Siden statsminister Mette Frederiksen (S) i marts måned 2020 satte det danske samfund på standby på grund af covid-19, er køen af langtidsarbejdsløse blevet stadig længere. Fra marts sidste år til maj 2021 kom cirka 12.400 flere langtidsarbejdsløse til, hvilket bragte det samlede antal op på 35.000.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Man defineres som langtidsarbejdsløs, når man har været uden job i mindst 80 procent af tiden det seneste år. Det var altså 32,8 procent af de arbejdsløse i maj måned i år, hvilket er lige så mange, som da andelen toppede i kølvandet på finanskrisen.
Hvis ikke vi gør en større indsats for at nedbringe langtidsledigheden her og nu, så risikerer vi, at flere ender på kanten af arbejdsmarkedet, og det vil gøre ondt både på den enkelte og på samfundsøkonomien.
Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
– Mens de generelle ledighedstal nærmer sig niveauet fra før krisens udbrud, er der en voksende andel af de ledige i ledighedskøen, der har været uden arbejde det meste af det seneste år, siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han tilføjer, at det især er ældre og ikke-vestlige indvandrere, der er hårdt ramt.
Blandt de arbejdsløse ikke-vestlige indvandrere og de arbejdsløse 60-64-årige er fire ud af ti ramt af langtidsarbejdsløshed. Blandt alle arbejdsløse har omkring en tredjedel været uden job i hovedparten af tiden det seneste år.
Bekymrende udvikling
– Udviklingen er bekymrende, fordi langtidsledighed er selvforstærkende, siger Erik Bjørsted og forklarer:
– Arbejdsgiverne er ofte mere tilbøjelige til at ansætte personer, der har været ledige i kortere tid, for ikke at tale om personer, der slet ikke har været ledige.
Selvom stigningen i antallet af langtidsarbejdsløse ikke har været voldsommere end under andre kriser, så mener cheføkonomen, at det er vigtigt at gøre en større indsats for at nedbringe langtidsarbejdsløsheden her og nu:
– Ellers risikerer vi, at flere ender på kanten af arbejdsmarkedet, og det vil gøre ondt både på den enkelte og på samfundsøkonomien, siger Erik Bjørsted.
Hovedkonklusioner:
- Samlet var cirka 35.000 arbejdsløse langtidsarbejdsløse i maj 2021. Det er en stigning på cirka 12.400 fuldtidspersoner siden marts 2020.
- Andelen af langtidsarbejdsløse er steget 13 måneder i træk. 32,8 procent af de arbejdsløse var langtidsarbejdsløse i maj 2021. Det er lige så højt, som da andelen toppede i kølvandet på finanskrisen. I februar 2020 var det 21,9 procent.
- Ældre er hårdere ramt af langtidsarbejdsløshed end unge. Blandt 60-64-årige ledige er andelen af langtidsarbejdsløse 41,9 procent. Til sammenligning gælder det for 26,5 procent af de 25-29-årige arbejdsløse og for 36,4 procent af de 45-49-årige arbejdsløse. I februar 2020 var 27,8 procent af de arbejdsløse 60-64-årige ramt af langtidsarbejdsløshed.
- Ikke-vestlige indvandrere er den hårdest ramte herkomstgruppe. Blandt arbejdsløse ikke-vestlige indvandrere er 44,1 procent langtidsarbejdsløse. Til sammenligning gælder det for 30,1 procent af de arbejdsløse med dansk herkomst. I februar 2020 var 36,3 procent af de ledige ikke-vestlige indvandrere ramt af langtidsarbejdsløshed.
- Man defineres som langtidsarbejdsløshed, når man har været arbejdsløs i mindst 80 procent af tiden det seneste år.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.