Hovedbestyrelsen anbefaler at stemme nej til OK26.
Sådan lød beskeden til de omkring 500 tillidsrepræsentanter, der torsdag den 26. marts deltog i stormøde i Nørrebrohallen. Her havde fagforeningen LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) inviteret til gennemgang af det overenskomstforlig, som bestemmer udviklingen af løn og arbejdsforhold de næste tre år.
Hovedbestyrelsen fremlagde følgende begrundelser for sin anbefaling: Den overordnede ramme på 9,4 procent er for lille. Forliget giver ingen garanti for reallønsfremgang for medlemmerne. Dertil kommer, at LFS hverken har fået opfyldt sine krav om ubegrænset frihed ved børns sygdom, stigninger i kroner og øre i stedet for i procenter eller en forhøjelse af pensionsprocenten til 21.
Vi kan ikke bremse overenskomsten, hvis resten af FOA stemmer ja, Men det betyder ikke, at man skal undlade at give sin mening til kende og sende et signal om, at der her ikke er godt nok.
Kirsten Gunvor Løth, forkvinde LFS
LFS er en del af FOA. Medlemmerne er ansat i pædagogiske stillinger i Københavns Kommune samt i en række øvrige kommuner i det storkøbenhavnske område. Her arbejder de som dagplejere, pædagogiske konsulenter og omsorgsmedhjælpere.
– Vi stemmer sammen med resten af FOA, og det betyder, at vi ikke kan bremse overenskomsten, hvis resten af FOA stemmer ja, Men det betyder ikke, at man skal undlade at give sin mening til kende og sende et signal om, at der her ikke er godt nok, sagde Kirsten Gunvor Løth, forkvinde i LFS, til de fremmødte.
Tre år er lang tid i en urolig verden
Thomas Bjerre, hovedbestyrelsesmedlem for specialområdet, begrundede sin anbefaling:
– Vi lever i meget urolige tider, og vi ved ikke, hvordan inflationen kommer til at påvirke reallønnen. Derfor synes jeg, det er problematisk med en så lang overenskomstperiode – især fordi rammen ikke vejer op for det.
Et vigtigt argument for hovedbestyrelsen går på, at overenskomstforliget heller ikke denne gang leverer til de lavest lønnede. Der er markant lønfremgang til de højest lønnede, især lederne, mens andre grupper i LFS, herunder dagplejere, knap nok får andet end en marginal stigning på pensionen.
– Resultaterne af det her forlig viser meget tydeligt, hvorfor LFS-kravet om lønstigninger i kroner og øre i stedet for procenter er så relevant. Vi kan jo sort på hvidt se, at de, der i forvejen har meget, får endnu mere, lød det fra Natascha Steen fra dagplejen.
Frit valg betalt af egen lomme
Forliget på det kommunale område, som Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening blev enige om, indeholder en ny fritvalgsordning med valg mellem løn, pension og frihed, som de faglige forhandlere på stribe har rost til skyer. Det gælder også formand for Forhandlingsfællesskabet og FOA’s forbundsformand Mona Striib:
– Med fritvalgsordningen får de ansatte i kommunerne en helt ny mulighed for mere fleksibilitet i hverdagen. Vi har taget tilløb til det gennem flere år, og nu har vi endelig landet en ordning, som giver de ansatte bedre muligheder for at vælge de løsninger, der passer til deres arbejdsliv. Det vil også bidrage til at skabe attraktive arbejdspladser, udtalte hun, da forliget var en realitet.
Den udlægning er Rasmus Fog-Nielsen fra almenområdet i LFS ikke enig i. Han mener, det er én stor manøvre for at få lønmodtagerne til at tro, at de har fået noget.
– Det er en stor gang ingenting. Det er jo vores egne penge, der finansierer, sagde Rasmus Fog-Nielsen på torsdagens stormøde.
Kirsten Gunvor Løth supplerede:
– Fritvalgsordningen er i bund og grund en teknisk løsning, der ikke giver vores medlemmer flere penge, men lidt større valgfrihed.
Ja og nej
Trods en anbefaling om at stemme nej, peger LFS-forkvinden på enkelte positive elementer i forligsaftalen:
– Jeg er tilfreds med, at vores pædagogisk assistent elever nu bliver berettigede til pension, om end det er en meget spæd start, og at det er lykkedes at løfte vores legepladsmedarbejdere med penge fra fællesskabet, siger hun og fortsætter:
– Jeg er også glad for, at forliget vil indføre ret til sorgorlov, hvis man mister et barn, og at der bliver forbedrede lønrettigheder i forbindelse med forældreorlov i en række situationer.
Ros til Mona Striib
Endelig sender Kirsten Gunvor Løth roser til FOA’s forbundsformand Mona Striib, som hun mener har kæmpet en brav kamp for de lavestlønnede på det kommunale område.
– Hun har stået ret alene i strid modvind, og det er ganske flot, at hun rent faktisk fik mast en lavtlønspulje igennem. Men jeg må sige, at det skorter på solidaritet i fagbevægelsen. Der har været en klar tendens til, at man i forbundene ene og alene har kæmpet for egne særinteresser. Det har ikke været kønt, mener Kirsten Gunvor Løth.
Kirsten Gunvor Løth stemte ja, da forligsskitsen var til afstemning i FOAs hovedbestyrelse:
– Det gjorde jeg i den erkendelse, at resultatet var det, vi kunne nå frem til. Vi kunne ikke rykke arbejdsgiverne længere på det tidspunkt.
Medlemmerne af LFS kan stemme i perioden 7. til 21. april.

Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

