningen, supplerer murersvenden Frederik, der har været færdigudlært i 7 år og aktiv i 9 år i fagforeningen.
Masser af aktivitet i 2022
Bestyrelsen i BJMF Ungdom havde sammen udarbejdet en beretning, da de i 2022 har været en kollektiv ledelse uden en formand og nok fortsætter på den måde i det kommende år. Beretningen lagde vægt på de aktiviteter, de unge har haft i det forgangne år.
De har holdt møder hver 14. dag, lavet aktioner, månedlige fredagsbarer, plejet internationalt samarbejde sammen med Mellemfolkeligt Samvirke og meget andet.
BJMF Ungdoms bestyrelse lægger også vægt på, at de har prioriteret at dukke op til adskillige aktioner, demonstrantioner og klap ind-arrangementer, fordi det er i tråd med de unges principper og ønsker om at forbedre hverdagen for både lærlinge og lønmodtagere.
Foto: Rosa Mørch Jørgensen
I år blev der valgt en bestyrelse på syv, både nogle, som også sad i bestyrelsen sidste år, samt nogle nye navne der aldrig har siddet i en fagforeningsbestyrelse før.
Der var desuden valg til LUU (det lokale Uddannelsesudvalg), inden det ordinære årsmøde startede, hvor de unge fra de tre store fag (tømrer, murer og snedker) valgte elevrepræsentanter.
De valgte skal varetage elevernes interesser i de lokale uddannelsesudvalg, der er et samspil mellem skolerne, arbejdsgiverne, fagforeningen og lærlingene.
International solidaritet er essentielt
Bestyrelsen og de aktive medlemmer har i samarbejde lavet en arbejdsplan, der udpeger de områder, BJMF Ungdom vil arbejde med det kommende år.
Arbejdsplanen lægger blandt andet vægt på uddannelse, hvor de unge ønsker bedre forhold ude på erhvervsskolerne, både i forhold til undervisning og midler. De ønsker derudover også mere fokus på bæredygtighed, når det kommer til de materialer, man anvender.
Der blev også sat fokus på den internationale solidaritet, der er en af kerneværdierne i BJMF som fagforening. Der bliver jævnligt arrangeret brigader, hvor faglige kan tage til udlandet og arbejde og erfaringsudveksle.
Læs også
De unge skriver også i deres arbejdsplan for året, at de vil støtte op om blokader og strejker, hvor udenlandske kolleger bliver underbetalt, og at de vil blive bedre til at oversætte deres materialer for at appellere mere til udenlandske unge. De vil derudover gerne afholde en studietur for at blive klogere på forholdene og erfaringerne i andre lande.
For tømrerlærlingen Frida Kristine Black Ravn på 19 år er den internationale solidaritet noget af det, der har givet hende de bedste minder som ung i fagforeningen.
– Jeg har været i Kenya med fagforeningen. Det tror jeg er mit yndlingsminde. Vi var nede med Mellemfolkeligt Samvirke og bygge med nogle lokale. Det var rigtig fedt med noget faglig udveksling, fortæller hun til Arbejderen.
Marius Uhd var med BJMF på faglig brigade til Colombia og er enig i, at det har været ekstremt lærerigt og spændende.
– Noget af det fedeste var, da jeg var med en byggedelegation til Colombia. Det er noget, jeg synes var vildt spændende. Der er gået lang tid, siden vi var afsted, men vi har stadig forbindelse med dem, og der var også tale om, at vi allesammen gerne ville afsted igen til det samme sted for at se, hvordan det går, siger han.
Unge skal engageres i fagforeningen
Når de unge bliver spurgt, hvad det giver dem at være med i fagforeningen, så er det blandede svar, man får. For Marius Uhd, der snart er færdigudlært tømrer, er det den helt uvurderlige faglige viden, man får af at være organiseret med så mange, der har et enormt kendskab til arbejdsmarkedet.
Foto: Rosa Mørch Jørgensen
– Jeg lærer, hvordan vores system fungerer, hvordan vores overenskomstsystem er, og hvordan den danske model fungerer. Jeg kan mærke det i forhold til dem, jeg går i klasse med. Jeg har langt mere styr på, hvordan vores arbejdsmarked fungerer. Det er noget, jeg er lært ved at være aktiv i fagforeningen. Det er ikke noget, vi lærer ude på skolerne, ud over i samfundsfag som vi har på EUX på et ret højt niveau, men det er ingenting i forhold til, hvordan det konkret fungerer. Det lærer man virkelig meget af at være i en fagforening, hvor der er en masse mennesker, som er virkelig dygtige, siger han til Arbejderen.
I BJMF Ungdoms arbejdsplan kan man se mange forskellige idéer til styrkelse af både organisering og fastholdelse af unge medlemmer i fagforeningen.
