Landet rundt
Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier vedtog den 29. juni, at sænke beløbsgrænsen for arbejdsgiveres aflønning af udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU.
De politiske partier, som har stemt for sænkelsen af beløbsgrænsen, er Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
I dag skal arbejdsgivere mindst udbetale 448.000 kroner om året i løn, hvis de henter en arbejder hertil fra et land uden for EU-området.
Fra den første december i år og tre år frem kan arbejdsgiveren nøjes med at udbetale 375.000 kroner om året. Beløbet er inklusive feriepenge og pension.
Beslutningen om at sætte beløbsgrænsen ned sker på trods af, at flere grupper af borgere i Danmark har svært ved at komme i beskæftigelse, og fagbevægelsens advarsler om, at tiltaget vil føre til social dumping. Sænkningen sker også selv om antallet af udlændinge, som arbejder i Danmark, gennem en længere årrække kun er gået en vej og det er opad.
I bygge- og anlægsbranchen er der kommet 9.324 flere udlændinge fra maj 2018 til maj 2022, hvilket svarer til en stigning på knap 50 procent. De seneste 10 år er antallet næsten tredoblet, skriver Licitationen.
Fra maj sidste år til maj i år har 44.000 flere udlændinge fået arbejde i Danmark. De fleste har fået ansættelse inden for hotel- og restaurationsbranchen, hvor der ifølge arbejdsgiverorganisationen Horesta er sket en stigning på hele 31 procent i forhold til sidste år.
Samlet er stigningen for hele arbejdsmarkedet på 14,6 procent i forhold til sidste år, og nu er der over 345.000 arbejdende udlændinge her i landet, viser tal fra Jobindsats.dk. Det fremgår samtidig, at hele 285.274 af dem er fuldtidsansatte, hvilket betyder, at næsten hver tiende fuldtidsstilling i dag er besat af en person med udenlandsk pas.
Læs også
Unge uden job og uddannelse
Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og flere andre arbejdsgiverorganisationer er sammen med de økonomiske vismænd og folketingsflertallet bag den nye aftale enige om, at det er en god idé, at der kommer endnu flere personer fra ikke EU-lande til Danmark for at arbejde.
Et gennemgående argument lyder, at tiltaget vil skabe vækst og fremgang for Danmarks økonomi. Ingen af de nævnte instanser har i samme ombæring interesseret sig for, om en øget investering i de 46.000 hjemlige unge uden arbejde og uddannelse kunne skabe en tilsvarende og muligvis mere varig vækst og forbedring for vort samfund og de unge.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har opgjort, at antallet af unge under 25 år, som ikke var i job eller under uddannelse sidste år var cirka 46.000. Tallet var steget siden 2020, og ikke en eneste af landets kommuner havde fået flere unge i arbejde eller uddannelse, end året før, viser opgørelsen.
De 46.000 unge udgør en gruppe med mange forskellige slags udfordringer, men mange af dem ønsker og magter at klare et arbejde, hvis de får den nødvendige hjælp.
Nogle unge har måske særlige sociale vanskeligheder, og mangler at vedholdende voksne giver dem en håndsrækning, så de finder vej gennem jobjunglens mange forskellige krav og tilbud og får valgt på en hensigtsmæssig måde.
Andre, faktisk hele 40 procent, har ifølge Danske Handicaporganisationer et handicap. Mange af disse unge ønsker og ville være fuldt kompetente til at indgå på arbejdsmarkedet, hvis de fik den nødvendige hjælp.
Læs også
Indland
Interessen for at ansætte autister er lille
Unge autister kæmper for, at langt flere kommer i almindelige job
For nogle af de handicappede unge gælder for eksempel, at de i dag ikke gennemfører den uddannelse, som de starter på, og som kan kvalificere dem til egnede job. Det sker, fordi der ikke tages hensyn til handicappet og gives den nødvendige hjælp i uddannelsestiden.
Andre har måske dårlige skolekundskaber som følge af langvarigt fravær i folkeskolen, fordi de ikke her fik støtte til handicappet, og atter andre har måske brug for særlige, beskyttede typer af jobs.
Dertil kommer at flere unge stadigvæk dropper ud af deres uddannelse som håndværker, fordi der trods forskellige målrettede tiltag, stadigvæk mangler lærerpladser på flere af uddannelserne.
Ældre uden arbejde
En anden gruppe, som kunne have gavn af nogle af de job, som arbejdsgiverne vil besætte med arbejdskraft uden for EU, er gruppen af arbejdsløse over 50 år.
En evaluering af den såkaldte seniorpulje i årene 2018-2021 viser, ifølge Netavisen Pio, at halvdelen af de arbejdsløse i den aldersgruppe har oplevet at blive fravalgt alene på grund af alder, selv om det er ulovligt.
Samtidig viser en analyse fra AE, at blandt de godt 70.000 danskere, der i foråret 2020 mistede deres job under den første Corona-nedlukning, er hver tredje fortsat arbejdsløs – og blandt de arbejdsløse over 60 år er det blot 49 procent, der er tilbage på arbejdsmarkedet.
Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen, er ikke overrasket:
– Man kan dokumentere, at når først seniorer mister deres arbejde, så er der simpelthen en markant lavere tilbøjelighed til at ansatte dem igen, siger han til Jyllands-Posten som kommentar til undersøgelsen.
Den første juli blev en ny lov vedtaget i Folketinget, som forbyder arbejdsgivere at spørge til ansøgerens alder ved jobsamtaler. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde ved fremlæggelsen af loven til TV2, at han godt ved, at loven ikke løser alle problemerne i forbindelse med seniorernes ansættelser, og mener, at der skal en kulturændring til, som ændrer fordomme om ældres kompetencer.
Løndumping
Allerede med den nuværende beløbsgrænse på 448.000 kroner årligt har mange ufaglærte og faglærte lønmodtagere i Danmark ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en indkomst, der er højere. Mere end en million lønmodtagere tjener i dag en løn, som ligger over den nuværende beløbsgrænse, og én ud af tre faglærte samt én ud af fire ufaglærte lønmodtagere ligger over grænsen.
Hvis man ønsker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft på danske lønvilkår, er det altså allerede muligt med den eksisterende ordning. Alligevel krævede Radikale Venstre, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige længe beløbsgrænsen for udenlandske arbejdere sat ned til 360.000 kroner.
Fagbevægelsen har hele tiden været imod en lavere beløbsgrænse, som vil medføre, at det i endnu flere tilfælde, end i dag, økonomisk kan betale sig for arbejdsgiverne, at rekruttere i lande uden for EU frem for at bruge den egnede arbejdskraft, som findes her i landet.
Lizette Risgaard, som er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har da også været uden med kritik af den ny beløbsgrænse.
– Politikerne åbner en ladeport for udenlandsk arbejdskraft på relativt lave lønniveauer. Det skaber et unødigt lønpres i en tid, hvor der allerede er rekordmange udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked, sagde hun i juni til netmediet FINANS.
Læs også
Fagligt
Mangler der arbejdskraft?
Jagten på udenlandsk arbejdskraft presser danske lønninger og overenskomster
I 3F har man også svært ved at få øje på de positive hensigter med en lavere beløbsgrænse. Fagbladet 3F skriver således, “at udenlandsk arbejdskraft er væltet ind” og 3F´s cheføkonom Frederik Pedersen udtrykker bekymring for, at ordningen vil føre til endnu mere urent trav fra arbejdsgivernes side med hensyn til arbejdsforhold og overholdelse af overenskomster, end der er i dag. Han siger:
– Erfaringsmæssigt ved vi, at der er nogle udlændinge, som bliver ansat på ringere vilkår og til en dårligere løn end danskerne. Den dag tingene vender igen, risikerer vi, at arbejdsgiverne hellere vil holde på dem end på danskerne, fordi de er billigere.
Jeppe Druedahl er professor i økonomi ved Københavns Universitet. Han kaldte i januar i Information den hjemlige økonomiske debat om mangel på arbejdskraft for “forkvaklet.” Han tilføjede:
– Politikere, kommentatorer og sågar økonomer fremturer i kor med, at der skal gennemføres reformer, som øger udbuddet af arbejdskraft, for at imødegå manglen.
Han forklarede, at der ikke er “skyggen af analyse af,” hvad der forårsager manglen på arbejdskraft, og hvordan det leder frem til konklusionen. Han vurderede også, at den aktuelle økonomi kunne tåle, at man i stedet for at tilføre udenlandsk arbejdskraft, gav de danske lønmodtagere mere i løn, der hvor virksomhedslederne mener, at de mangler arbejdskraft.
Partierne bag aftalen er enige om, at der ikke kan gives nye opholdstilladelser på den midlertidige ordning, hvis bruttoledigheden overstiger 3,75 procent, eller hvis mere end 15.000 personer benytter sig af den.
Der er desuden enighed om, at en opholdstilladelse efter ordningen skal være betinget af, at arbejdstageren ikke modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, f.eks. kontanthjælp.
Læs også
Fagligt
Unge dimittender betaler
Faglig kritik: Politisk aftale om øget rekruttering truer det solidariske dagpengesystem
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