Man vil blandt andet starte et overenskomstkursus op for lærlinge, så de kan få de nødvendige redskaber til at tilgå deres overenskomst og konkret bruge den i fremtiden. Man vil derudover kæmpe generelt for mere organisering blandt de unge, hvor man kan se, at flere og flere vælger fagforeningen fra.
Læs også
Fagligt
Fastholdelse af unge i fagbevægelsen
Problemet er ikke at få de unge med i fagforeningen – det er at få dem til at blive
Selvom det ikke altid er helt nemt at være med i fagforeningen, så er det absolut nødvendigt. Sådan mener Lauze Christiansen på 19 år, der er tømrerlærling, i hvert fald.
– Jeg ved ikke, om jeg synes, det er det fedeste i hele verden, men jeg ser det som en nødvendighed, at der er en fagbevægelse, der også kæmper for lærlinges rettigheder. Vi bliver tit glemt, både under overenskomster og det generelle fagforeningsarbejde; lærlingene kommer i sidste række. Jeg tror, det er, fordi man ikke hører nok om de forhold, lærlinge går under. Vi får tit skudt i skoen, at vi er dovne, at vi ikke laver nok, og at vi ikke gider at være håndværkere, men det passer jo ikke, og det er derfor, det er vigtigt med en fagbevægelse, der kæmper for lærlinges rettigheder, og så må lærlingene selv tage ansvar derfra, siger han og tilføjer:
– Det er til gengæld fedt, at man kan have et socialt liv, mens man er aktiv og få en masse venner.
Karl Emil Dekker, der er murerlærling, supplerer:
– Jeg synes, det er fedt, fordi det lærer en meget om, hvordan det faglige system fungerer, og fordi du lærer en masse andre at kende fra andre fag. Det er en fed introduktion til det faglige og det politiske, men det er selvfølgelig en kamp, fordi der ikke altid er nok til møderne. Der er mange ressourcer, men der er også meget, der skal bygges op. Det er ikke et sted, hvor man får alt foræret.
Hvordan engageres de unge?
Spørgsmålet er dog imidlertid, hvordan flere unge bliver engageret. På trods af at BJMF Ungdom er en af de mest aktive ungdomsafdelinger, så kan man stadig have sine udfordringer.
BJMF Ungdom har for eksempel ikke særlig mange medlemmer fra Den Grønne Gruppe i 3F, som blandt andet dækker over anlægsgartnere og folk, der arbejder med dyr. Det er også noget, man vil arbejde for at få ændret i det kommende år.
Tømrerlærlingen Frida Kristine Black Ravn mener, at skolerne bør spille en større rolle i den generelle organisering af unge i forskellige brancher, og at fagforeningerne måske skal nytænke sig selv lidt.
Foto: Arbejderen
– Jeg synes generelt, at man fra skolernes side for eksempel kunne lægge vægt på, hvor vigtigt det er, at vi har fagforeninger, og fra fagforeningens side kunne man omlægge fagforeningsstrukturen, så det bliver en lidt mere moderne struktur. Vi har snart en organiseringsprocent på under 50 procent, hvilket giver os et seriøst problem, når vi skal forhandle overenskomster. Så skal man måske se på den generelle struktur, og om der er noget galt med den, siger hun til Arbejderen.
For Karl Emil Dekker handler det også om, at man ser på, hvordan man laver fagforeningsarbejde. Måske giver det ikke mening at køre ungdommens fagforeningsarbejde på samme måde som det almindelige fagforeningsarbejde.
– Jeg opdagede her til mødet, at selvom det ikke var alle, der kom i dag, som havde lyst til at komme til de ordinære møder, så var der rigtig mange, der gerne ville på en aktivistliste og komme med ud og lave aktioner. Hvis man skal organisere ungdommen, så skal man også ud på gaden og i kamp, hvor der sker noget. Det er det, der holder folk ved, for ellers er der kun folk tilbage, der allerede er politisk bevidste og ser en politisk vigtighed i, at der er en fagbevægelse, siger han til Arbejderen.
Samarbejde med andre brancher
Foruden at opbygge en mere aktiv ungdomsafdeling vil BJMF Ungdom også gerne styrke deres relationer til andre faglige klubber og unge i andre brancher end deres egen.
Lige nu har de et stærkt samarbejde kørende med 3F Fast Food Workers Copenhagen, som de blandt andet har holdt julefrokost sammen med. Både det samarbejde og andre er der planer om at styrke.
Det kan man gøre ved blandt andet at holde sociale arrangementer sammen og støtte op om hinandens krav og aktioner. For Lauze Christiansen er det noget, som er helt naturligt, at man skal gøre.
– Det seneste år har vi gjort det, at vi har drukket rigtig mange øl med forskellige klubber, og vores plan er forhåbentligt at blive engageret i en mere udadgående vinkel, hvor vi ikke kun skaber et socialt bånd, men også et aktivistisk bånd, hvor vi kan kæmpe for hinandens forhold i solidaritet og få et styrket samarbejde på tværs af fagretninger, siger han til Arbejderen.
Foto: Rosa Mørch Jørgensen
Lauze Christiansen mener, at det sociale bånd danner fundamentet for det politiske og faglige arbejde, man senere skal lave sammen.
Her er tømrerlærlingen Johnny Østberg på 23 helt enig.
– Hvis man ser, nogle af de andre fagforeninger laver en begivenhed, så mød op et par mennesker og støt op! Stå og snak med folk, man kan udveksle erfaringer og få inspiration fra hinanden, og når man har fået opbygget nogle venskaber, kan man trække på dem! Hvis nu for eksempel man har tænkt sig at lave noget, hvor man er bange for, at der ikke kommer så mange, så kan man invitere dem. Vi har allerede et rigtig godt venskab med 3F Fastfood Workers, hvor vi begyndte at komme til hinandens ting og lærte hinanden at kende, siger han til Arbejderen.
Et årsmøde hvor bølgerne ikke gik så højt
Det var tydeligt på BJMF Ungdoms årsmøde, at dette var en gruppe af mennesker, som ikke kendte hinanden så godt endnu, og som lige skulle se hinanden an. Det betød også, at bølgerne ikke gik så højt til årsmødet, som de måske har gjort tidligere år.
Frida Kristine Black Ravn griner lidt, da hun fortæller, at det da altid er spændende med lidt mere gang i den.
– Det er altid spændende, når der er kampvalg eller nogle mega konservative forslag, så man kan stå og diskutere ens ideologier og organisationens grundlag. Det kunne jeg måske godt have savnet lidt. Det gik meget stille og roligt, hvilket er fint nok, men så sker der ikke så meget forandring, siger hun til Arbejderen.
Marius Uhd er lidt enig. Han synes godt, at der kunne have været noget mere gejst.
– Jeg kunne godt have savnet gejsten for, at nu skal der fand’me ske ændringer, som man kan se hos nogle af de ældre. Nu er overenskomstforhandlingerne igang, og nu skal vi fandme have hævet den mindsteløn, siger han til Arbejderen.
Foto: BJMF Ungdom
For Johnny Østberg var det et godt årsmøde, men han havde ligesom mange andre unge til stede lidt svært ved at sidde stille i så lang tid.
– Jeg synes, det var et godt gennemført årsmøde, men næste gang kunne det være sjovt, hvis der var en eller anden aktivitet, for man skal også virkelig passe på, at det ikke bliver for langt, og jeg fik helt damp. Jeg er slet ikke en mødeperson, og sådan tror jeg, at rigtig mange andre også har det. Der er mange, der vælger en erhvervsuddannelse, fordi de ikke gider at sidde stille i gymnasiet, så det er også vigtigt, at møderne ikke bliver for lange. Det skal være kort og kontant, og man effektiviserer og skærer det unødvendige fra, mener Johnny Østberg.
Går styrket derfra
Efter årsmødet sidste år blev erklæret ugyldigt grundet mangel på fremmødte, var det en enorm lettelse for de unge, at over dobbelt så mange var dukket op i år. Arbejderen spurgte nogle af de unge, om de gik styrket fra årsmødet, og til det svarede Lauze Christiansen, der er genvalgt til bestyrelsen:
– Det gør jeg. Det er klart, når vi har set en fordobling, at jeg ser på fremtiden med positive briller. Når der kommer nogle nye tanker ind, så skaber det en ild, som vi kan bruge videre i vores ungdomsarbejde.
Marius Uhd, der ved dette årsmøde gik af som kasserer, er enig.
– Man får følelsen af det stærke sammenhold efter et årsmøde med mange deltagere. Ved det første almindelige møde er der nok lidt flere end normalt, og så gælder det jo om at holde fast på dem. Jeg ved ikke, om jeg føler, at vi kan ændre alt og gøre det bedre, men jeg synes, det var fedt, og det giver klart en anden optimisme. Der var jo nogle med noget på hjerte, og det er jo vigtigt.
Johnny Østberg er også en af dem, der har været aktiv i det almindelige ungdomsarbejde i BJMF Ungdom og også kommer til de ordinære medlemsmøder, som ikke er helt så velbesøgte som årsmødet. Han er lettet over resultatet af årsmødet.
– Jeg har helt klart fået noget håb tilbage. Jeg går med et stærkt håb om, at vi bliver større og stærkere i fremtiden, og at det går den rigtige vej. Jeg tror helt klart, at der kommer flere til vores almindelige møder efter det her. Jeg snakkede med flere personer, der var interesserede.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
